Vælg en workshop i hver af de to afdelinger
Workshops på lab23
Torsdag den 12. oktober
Vælg en workshop i 1. afd. (nr. 101 - 114)
-
101: LEDERES ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL - HVORDAN HJÆLPER VI ARBEJDSPLADSERNE MED AT STYRKE DET?
Oplægsholdere: Mads Kristoffer Lund, projektleder, BFA Velfærd & Offentlig administration og Lill Palmblad, erhvervspsykolog, cand.psych.aut., Palmblad.dk
Lederes trivsel og arbejdsmiljø har historisk været en blind plet i arbejdsmiljøindsatsen. Så hvordan kan vi hjælpe arbejdspladserne med at styrke lederes trivsel og arbejdsmiljø? Workshoppen formidler erfaringer med at træne tre arbejdspladser på forskellige niveauer i at sætte fokus på lederes psykiske arbejdsmiljø. Der deles overvejelser og erfaringer med at skabe organisatorisk forankring og et træningsrum for HR og lederne.
Målgruppe: Konsulenter, forskere, BFA, Arbejdstilsynet, HR/HS, ledere, AMR / TR
Forkundskab: Deltagerne er velkomne til at orientere sig i materialet ’Styrk lederes trivsel og resultater’ inden workshoppen på www.arbejdsmiljoweb.dk/lederespsykiskearbejdsmiljo
I tema: Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
102: VEJEN TIL BEDRE SIKKERHED
Oplægsholdere: Nis Kjær, chefkonsulent, Joblife A/S og Erik Nichum, chefkonsulent, Joblife A/S
Vi har udviklet og afprøvet BFA Industri værktøjerne ”Vejen til bedre sikkerhed”. På workshoppen vil vi præsenterer værktøjet og dele vores erfaringer med deltagerne. Workshoppen tilrettelægges med deltagerinvolvering og drøftelser, så vi opnår maksimal læring og erfaringsudveksling. Se eksempel på, hvordan vi har laver kortlægning under Læs mere.
Målgruppe: Ledere og konsulenter.
Forkundskab: Nej
I tema: Forebyggelseskultur
>> Læs mere
105: KONFLIKTHÅNDTERING OG ET SUNDT PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Oplægsholdere: Kristina Garth-Grüner, ledende rådgiver i Forsvaret og Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler og underviser, Center for Konfliktløsning
Konflikter, som ikke bliver håndteret, kan blive en startrampe til gruppekonflikter, stress sygemeldinger, krænkende handlinger m.m. Derfor er adgangen til konfliktmægling, som en del af ledelsens værktøjskasse med til at styrke medarbejdertrivsel, det sunde arbejdsmiljø og den psykologiske tryghed. Denne workshop vil have fokus på hvordan konfliktmægling kan blive en naturlig tilgang på arbejdspladsen. Deltagernes erfaringer og dilemmaer vil blive inddraget i workshoppen.
Målgruppe: HR, konsulenter, chefer, rådgivere.
Forkundskab: Kræver ingen forkundskab
I tema: Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
106: HVORDAN MÅLER MAN FOREBYGGELSESKULTUR? – VISION ZERO GIVER ET BUD
Oplægsholdere: Lars Tornvig, direktør, Human House; Pernille Thau, afdelingsleder, Human House og Pete Kines, seniorforsker, cand.psych., ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø kræver en god forebyggelseskultur. Men hvordan måler man forebyggelseskultur? Og hvordan kommer man videre, hvis man gerne vil styrke forebyggelseskulturen? Med udgangspunkt i Vision Zero tankegangen introduceres du til kortlægning af forebyggelseskultur, eksempler på forebyggende tiltag fra virksomheder der har målt forebyggelseskulturen. Du er aktiv deltager på workshoppen, prøver selv at kortlægge forebyggelseskultur og erfaringsudveksler i grupper om vigtige områder.
Målgruppe: Ledere, arbejdsmiljøprofessionelle og HR med interesse i et proaktivt arbejdsmiljø
Forkundskab: Ingen krav til forkundskab, men viden om det systematiske arbejdsmiljø er en fordel
I tema: Forebyggelseskultur
>> Læs mere
111: PSYKOLOGISK TRYGHED - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?
Oplægsholdere: Jennie Nielsen, konsulent og skuespiller, Dacapo
På workshoppen vil vi iscenesætte en række scenarier i form af små dilemmafyldte cases fra en fiktiv arbejdsplads. Scenarierne rummer nogle typiske udfordringer og dilemmaer i arbejdet med psykologisk tryghed, og vi vil bruge disse, som invitation til dialog og refleksion undervejs.
Målgruppe: HR- og personalefolk, tillidsvalgte og ledere.
Forkundskab: For jer, der allerede har erfaring i arbejdet med psykologisk tryghed og for jer, der ikke har.
