Vi rev plastret af – og fik løst op for konflikterne

Rådgivning og konsulenthjælp bidrog til at løse op for en hårdknude i plejen på plejehjemmet Johannesgården. Resultatet gav både fif til opgaveløsninger og mere teknologi. Det gav også færre konflikter, mere tilfredse borgere og pårørende samt et gladere personale.

Nogle gange går ting i hårdknude. Det, som burde være dagligdags rutiner, bliver til konflikter – hver gang. På det selvejende plejehjem Johannesgården i Brønshøj handlede konflikterne sidste år bl.a. om forflytninger af den stærkt overvægtige Tove, som også havde sine meningers mod med hensyn til, hvordan tingene skulle være.

Som det nogle gange sker, blev personalet delt op i de ”gode” og de ”dumme” - såkaldt splitting, som kan blive en stor psykisk belastning for dem, som jævnligt får at vide, at de er uduelige.

Én særlig oplevelse satte tingene på spidsen: Et fald, hvor ambulance og reddere blev tilkaldt, gjorde det klart, at der var behov for en anden lift, end den plejehjemmet rådede over.

Mødet med familien

Lene Øhlers var kommet til som ny afdelingsleder i december 2014 efter en konfliktfyldt periode.  Hun og den ligeledes ny forstander blev enige om, at det var tid til at tage en af de vanskelige samtaler mellem personale og pårørende på den anden side.

”Nu kalder vi dem ind, river plastret af og spørger: Hvordan kan vi sammen gøre det bedste for jeres mor.”

På det tidspunkt havde arbejdsmiljøkonsulent Julie Gredal fra Arbejdsmiljø København været ind over problemstillingerne flere gange. Hun deltog derfor også i mødet med de involverede (datter, diverse medarbejdere, kontaktperson og afdelingsleder) i april for at høre, hvordan de forskellige så situationen. 

”Jeg skal ikke løse problemet, men vise hvordan man navigerer i det,” forklarer Julie Gredal.

Hun var som konsulent med til at forklare, hvordan gode forflytninger og hjælpemidler både gavner borgeren og medarbejderens arbejdsmiljø. 
En del af formålet med mødet var også at forberede familien på, at der ville komme en tid, hvor deres mor mistede evnen til at gå og hvor hun derfor skulle modtage 100 % pleje. Derfor skulle der også sættes nogle deadlines på afklaringen.

”Julie var med til at afmontere den vrede, der var fra familien over, at vi gerne ville have hjælpemidler og have taget en skillevæg ned. Vi fik det kørt det over på, at det var fagligt – og at det først og fremmest var for Toves skyld. Selvfølgelig skulle vi også passe på medarbejderne, men det var ikke derfor, vi skulle bruge en lift. Det var, fordi Tove var tung og ikke længere magtede at forflytte sig,” fortæller Lene Øhlers.

Med på dag- og aftenvagt

Kort efter var Julie Gredal med på en dagvagt og en aftenvagt hos borgeren. Vurderingen pegede ikke på akutte belastninger i den daglige pleje, men gav en række anbefalinger til at undgå belastninger, når eller hvis borgeren fik færre ressourcer.

Anbefalingen inkluderede også informative tegninger af, hvor meget fri gulvplads, der skal være, hvis der skulle bruges loftlift samt gives pleje i sengen.

Derudover pegede anbefalingen på, at der skulle laves beredskabsplaner, så personalet var klar over, hvad der skulle ske ved hjertestop eller ved et fald.

Julie hjalp også med kontakten til Hjælpemiddelcenteret og støtte til at søge om hjælpemidlerne, bl.a. en kørestol, bækkenstol og en mobil gulvlift, der kan tage op til 200 kg.

... ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET

 

 

 

 

 

 

 

 

Afdelingsleder Lene Øhlers (tv) og kontaktperson, social- og sundhedsassistent Ketty Flænø Nielsen fra Johannesgården var glade for rådgivning om bariatrisk beboer.

Undervisning fortsatte

Sidste del af pakken var fællesundervisning, hvor personalet lærte særlige teknikker til forflytning med spilerdug. Selv om borgeren afgik ved døden inden sidste undervisningsdag, valgte Lene Øhlers alligevel at fastholde sessionen – med en anden beboer med særlige behov som demonstrationsperson.

”Der var så meget at hente, så meget læring i det, vi kan bruge i forhold til andre beboere.”

Kontaktperson er vigtig

Hver borger på plejehjemmet får også tildelt en bestemt kontaktperson – og her spillede det samtidig en rolle, at Ketty Flænø Nielsen, social- og sundhedsassistent i foråret havde mod på at påtage sig opgaven med åbent sind for, hvad der skulle til i dialogen.

”Det måtte jeg jo finde ud af. Jeg fik også gode fif af Julie til opgave med støttestrømpe: Jeg kunne bruge puder ind under benet og jeg kom et sejl om puden, så den kunne glide ind under. Så brugte jeg handsker til at få støttestrømper på.”

Særlig forberedelse

Begge er enige om, at bariatriske beboere kræver en særlig forberedelse på plejehjemmet.

"Man skal nok forberede sig, inden det bliver for slemt. Man skal tænke: Hvad nu hvis," siger Ketty Flænø Nielsen.

”Vi fik lagt en plan, så vi vidste vi til enhver tid kunne løfte opgaven. Det gav ro i maven, ” siger Lene Øhlers.

Men næste gang en bariatrisk borger flytter ind, vil det være en plan, der allerede bliver lagt ved det første hjemmebesøg – inden indflytningen. Her kan det afklares, at det fx kan være et problem at opsætte skillevægge og gulvtæpper i boligen, som på sigt kan give problemer for hjælpemidler og personale.

Tillid og samarbejde er forbedret

Både ledelse og medarbejdere var glade for, at der blev taget særligt hånd problemet. Og redskaberne lever stadig.

”Det var rigtig godt med én udefra, som var ekspert på bariatri og forflytning. Processen fik skabt tillid  og forbedret samarbejdet hele vejen rundt, og også genskabt kontakten til ergo- og fysioterapeut, som også fik en rolle i løsningerne”.

Tegningerne, hvor man kan flytte møbler og hjælpemidler rundt på, er også blevet taget til hjertet. Den type tegning er blevet brugt i andre dialoger med beboere og skal nu fremover ligge i mappen med materiale til nyindflyttede.

”Det gør det visuelt og nemmere at forstå, også for os selv. Og vi skal også bruge den på formødet med den kommende beboer”, siger Lene.

 

TILBAGE TIL CASEOVERSIGT

Om AMK

  • Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommune interne rådgivningsenhed.
      
  • AMK rådgiver arbejdspladser indenfor alle arbejdsmiljøområder.
      
  • AMK er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og har 50 ansatte.
      
  • Du kan læse mere på www.amk.kk.dk

Gode råd:

  1. Ved komplekse borgere og vanskelige samarbejdssituationer: Find en kontaktperson, der gerne vil, og tænk nøje over match af personlighed.
       
  2. Læg en plan i god tid. Sørg for allerede ved indflytning at få lagt en god plan, som også holder, når borgeren bliver dårligere fungerende. Fx skal uhensigtsmæssige skillevægge og gulvtæpper allerede frarådes her.
       
  3. Ledelsen skal gå ind i det. Ved denne udfordring var både afdelingsleder og forstander med. ”Det er en stor ledelsesmæssig opgave at passe på personalet – det var lige som at gå på line.”

Har du brug for en arbejdsmiljørådgiver?

Har du brug for en arbejdsmiljørådgiver?

En arbejdsmiljørådgiver kan både løse udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet i virksomheden og forebygge at de opstår.