WORKSHOPSBESKRIVELSER

 

>> Kort programoversigt 
>> Oversigt over arena 

>> På følgende side findes workshopsbeskrivelser samt oplægsholderne til de forskellige workshops

Mandag d. 16. november 2020 kl. 11:45-12:30

PITSTOP WORKSHOPS AFDELING 1:

Oplægsholder:

Lars Vestergaard Jensen, Business Developer og Lead Auditor, Bureau Veritas Denmark
Hans Jørgen Limborg, Seniorforsker, TeamArbejdsliv
Ilse Just, Senior konsulent og Lead Auditor, Bureau Veritas Denmark
Henrik Ankerstjerne Eriksen, Arbejdsmiljø- og udviklingskonsulent, TeamArbejdsliv

Indhold:

Opfølgning på afsluttet projekt under Arbejdsmiljøforskningsfondens udviklingspulje. Præsentation af forskningsresultater, metoder og værktøjer (en opfølgning på tilsvarende workshop på AM2019 - fil med beskrivelse fra AM2019 oploadet).

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse:

Et forskningsprojekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden har med udgangspunkt i en canadisk ledelsesstandard sat fokus på ledelse af trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Udviklede guidelines omkring ledelse, dialog- og risikovurdering samt audit fremlægges og drøftes.

Mange undersøgelser af virksomheders og arbejdspladsers trivsel og psykiske arbejdsmiljø ender med at pege på ’ledelse’ og ’ledelsen’ som de afgørende faktorer for om det går godt eller skidt. Men hvad vil det sige at bedrive god ledelse, hvordan skaber organisationer god ledelse, hvad skal den enkelte leder gøre og hvordan fører god ledelse til håndtering og forebyggelse af mentale sundhedsudfordringer? På mange virksomheder svæver disse spørgsmål fortsat i luften, og der ytres ønske om mere klare retningslinjer og anbefalinger til ledelsen.

Et af svarene er ledelsessystemer eller standarder, der favner trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Der har længe været fokus på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø inddrages i de ledelsessystemer, der indgår i standarder som OHSAS 18001 og den nye ISO 45001 som snart følges op af 45003, der har et specifikt fokus på mental sundhed på arbejdet. I denne sammenhæng er den Canadiske standard: “The National Standard of Canada for Psychological Health and Safety in the Workplace”, interessant, da den er et bud på en standard for et ledelsessystem, der favner trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Den er opbygget som en traditionel standard, og følger metode, tanker og logik i såvel OHSAS 18001 og ISO 45001. Den adskiller sig dog ved at komme med et bud på, hvad der kendetegner en arbejdsplads med god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Det gør den gennem udspecificering af 13 faktorer, der ses som afgørende for den mentale sundhed blandt ledere og medarbejdere. En anden kvalitet ved den canadiske standard er, at der er gennemført et forskningsprojekt blandt 43 virksomheder, der har arbejdet med standarden, samt at der er udviklet et omfattende vejledningsmateriale til virksomheder, der ønsker at implementere den.

Projektet ”Håndtering af psykisk arbejdsmiljø - udvikling af et praksisorienteret arbejdsmiljøledelsessystem” udføres af Teamarbejdsliv og Bureau Veritas og er støttet af AMFF. Vi har her søgt at ”oversætte” den canadiske standard til danske forhold, ved at lade seks meget forskellige arbejdspladser arbejde med at udvikle deres fortolkning i form af et lokalt tilpasset ledelsessystem, som - med inspiration i de Canadiske erfaringer - modsvarer deres egne behov for at få system i den ledelsesopgave, der knytter sig til at skabe god trivsel og forebygge konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Projektet er nu i gang med at sammenfatte erfaringerne fra casestudierne og omforme dem til guidelines for hvordan en virksomhed eller større institution kan arbejde med at få system i indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Guidelines første del er støtte til at sikre fundamentet for at kunne bringe system i ledelsesopgaven, det er f.eks. at få overblik over hvem der er centrale aktører i organisationen, hvilken viden der findes om problemer og løsninger, og hvilke muligheder og rammer der er givet for at ledere kan og vil prioritere trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Dernæst omfatter de et risikovurderingsværktøj baseret på de 13 Canadiske faktorer, en gennemgang af de konkrete ledelsesopgaver på de tre ledelsesniveauer: Topledelse, Ledelse af ledelse og Ledelse af drift og personale. Endelig omfatter guidelines råd og vejledning i gennemførelse af interne audits.

