Mennesker reagerer forskelligt på usikkerhed. Nogle bliver stille, andre bliver vrede eller kede af det Der er kroppens umiddelbare måde at reagere på i en krisesituation. Det skal derfor være legitimt at sige højt, hvad man tænker – så man bliver lyttet til og spejlet.
Topleder i Grønland
Når storpolitik og beredskab bliver en del af arbejdsmiljøet
De fleste ledere kender til, at usikkerhed kan påvirke medarbejdernes trivsel. For Trine Egede er det blevet et centralt vilkår i en hverdag, hvor den geopolitiske uro omkring Grønland er rykket helt ind på arbejdspladsen.
Trine Egede gæster LAB26 søndag 27. september. Se hele programmet her.
Trine Egede er afdelingschef i Departementet for Uddannelse i Grønlands Selvstyre. Hun har boet i Grønland i sammenlagt mere end 20 år og har arbejdet med både undervisning, ledelse, arbejdsmiljø og trivsel. I dag har hun ansvar for samtlige uddannelsesinstitutioner og studerende i Grønland.
De seneste to år har ledelsesopgaven ændret karakter. Uroen omkring Grønland mærkes meget konkret af medarbejdere, ledere, elever og studerende.
Jeg kan mærke, hvad det gør ved mig, at vi er under det her konstante pres. Men jeg har som dansker altid mulighed for at sige, at jeg ikke kan holde til det pres, jeg tager tilbage til Danmark. Jeg er ikke truet på min identitet og mit land. Det er mine venner og kollegaer, og jeg kan kun forestille mig, hvordan de har det.
Global konflikt, lokal virkelighed
Den geopolitiske uro er fulgt med ind i mødelokalerne, i samtalerne og hverdagen for elever og studerende i Grønland og Danmark.
Både privat og professionelt har krisen haft konsekvenser for trivslen de seneste år, og medarbejdere er bekymrede for deres eksistens, fremtid, sikkerhed og økonomi. For Trine Egede er det afgørende, at de ikke står alene med deres reaktioner, og åbenhed er derfor blevet en del af beredskabet.
Alvoren går op for mennesker på forskellige tidspunkter og måder. Nogle bliver stille og lammede, mens andre råber op. Derfor er det vigtigt at skabe et rum, hvor mennesker kan reagere umiddelbart. Så kan vi også komme bedst muligt videre med de opgaver, der skal løses og fokuserer på det, vi faktisk kan kontrollere.
På uddannelsesområdet har udvikling i lange perioder måttet vige for beredskabsplaner og drift. Krisen er gået ud over samarbejdet med USA, og en del af energien er derfor gået med at finde løsninger for de mange studerende både i Grønland og udlandet, så den aktuelle situation får mindst mulige konsekvenser for deres fremtid.
Vi har oplevet forældre ringe og søge vejledning om hvorvidt de skulle hente deres unge hjem fra efterskoler, ungdomsuddannelser og udlandsophold på grund af den geopolitiske situation. Så vejleder vi dem så godt vi kan, men valget er jo i sidste ende deres. Og frygt er ikke rationelt. Man kan ikke diskutere sig ud af det, for det er kroppens mekanismer, der tager over.
Ledelse som stødpude
Når usikkerheden ikke kan tages ud af ligningen, bliver opgaven at skabe ro nok til, at hverdagen stadig kan fungere. Trine Egede ser sig selv som stødpude mellem det ydre pres og de mennesker, der skal passe deres arbejde, uddanne sig og holde fast i en hverdag.
Det blev tydeligt, da den internationale presse dukkede op på landets skoler og uddannelsessteder. I håb om at få en udtalelse, som i mange tilfælde også blev brugt i en politisk kontekst, fortæller Trine Egede, der samtidig også måtte - og ville - tage hensyn til medarbejdernes personlige ytringsfrihed. I højspændte perioder står pressen nu lige udenfor institutionernes matrikler, hvor medarbejdere kan udtale sig på egne vegne.