I tema: Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
114: SKAB BEDRE SIKKERHEDSKULTUR VED AT LYTTE
Oplægsholdere: Kenn Carlsen, Lydfortæller, LydCarlsen og Jeppe Lykke Møller, forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
På workshoppen kan du prøve den nytænkende Safesounds-undervisning, der motiverer deltagerne til at forbedre sikkerhedskulturen. Du hører desuden de foreløbige resultater fra et forskningsprojekt, der undersøger metodens virkninger i tre risikofylde brancher.
Den nytænkende metode tager afsæt i dokumentariske lydhistorier om en alvorlig arbejdsulykke, som motiverer deltagerne til den efterfølgende faciliterede dialog. Metoden viser lovende effekter på sikkerhedsadfærd og -kultur.
Målgruppe: Arbejdsmiljøprofessionelle, forskere, ledere og politikere, der arbejder inden for risikofyldte brancher arbejde. Andre vil også kunne finde inspiration i metoden, da den også kan anvendes til andre arbejdsmiljøproblemstillinger, men her kræves, at deltag
Forkundskab: Alle kan være med og få udbytte af deltagelsen
I tema: Forebyggelseskultur
>> Læs mere
Fredag den 13. oktober
Vælg en workshop i 2. afd. (nr. 205 - 219)
-
205: PSYKOLOGISK TRYGHED OG VORES EVNE TIL AT HÅNDTERE UDFORDRINGER I ARBEJDSLIVET
Oplægsholder: Ida Rahbek-Hertz, Director, Center for Mental Robusthed
Hvad er psykologisk tryghed og hvordan hænger det sammen med vores evne til at håndtere udfordringer i arbejdslivet? Højt arbejdspres, forandringer og uforudsigelighed, samt stor følelsesmæssig belastning i arbejdet kan føre til stressreaktioner og mistrivsel blandt medarbejderne. Psykologisk tryghed er en væsentlig faktor i at forebygge mistrivsel. På workshoppen introduceres konkrete compassion-fokuserede metoder til at arbejde med at forebygge stress og styrke trivsel på arbejdspladsen.
Målgruppe: Medarbejdere og ledere der er nysgerrige på at afprøve nye metoder til at forebygge stress og mistrivsel, særligt i jobs med høje følelsesmæssige belastninger.
Forkundskab: Ingen forkundskab nødvendigt
I tema: Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
207: BLIV KLOGERE PÅ APPS TIL ARBEJDSMILJØ
Oplægsholdere: Iben Karlsen, forsker, National Research Centre for the Working Environment; Pete Kines, seniorforsker, National Research Centre for the Working Environment; Johan Simonsen Abildgaard, forsker, Copenhagen Business School og Sandra Nielsen, videnskabelig assistent, National Research Centre for the Working Environment
Apps der har til formål at styrke sundheden, trivslen og sikkerheden på danske arbejdspladser vokser både i antal og i brug. Kom og få indsigt i den nyeste viden om arbejdsmiljøapps, deres effekt samt arbejdsmiljøprofessionelles overvejelser ifm. at bruge apps. Vi inddrager jeres erfaringer med apps, og hvordan I kommer fra apps til handling? Desuden vil vi drøfte udviklingen af NFAs ”Safety Observer 3.0” app, og hvad man skal være opmærksomme på, når man bruger og tilpasser apps.
Målgruppe: Arbejdsmiljøprofessionelle, medarbejdere, HR og ledere - folk der arbejder med arbejdsmiljøapps.
Forkundskab: Erfaring eller nysgerrighed på arbejdsmiljøapps - intet forudgående niveau krævet.
I tema: Forebyggelseskultur
>> Læs mere
208: EN KULTUR, HVOR VI LYTTER MERE OPMÆRKSOMT, JA TAK – HVOR BEGYNDER VI?
Oplægsholder: Anders Stahlschmidt, konsulent, Lumholt & Stahlschmidt
I den intense dagligdag, glemmer vi tit at lytte. Til trods for at ledere og medarbejdere der lytter opmærksomt er bedre til at forstå opgaver og løse problemer. Relationer og trivsel afhænger også af hvor gode vi er til at lytte. Tænk blot hvor svært det er at anerkende andre uden at lytte til dem. Alligevel fokuserer vi mest på at tale. Hvordan gør vi op med de narcissistiske tendenser? Hvordan belønner vi den gode lytter? Hvordan fremmer vi en lyttende kultur?