På workshoppen fremlægger vi de udarbejdede guidelines - set i lyset af de cases hvorfra de er skabt. Vi lægger op til en drøftelse af deres bredere anvendelighed.

Oplægsholder:

Emil Sundstrup, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Ninna Maria Guldager Wilstrup, Videnskabelig assistent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Karina Glies Vincents Seeberg, Videnskabelig assistent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indhold:

NFA er i gang med at udvikle anbefalinger om indsatser på arbejdspladsen der kan reducere MSB blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde. Anbefalingerne bliver udviklet med udgangspunkt i både evidens og bedste praksis, og vil have fokus på specifikke indsatser samt hvordan man på bedste vis kan implementere og fastholde en arbejdspladsindsats. Anbefalingernes brugbarhed og relevans vil blive diskuteret på workshoppen.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Selvom der har været stort fokus på at forebygge MSB og reducere dets konsekvenser, er MSB stadig et betydeligt problem på danske arbejdspladser. MSB er mest udbredt og har de største konsekvenser blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde. Generel viden om indsatser på arbejdspladsen mod MSB kan dog være svær at omsætte til det praktiske arbejdsmiljøarbejde, hvorfor branchefællesskaber og arbejdspladser efterspørger branchespecifik og evidensbaseret viden om effektive tiltag.

Indhold:

NFA er i gang med at udvikle anbefalinger om indsatser på arbejdspladsen der kan reducere MSB blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde. De konkrete anbefalinger udvikles med udgangspunkt i både forskning og viden fra praksis, og vil have fokus på specifikke indsatser der kan reducere MSB samt hvordan man på bedste vis kan implementere og fastholde en indsats på arbejdspladsen. Anbefalingerne, der både bygger på evidens og bedste praksis, vil blive præsenteret og diskuteret på workshoppen.

Formålet med diskussionen er at bygge bro mellem forskning og praksiserfaringer og vil blandt andet omfatte:

  • Er anbefalingerne relevante for jeres praksis?
  • Er anbefalingerne anvendelige?
  • Hvordan kan anbefalingerne bruges fremadrettet?

Målgruppen for workshoppen er arbejdsmiljørådgivere, organisationer og medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen i virksomheder med fysisk belastende arbejde.

 

Oplægsholder:

Abelone Andersen, Chefkonsulent, arbejdsmiljø, NIRAS A/S
Dorte Jørgensen, seniorkonsulent, kemi, NIRAS A/S

Indhold:

Bliv klogere på, hvordan du passer på dig selv, dine ansatte og kolleger og eventuelle brugere af din bygning.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Utryghed er en trofast følgesvend, når ansatte eller brugere af en bygning bliver klar over, at der er dele af bygningen som indeholder miljøfarlige stoffer som f.eks. PCB, asbest eller tungmetaller.

For hvad gør man, hvis ens barn går i skole i nogle bygninger, hvor der er konstateret PCB i fugerne i vinduespartierne. Eller hvad stiller man op, hvis man sidder og arbejder i et kontor, hvor der er asbest under gulvet og bly i malingen på væggene. Ofte skal man endda fortsætte sit daglige virke samtidig med at andre dele af ens arbejdsplads bliver omdannet til byggeplads, hvor de miljøfarlige stoffer håndteres.

De ovenstående 3 scenarier er ofte genkommende i vores arbejdshverdag, og vi har erfaring for, at scenarierne skaber utryghed i udtalt grad, som ikke er til gavn for nogen. Ofte får det store konsekvenser for de involverede parter. Utrygheden kan relateres til, at det generelle vidensniveau ofte rækker til at have en viden om at stofferne er farlige. Men som ansatte, forældre og kolleger har de fleste en mere begrænset viden om, hvordan man kan være i en bygning uden helbredsrisiko. Hvordan man kan føle sig tryg og arbejde, selvom nogle at bygningsdelene indeholder miljøfarlige komponenter. Eller måske være nabo til en byggeplads med saneringsarbejder for miljøfarlige stoffer, uden bekymring for at blive udsat for uønskede påvirkninger.

Ovenstående utryghed koster ekstra ressourcer på mange planer, fordi man ikke har taget højde for at håndtere utrygheden på forsvarlig vis i tide.

