Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning - konklusioner og anbefalinger

I det følgende følger et oprids af de væsentligste pointer fra Hvidbogen for arbejdsmiljørådgivning:

Hvidbogen om arbejdsmiljørådgivning er initieret af Arbejdsmiljørådet, som anbefalede den i sin § 66 udtalelse til beskæftigelsesministeren i 2013. Anbefalingen blev imødekommet på finansloven for 2015.

Holdet bag hvidbogen er Peter Hasle (AAU), Niels Møller (AAU), Helge Hvid, (RUC), Rikke Seim, (DTU) og Vibeke Christine Scheller (RUC). Beskæftigelsesministeren sendte hvidbogen til Arbejdsmiljørådet den 18. december 2015, hvor han anmoder om rådets bemærkninger til anbefalingerne.

 

Samlet konklusion

”Hvidbogens samlede konklusion er at arbejdsmiljørådgivning har positive effekter for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og arbejdsmiljø”. (s. 6)

For at udnytte potentialet i rådgivningen mere effektivt foreslår forfatterne følgende:

  • Reguler adgangen til arbejdsmiljørådgivning til et omfang som kan gøre en forskel i den enkelte virksomhed og på samfundsplan
  • Anvend incitamenter, som stimulerer rådgivningen i form af økonomiske gevinster til virksomheder, der anvender den aktivt
  • Åbn muligheder for branchespecifikke rådgivningsordninger
  • Udvikle særlige ordninger kombineret med en form for tilskud til små virksomheder, som giver reel adgang til rådgivning og
  • Sikr tilstrækkeligt høje kompetencer blandt rådgiverne

 

Delkonklusioner

Delkonklusion om udvikling af arbejdsmiljørådgivningen i Danmark

Følgende fastslås om udviklingen af arbejdsmiljørådgivningen i Danmark (kap. 4, s. 17-26):

  • Omfanget af arbejdsmiljørådgivning i Danmark er faldet markant siden nedlæggelsen af BST
  • Den påbudsbaserede del af rådgivningen har ikke fået det forventede omfang
  • Omfanget af rådgivning ligger langt under lande, vi normalt sammenligner os med
  • EU’s krav formuleret i rammedirektivet om at alle virksomheder skal have adgang til arbejdsmiljøfaglig viden antages for næppe at være opfyldt
  • Det er god grund til at antage at arbejdsmiljørådgivning styrker kvaliteten af ”virksomhedernes problemerkendelse og arbejdsmiljøindsats” (p. 26)

 

Delkonklusion om Internationale rådgivningssystemer

I delkonklusionen om de internationale rådgivningssystemer (kap. 5, s. 27-32) fremgår det, at:

  • Dækningsgraden af arbejdsmiljø i Danmark er forholdsvis lille, da et relativt lille antal virksomheder har en fast tilknytning til ekstern arbejdsmiljørådgivning.
  • Der er relativt få arbejdsmiljørådgivere i Danmark
  • Det danske arbejdsmiljøsystem har en tværfaglig karakter, hvor den arbejdsmiljømæssige kompetence spiller en mindre rolle end i mange andre lande

 

Delkonklusion om litteraturen på tværs (Kap. 7, s. 38-46)

Der findes forholdsvis få studier som dokumenterer effekter igennem hele arbejdsmiljørådgivningens værdikæde (som går fra problem/ønske/vision til den arbejdsmiljørådgivende realiserende del af dette). Alle studier som indgår i analysen, bidrager til viden om et eller flere led i værdikæden.

Arbejdsmiljørådgivning påvirkes positivt af:

  • Tillidsfuld, længerevarende relation mellem virksomhed og rådgiver
  • Organisatorisk og forretningsmæssig forståelse
  • Medarbejderinddragende processer
  • Tværfaglig tilgang
  • Facilitative og kommunikative rådgiverkompetencer
  • Organisatorisk frem for individorienteret tilgang

Arbejdsmiljørådgivnings effekter påvirkes negativt af følgende forhold:

  • Snæver problemforståelse i virksomheden
  • Udelukkelse af rådgiveren i udfoldelse af problemforståelsen
  • Problematisk at overtale virksomhedsledelsen til at afsætte tilstrækkelige midler til arbejdsmiljøforbedringer
  • Særligt udfordrende for små virksomheder at sikre tilgang til arbejdsmiljøfaglig viden
  • Det er ofte umuligt på virksomhedsniveau at dokumentere effekter på sundhed, fravær, turnover, produktivitet og økonomi

 

De væsentligste og tværgående konklusioner

 

Virker rådgivningen

Rådgivningens effekt er afhængig af:

1)      den kontekst, der rådgives i. Det gælder både for den nationale, den branchemæssige og den virksomhedsspecifikke kontekst.

2)      Rådgiverens kompetencer til at udvikle den nødvendige relation til virksomheden

3)      Rådgiverens kompetencer til at give den rigtige faglige rådgivning

4)      Et tillidsbaseret samarbejde mellem rådgiver og virksomhed så parterne kan udvikle en fælles forståelse af opgaven

Intensiteten af rådgivning er væsentlig for den samfundsmæssige effekt, da kvalificeret rådgivning ikke vil have nogen effekt på samfundsplan, hvis det kun er få virksomheder som bruger den.

Udbredt arbejdsmiljørådgivning er således afgørende og kan realiseres ved, at:

  1. Skabe motivation/incitamenter (fx økonomiske) til at efterspørge arbejdsmiljørådgivning
  2. Sørge for at sikre arbejdsmiljørådgivernes kompetencer og uafhængighed

 

Følgende reguleringsmuligheder vurderes:

  • Medlemskab af/tilknytning til en rådgivningsordning.
  • Krav om rådgivning af personer med bestemte kompetencer.
  • Give alle virksomheder adgang til arbejdsmiljøfaglig viden
  • Udvidelse af rådgivningspåbud

Der konkluderes, at reguleringstilgangen kan sikre et tilstrækkeligt stort marked for arbejdsmiljørådgivning.

Forfatterne konkluderer, at mindre virksomheder har et stort, udækket behov for rådgivning. Forfatterne formoder, at en løsning vil kræve en kombination af regulering, brancherettede aftaler og branchetilpassede modeller.

Sikring af kompetencer er en afgørende vigtig forudsætning, hvis der skal kunne leveres rådgivning af høj kvalitet og -omkostningseffektivitet. Presset på omkostninger og indtjening kan medføre, at der anvendes rådgivere uden de nødvendige kompetencer. For at dæmme op for det har de fleste lande fastlagt kompetencekrav til arbejdsmiljørådgiverne.

I modsætning til vore nordiske nabolande er der ingen arbejdsmiljøuddannelser til professionelle i Danmark. Det gør det nødvendigt at specialisere sig i arbejdsmiljø postgraduat i form af en tværgående masteruddannelse på tværs af de forskellige fagområder for at sikre et tilstrækkeligt højt niveau av tværgående arbejdsmiljøviden.

Hvidbogen anbefaler, at der lægges betydelig vægt på vedligeholdelse af arbejdsmiljørådgiveres kompetencer, som foruden efteruddannelser også kan bestå af samarbejde og erfaringsudveksling mellem arbejdsmiljørådgivere.

Der peges på at den forskningsbaserede viden om arbejdsmiljø udvikler sig hurtigt, hvilket skaber et behov for systematisk kontakt mellem arbejdsmiljørådgivere og forskere.

 

Arne Helgesen

4. februar 2016

 

Har du brug for en arbejdsmiljørådgiver?

En arbejdsmiljørådgiver kan både løse udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet i virksomheden og forebygge at de opstår.