Da nogen fra pressen ligefrem begyndte at jagte vores studerende inde på uddannelsesinstitutionerne, var det vigtigt at handle hurtigt. Vores uddannelsessteder skal være et trygt sted, et ”helle” for både studerende og medarbejdere. Vi besluttede derfor i samarbejde med de respektive forstandere og rektorer, at uvedkommende fra ‘på mandag’ ikke længere havde adgang til vores institutioner, og at pressen kun fik adgang efter aftale med øverste ledelse på skolerne.
Balanceret informationsstrøm
Mediernes store interesse har skabt en nyhedsstrøm fra mere eller mindre troværdige kilder. Fælles information er derfor også blevet en del af beredskabet i Departementet, for når medarbejdere får den samme information på samme tid, bliver der mindre plads til rygter og misforståelser.
Valide Informationer skal deles hurtigt nok til at skabe klarhed, men ikke komme så konstant, at den forstærker uroen. Når en krise varer ved, bliver det nødvendigt med pauser fra den. Det gælder både i organisationen og for den enkelte leder og medarbejder.
For Trine Egede er nyhedsforbruget dermed også et konkret eksempel. Hvis man hele tiden følger med, bliver kroppen og hjernen aldrig fri af alarmtilstanden.
Efter klokken 20 lukker jeg ned. Det er svært, særligt i perioder, hvor der hele tiden kommer noget nyt fra USA. Men det er et råd, jeg også giver videre til mine medarbejdere. Det er så begrænset, hvad vi kan gøre, og man kan ikke holde til at være i alarmberedskab hele tiden. Det går man i stykker af som menneske. Om aftenen er der brug for at koble af og forsøge at lave noget hyggeligt.
Ledelsesprincipper i en krisesituation
Når usikkerheden ikke kan fjernes, bliver lederens vigtigste opgave at skabe nok tryghed, klarhed og fællesskab, så medarbejderne ikke skal leve i konstant alarmtilstand hele tiden. Her er rådene fra Trine Egede til ledelsesprincipper under en krisesituation:
1. Skab et trygt rum for reaktioner
2 Vær tilgængelig med tydelig information og dialog
Uroen forsvinder ikke, fordi man undgår at tale om den. En åben og løbende dialog om informationer fra ”maskinrummet” kan fjerne mange misforståelser og mindske rygter. Det er samtidig også en pligt at sikre, at ”ænderne” ikke larmer for meget, og at vi ikke giver svømmelektioner til det, vi frygter.
3. Skærm medarbejderne, hvor det er muligt
Ledelsen skal tage ansvar for at håndtere det pres, der kommer udefra, så medarbejdere og organisationens enheder kan koncentrere sig om deres kerneopgave. Tydelige kontaktveje, beredskabsplaner og ansvarsfordelinger skaber ro.
4. Fokusér på det, der faktisk kan kontrolleres
Verdenssituationen ligger uden for lederens kontrol. Til gengæld kan ledelsen skabe rammer, beredskab og forudsigelighed i hverdagen. Bevidsthed om informationsstrømme og nyhedsforbrug kan skabe pauser, hvor hovedet kan få tiltrængt ro.
5. Prioritér drift og omsorg før udvikling
Under højt pres er det nødvendigt først at sikre, at arbejdspladsen fungerer, at medarbejderne bliver set, og at kerneopgaven fortsat kan løses. Forventninger til udvikling skal derfor lægges til side. Prioriteringer frem for alt – fjern tvivl og hjælp med at sætte grænser.
Mød Trine Egede til Get2Gether på LAB26
På arbejdsmiljøkonferencen deler Trine Egede sine erfaringer med at lede i en situation, hvor arbejdsmiljø og samfundskrise hænger tæt sammen. Hendes perspektiv er relevant for alle ledere, der skal skabe ro, retning og handlekraft, når udefrakommende pres rammer organisationen.
Om forfatteren
Arbejdsmiljørådgiverne