Vores oplæg

Oplægget på AM2020 tager udgangspunkt i vores erfaringer med dårligt håndterede processer i de tilfælde, hvor der har været udfordringer. De udfordringer vi har mødt, har vi oversat til nogle brugbare løsningsforslag som vil være relevante for arbejdsmiljøgruppen. Både den arbejdsmiljøgruppe som skal leve med eksisterende miljøfarlige stoffer på deres arbejdsplads og den arbejdsmiljøgruppe som skal være med til at tage stilling til, på hvilken måde man kan have brugere i dele af en bygning samtidig med, at der skal være renoveringsarbejder i andre dele af bygningen eller arbejdsområdet.

De praktiske erfaringer med at skabe tryghed og ro på en god måde stammer fra skolerenoveringer og fra hospitalsrenoveringer.

Vi vil give vores deltagere noget konkret viden til forstå indholdet i en miljøkortlægningsrapport og til at stille de rette spørgsmål i forbindelse med renoveringsprocessen. Desuden vil du som deltager blive mere skarpe på, hvad det er for processer det kan give mening at bede sin arbejdsmiljørepræsentant eller leder om, at iværksætte. Udover at forholde sig konkret til miljøkortlægningsrapporten kan tidlig inddragelse af arbejdsmiljøgruppen og måske arbejdsmiljøudvalget bidrage til at igangsætte initiativer som understøtter en konstruktiv proces for alle parter.

Alt dette og mere om den gode proces i arbejdet med kemi og koordinering vil vi glæde os til at præsentere i vores pitstop om tryghed i processerne, når man har konstateret miljøfarlige stoffer i en bygning.

Oplægsholder:

Anders Kabel, Formand, AM-PRO
Signe Mehlsen, Konsulent, Videntjenesten i Byggeriets Arbejdsmiljøbus

Indhold:

En række nye tiltag skal bidrage til at højne kvaliteten af virksomhedernes egenindsats: Kompetencepåbud, virksomhedsartaler med AT, rådgiverautorisation - for blot at nævne nogle af initiativerne. Hvordan vil disse tiltag påvirke virksomhedernes praktiske arbejdsmiljøindsats, og hvor meget vil de reelt betyde for den arbejdsmiljøfaglige kvalitet?

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Lovgivning og regler

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

AT, en arbejdsmiljøchef og en arbejdsmiljørådgiver. Hvordan sikres en arbejdsmiljøfaglig kvalitet i virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Kompetencepåbud, virksomhedsaftaler, rådgiverautorisation – hvor meget vil disse nye redskaber bidrage til kvaliteten?

Oplægsholder:

Helle Folden Dybdahl, Chefpsykolog, PPclinic
Søren Christian Bech, Psykolog, PPclinic

Indhold:

Workshop omkring den undgåelsesadfærd som mange ledere oplever i forhold til deres medarbejdere. Forståelse for hvordan og hvornår den typisk optræder og ser ud, samt hvilke konsekvenser den har. Gode råd og strategier til at udfordre undgåelsesadfærden og blive en bedre leder.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Som mennesker ved vi ofte godt, hvordan vi bør handle og reagere, hvis en person i vores omgangskreds viser tegn på mistrivsel. Det kan være tristhed, vrede, frustration og så videre. Vi gør det bare langt fra altid. Det gælder også ledere, når det kommer til deres medarbejdere. Mange ledere har været på kurser om, hvordan man forebygger stress og arbejder aktivt med trivsel – det er ikke viden, der mangler. Det er handling. Og det, der får os til ikke at handle, er ofte vores undgåelsesadfærd. Vores undgåelsesadfærd udspringer typisk af, at vi har at gøre med en situation, der opleves svær og ubehagelig – det er noget, vi ikke har lyst og måske heller ikke føler os klædt på til.

Igennem mange års arbejde med stressforebyggelse på offentlige og private arbejdspladser har vi set et mønster i, hvordan ledernes undgåelsesadfærd kommer til at stå i vejen for god ledelse, hvis de ikke er opmærksomme på det. Lederne ved godt, hvad de bør gøre, men har mange forklaringer på, hvorfor de ikke gør det. Bag ved forklaringerne ligger der en ubevidst og u-udfordret undgåelsesadfærd. I sidste ende går det ud over deres ledelse og medarbejdere.

Indhold

I pitstoppet vil vi beskrive undgåelsesadfærden, hvordan den viser sig, og hvad der karakteriserer den. Hvordan kan man genkende den – hos sig selv og andre.

Vi vil desuden komme med gode råd til, hvordan man kan arbejde på at blive bevidst om sin undgåelsesadfærd og træne sig selv i at udfordre den. Det er en vigtig kompetence, da undgåelsesadfærden ellers kan stå i vejen for det, lederne godt ved, de skal gøre – og det, som medarbejderne har brug for.

