Gå til indholdet

Bemærkninger og forslag til synopsis om den kommende nationale strategi for arbejdsmiljøforskning

Arbejdsmiljørådgivernes bemærkninger og forslag til synopsis om den kommende nationale strategi for arbejdsmiljøforskning

På baggrund af et møde med Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet har Arbejdsmiljørådgiverne kommenteret og givet forslag til den foreliggende synopsis for retning i den kommende strategi for arbejdsmiljøforskning.

Målsætningerne i oplægget til forskningsstrategi på arbejdsmiljøområdet kan sammenfattes til:

  • at styrke den vidensbaserede arbejdsmiljøindsats
  • at sikre en effektiv indsats og bedre forebyggelse
  • at udfylde videnshuller

Vi mener ikke, at en klar formidling er et tilstrækkeligt virkemiddel til at omsætte viden til handling på arbejdspladserne. Der er over en længere årrække formidlet vidensbaserede vejledninger og anbefalinger af branchefællesskaberne og om især NFA’s forskning. Evalueringer viser imidlertid, at den formidlede viden ofte ikke når arbejdspladserne eller viser sig vanskelig at omsætte til konkrete forebyggelsesinitiativer.

I ”Videngrundlaget vedrørende forebyggelsesstrategier” beskrives tre perspektiver for overførsel af viden:

  • skub perspektivet
  • træk perspektivet
  • udvekslingsperspektivet


I Beskæftigelsesministeriets synopsis udpeges genstandsfelterne i den nationale forskningsstrategi, som er psykosocialt arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær, fysisk arbejdsbelastning, arbejdsulykker, sikkerhedskultur og kemi.

Vi savner et fokus på eksponering for støv- og støj på arbejdspladserne, som stadigt resulterer i arbejdsskader og erhvervssygdomme. Nye teknologier og nye måder at arbejde på udfordrer bl.a. regulering, tilsyn og rådgivning og burde derfor også prioriteres.

Om forfatteren

Arbejdsmiljørådgiverne