Målgruppe: Ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, konsulenter
Forkundskab: Almen
I tema: Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
212: MÆGLING SOM LEDELSESREDSKAB
Oplægsholdere: Charlotte Dalsgaard, konfliktmægler og ledelsesrådgiver, Konfliktmæglerne; Susanne Mortensen, konfliktmægler, Konfliktmæglerne og Mogens Vester, Major i forsvaret, Forsvarsministeriets personalestyrelse
Griber du ind når dine medarbejdere er i konflikt? Manglende indgriben har store konsekvenser i form af mistrivsel, sygemeldinger og dårlig kvalitet i kerneopgaven. Direkte dialog og den mæglende tilgang er et genialt redskab til at bringe alle parter sammen til selv at tage ansvar for og finde en fælles løsning. På denne workshop sætter vi fokus på:
1) Mod og redskaber til åben konfrontation
2) Mægling som metode i ledelsesarbejdet
3) Forudsætninger og faldgruber
Målgruppe: Ledere, HR- og arbejdsmiljøkonsulenter
Forkundskab: Nysgerrig på lederens håndtering af konflikter
I tema: Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
214: TRÆN ARBEJDSFÆLLESSKABERNE – MED AMG/AMO/TRIO SOM ANKER
Oplægsholder: Mads Kristoffer Lund, projektleder, BFA Velfærd & Offentlig administration og Steen Elsborg, arbejdssociolog, ledelsesrådgiver og facilitator, LDI - Læringsdrevet Innovation
Et stærkt arbejdsfællesskab kan være en væsentlig støtte i at sikre fælles retning på arbejdspladsen, at arbejdspladsen er afstemt og tager følgeskab i opgaveløsningen, en fælles faglig forståelse og et rummeligt og psykologisk trygt kollegaskab.
Så hvordan kan vi træne arbejdsmiljøgruppen, arbejdsmiljøorganisationen og TRIOen i at styrke arbejdsfællesskabet på deres arbejdspladser? Workshoppen formidler erfaringer fra tre arbejdspladsers arbejde med at styrke arbejdsfællesskabet.
Målgruppe: Konsulenter, BFA, forskere, ledere, TR, HR/HS
Forkundskab: Det kan være en fordel, at deltagerne har orienteret sig i materialet ’Stærkere sammen’ inden workshoppen på www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdsfaellesskab
I tema: Forebyggelseskultur
>> Læs mere
215: ARBEJDSMILJØ OG LEDELSE PÅ TVÆRS AF GENERATIONER
Oplægsholdere: Jakob Bjarnø Rasmussen, erhvervspsykolog, Human House og Rasmus Raabæk Olsen, erhvervspsykolog, Human House
Vi har i dag fire forskellige generationer på arbejdspladsen med hver deres forståelse af det gode arbejdsmiljø og ledelse. Den attraktive arbejdsplads arbejder derfor med arbejdsmiljø og ledelse i et generationsperspektiv for at sikre fastholdelse og trivsel på tværs af generationer. Med afsæt i konkrete erfaringer og den nyeste forskning stiller denne workshop skarpt på, hvordan vi skaber gode arbejdsmiljø og bedriver ledelse på tværs af generationer.
Målgruppe: Arbejdsmiljøprofessionelle, ledere og HR
Forkundskab: Basal kendskab til arbejdsmiljø og generationer
I tema: Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
217: KAN KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSER FOREBYGGES?
Oplægsholder: Liv Starheim, organisationspsykolog og forsker, SDU
Kom og afprøv analysemetoder fra forskningsprojektet AMOKK på din egen organisations konflikter. Og se hvordan I kan opbygge et system, der kan forhindre at uenigheder bliver eskaleret, men hviler i en legitim og aftalt forebyggelseskultur. Workshoppen vil zoome ind på de logikker, som fører til at vi vedligeholder en konfliktkultur og hvordan en forebyggelseskultur på projektets arbejdspladser så lyset. Se inspiration på www.sdu.dk\AMOKK
Målgruppe: AMO medlemmer og arbejdsmiljøkonsulenter.
Forkundskab: Grundlæggende viden om AMO systemet og erfaring med at forsøge at forebygge og håndtere konflikter på arbejdspladser
I tema: Forebyggelseskultur og Ledelse af trivsel, præstation og samarbejde
>> Læs mere
219: NY VISION ZERO GUIDE - REJSEN MOD ET HØJERE FOREBYGGELSESNIVEAU PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Oplægsholder: Pernille Thau, afdelingsleder, Human House
Human House er medforfattere på den nye globale Vision Zero-guide, som beskriver hvordan arbejdspladser kan arbejde systematisk mod et højere forebyggelsesniveau på psykisk arbejdsmiljø. Workshoppen introducerer guidens praktiske værktøjer: Vision Zero’s 7 Gyldne Regler og proaktive mål på psykisk arbejdsmiljø, og deltagerne afprøver guidens praktiske værktøj til at bestemme forebyggelsesniveauet på psykisk arbejdsmiljø på egen arbejdsplads. Workshoppen indeholder virksomhedscases.
Målgruppe: HR, ledere, arbejdsmiljøprofessionelle, arbejdsmiljøorganisation
Forkundskab: Grundlæggende kendskab til psykisk arbejdsmiljø
I tema: Forebyggelseskultur
>> Læs mere