Oplægget og de gode råd og strategier tager dels udgangspunkt i vores praktiske erfaringer og dels i vores bog ”Jeg gør det i morgen – fra undgåelsesadfærd til stressforebyggende ledelse”.

PPclinic står for trivsel og stressforebyggelse på arbejdspladsen

PPclinic er en landsdækkende psykologisk og psykiatrisk privatklinik. Vi er eksperter inden for stressforebyggelse og behandling af psykiske helbredsproblemer og har igennem de seneste 18 år oparbejdet en solid viden om og erfaring med ledelse og organisationskultur. I kombination med vores sundhedsfaglige baggrund har vi et enestående udgangspunkt for at hjælpe virksomheder gennem alle led af stressforebyggelse og -håndtering.

Vi ved, at stress og mistrivsel kan forebygges ved at gribe tidligt ind. Det handler om at vide hvordan.

Pitstop-oplægsholderne er Helle Folden Dybdahl og Søren Bech fra PPclinic. Helle er chefpsykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykolog. Søren Bech er psykolog og har tidligere i sin karriere arbejdet i Forsvaret.

Lær os bedre at kende på www.ppclinic.dk.

Oplægsholder:

Henrik Albert Kolstad, Professor, Aarhus University Hospital
Anne Helene Garde, Professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Thilde Guldberg, Arbejdsmiljøkonsulent, Region Midtjylland

Indhold:

Den nyeste viden præsenteres om hvordan natarbejde påvirker kroppen og hvordan man bedst tilrettelægger arbejdstiden med henblik på at minimere eventuelle sikkerheds- og helbredsrisici. Vi vil desuden svare på, hvorfor det er så svært at komme med entydige anbefalinger fx vedr. antallet af nattevagter i træk og hvordan tilrettelægges arbejdstiden så bedst muligt. I Region Midtjylland er der stor fokus på natarbejde og arbejdstilrettelæggelse – hør om hvordan der her arbejdes med det.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Et godt liv med natarbejde – hvordan skaber vi det?

Den nyeste viden præsenteres om hvordan natarbejde påvirker kroppen og hvordan man bedst tilrettelægger arbejdstiden med henblik på at minimere eventuelle sikkerheds- og helbredsrisici.

Undersøgelser har vist, at portører, sygeplejersker, læger og andre ansatte i sundhedssektoren skal være ekstra opmærksomme på risiko for ulykker i forbindelse med aften- og nattevagter, samt når der er kort tid fri mellem to vagter. Der er risikoen for ulykker nemlig særlig høj.

Forskerne har også undersøgt sammenhængen mellem natarbejde og graviditetskomplikationer blandt cirka 20.000 gravide. Undersøgelserne har vist, at der er flere helbredsrisici for gravide med mere end 1 nattevagt om ugen. Gravide ansatte i sundhedssektoren med mere end 1 nattevagt om ugen har øget risiko for enten at miste deres foster eller blive syge.

Vi vil desuden svare på, hvorfor det er så svært at komme med entydige anbefalinger fx vedr. antallet af nattevagter i træk og hvordan tilrettelægges arbejdstiden så bedst muligt.

I Region Midtjylland er der stor fokus på natarbejde og arbejdstilrettelæggelse – hør om hvordan der her arbejdes med det.

Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål og diskutere i grupper, hvordan man håndterer anbefalingerne i praksis og de udfordringer, det giver

 

Oplægsholder:

Monique Hartmann, erhvervspsykolog, moniquehartmann.dk

Indhold:

Et organisationstraume kan opstå som reaktion på en krise. Mens krisen står på, forstår man ikke, hvad der sker med ens job og arbejdsplads. Spændingerne hober sig op i kroppen, og vi søger efter en måde hvorpå vi kan komme af med dem. Og mens det sker, er vi forbundet med hinanden, så når én ting ændrer sig, flytter alle andre ting sig også. At arbejdspladsen klarer sig godt efter en krise, handler ikke kun om økonomi, men lige så meget om hvordan man i fællesskab har taget sig af spændingerne.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Andet - skriv i feltet herunder

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Et organisationstraume kan opstå som reaktion på en krise. Mens krisen står på, forstår man ikke, hvad der sker med ens job og arbejdsplads. Spændingerne hober sig op i kroppen, og vi søger efter en måde hvorpå vi kan komme af med dem. Og mens det sker, er vi forbundet med hinanden, så når én ting ændrer sig, flytter alle andre ting sig også.

At arbejdspladsen klarer sig godt efter en krise, handler ikke kun om økonomi, men lige så meget om hvordan man i fællesskab har taget sig af spændingerne. Der forventes stor omstillingsparathed. Medarbejderne er ofte parate at gå langt for at være loyale med arbejdspladsen. Men hvis organisationen og hierarkiet på arbejdspladsen ikke følger med, så opstår der sammenstød. Herudover skal man ikke glemme, at der findes medarbejdere på arbejdspladsen, hvor organisationen ikke er interesseret i, at de er omstillingsparate. Det passer simpelthen bedre til deres opgaver og den løn, man kan tilbyde. Så vil det give sammenstød, hvis arbejdspladsen stiller dem personligt til ansvar for manglende udvikling.

Hør om hvordan man undgår udvikling af et konfliktfyldt arbejdsklima efter en krise. Workshoppen er baseret på bogen ”Stuck – Dealing with Organizational Trauma” af Phillippe Bailleur samt hans nyeste artikler om emnet.

OBS: Forskellen fra workshoppen om organisationstraumet fra AM2018 er, at fokusset den gang var på at gå på opdagelsesrejse efter organisationstraumer, som langsomt havde sneget sig ind i virksomhedens historie. Mens i år er der fokus på en stor udefrakommende krise, der kan forårsage traumet. Så det er ikke opdagelsesrejsen, der står i fokus, men den hurtige og voldsomme omvæltning af dagligdagen.

 

Oplægsholder:

Katrine Schimmelmann, Chefkonsulent, Joblife A/S
Britta Nielsen, Chef, Partnercenter, Gjensidige Forsikring

Indhold:

Hvordan skaber vi sunde arbejdspladser – både på kontoret og derhjemme? Det ved de hos Gjensidige Forsikring! Her investerer de i medarbejdernes arbejdsmiljø – både på kontoret og pludselig også på hjemmearbejdspladsen, da Coronaen kom. Igennem daglig gymnastik, skærmøvelser og ugentlige besøg af en fys har de formået at ’lette bagdelen’ og få sat skub i hele organisationen. I Coronatiden med virtuelle besøg på hjemmearbejdspladsen med personlig vejledning og øvelser. Kom og lad dig inspirere

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Hvordan skaber vi sunde arbejdspladser – både på kontoret og derhjemme? Det ved de hos Gjensidige Forsikring! Her investerer de i medarbejdernes arbejdsmiljø – både på kontoret og pludselig også på hjemmearbejdspladsen, da Coronaen kom. Igennem daglig gymnastik, skærmøvelser og ugentlige besøg af en fys har de formået at ’lette bagdelen’ og få sat skub i hele organisationen. I Coronatiden med virtuelle besøg på hjemmearbejdspladsen med personlig vejledning og øvelser. Kom og lad dig inspirere.

 

Indhold:

På workshoppen præsenterer en chef fra Gjensidige Forsikring, hvordan de har arbejdet målrettet med investering i deres medarbejderes arbejdsmiljø på alle lokationer i Danmark. Hun fortæller om hvordan ledelsen sammen med Arbejdsmiljøorganisationen har formået at få alle til at ’slippe stolen’ og bevæge sig mere til gavn for fællesskabet, forebyggelsen af fysiske gener og for virksomheden.

Der har igennem de sidste mange år været adskillige indsatser på det fysiske arbejdsmiljø på Gjensidiges kontorer. De har bl.a. tilknyttet en fysioterapeut, som hver uge kommer på alle deres kontorer og laver elastikøvelser med de ansatte midt i kontormiljøerne; de har ugentligt besøg af en fysioterapeut, som behandler deres fysiske gener; de har 1-2 gange om dagen pop-op-øvelser på skærmen, hvor de i fællesskab laver aktive pauser foran skærmene; det er tilladt at gå ture i middagspausen og meget andet. Da Corona-epidemien ramte landet og de ansatte skulle arbejde hjemme, valgte Gjensidige, at tilbyde samtlige ansatte, at få et ’hjemmebesøg’ af en fysioterapeut, som kunne gennemgå hjemmearbejdspladsen individuelt og virtuelt via FaceTime. Fokus blev rettet mod den enkelte for at skabe mest mulig effekt.

Workshoppen bliver en veksling mellem præsentation af de forskellige tiltag samt udfordringer ved og resultater af disse samt mulighed for at deltagerne afprøver konkrete øvelser til forebyggelse og understøttelse af en sund arbejdsplads.

Hensigt:

Hensigten med workshoppen er at inspirere andre arbejdspladser og arbejdsmiljøorganisationer med konkrete tiltag til at fremme en sund arbejdsplads. Det er hensigten, at deltagerne tager konkrete og nemt omsættelige ideer og virkemidler med sig hjem, så de nemt og hurtigt kan få gang i de aktive pauser, fokus på forebyggelse og redskaber til at få ledelsen i tale, så der skabes rammer for sunde danske arbejdspladser.

Oplægsholder:

Janne Skakon, Organisationspsykolog & Forsker, Center for Psykisk Sundhedsfremme - Erhvervsrettede Indsatser
Yun Ladegaard, Leder af Erhvervsrettede Indsatser, Center for Psykisk Sundhedsfremme

Indhold:

Workshoppen henvender sig til ledere og øvrige, der søger inspiration til at øge eget overskud og styrke deres ledelsesmæssige ressourcer. Med udgangspunkt i kursusforløbet ’Styrket Mental Sundhed for ledere’ og gennem 3 Ted Talks der understøttes af forskningsmæssig evidens, præsenteres baggrunden for kurset, indhold og metoder, og effektforskning. Ind imellem inviteres deltagerne til at koble konkret an til egen hverdag, ligesom meditationsbaserede metoder vil blive afprøvet.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Andet - skriv i feltet herunder

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Workshoppen henvender sig til ledere, der søger inspiration til at øge eget overskud og styrke deres ledelsesmæssige ressourcer og muligheder ift. at støtte op om medarbejderes trivsel og balance. Med udgangspunkt i kursusforløbet ’Styrket Mental Sundhed for ledere’ og gennem 3 Ted Talks der understøttes af forskningsmæssig evidens, præsenteres baggrunden for kurset, indhold og metoder, og effektforskning. Ind imellem inviteres deltagerne til, med udgangspunkt i oplæggene, at koble konkret an til egen hverdag, ligesom meditationsbaserede metoder vil blive afprøvet.

Baggrunden for workshoppen er viden om at: Lederen er den vigtigste aktør, når en medarbejder er blevet sygemeldt med stress, og dennes handlinger er afgørende for, hvorvidt det lykkes at få sygemeldte medarbejdere tilbage til arbejdet. Undersøgelser viser også, at lederens egen trivsel er en afgørende faktor for medarbejdernes trivsel (Skakon et al. 2010a).

Desværre viser adskillige undersøgelser fra lederorganisationer, at 10-15 % af ledere er alvorligt stressede, og at der konstant er nogle, som befinder sig på kanten af en langtidssygemelding. Lederstress har store konsekvenser – for lederen selv, for de ansatte og for organisationen (Kaluza et al. 2019, Skakon 2010a). Lederstress medfører tabte indtægter, unødige udgifter, fejlslagne projekter og generel ineffektivitet, og kan underminere medarbejdernes trivsel og påvirke organisations samlede effektivitet. Konsekvenserne kan forklares ved flere sammenhængende forhold. Lederens helbred er i fare, da stress medfører risiko for alvorlig sygdom og depression. En massivt overbelastet leder risikerer at ende med en langtidssygemelding, opsigelse eller fyring på grund af fejl og dårlig performance. Skift af leder er omkostningstungt for både virksomheden og de ansatte. Konsekvenserne er alvorlige, også når det ikke kommer så langt som langtidssygemelding, opsigelse eller fyring, for når en leder rammes af stress, kan selv en god leder bliver dårlig. Han/hun bliver dårligere til at lede og fordele arbejdet, mister overblik, får svært ved at huske, tænke klart og træffe beslutninger, lægger mere pres på medarbejderne, får kortere lunte og oplever flere konflikter. Dyre fejl opstår, når en stresset leder i farten giver sine medarbejdere en decideret forkert besked eller ikke kommunikerer vigtige budskaber tydeligt nok. Lederens stressede adfærd skaber utryghed og et større tidsforbrug for medarbejderne. En stresset leder og dennes afdeling kan – selv ikke med en massiv arbejdsindsats – nå deres mål effektivt (Skakon 2010b). Det er derfor væsentlige positive effekter, som rækker ud over det enkelte leders trivsel, såfremt lederstress reduceres, og lederne endvidere tilbydes og supporteres i anvendelse af værktøjer til at forebygge og håndtere stress. Lederstress er forbundet med et tabu, og mange ser stadig stress som et udtryk for svaghed: Lederne føler skyld og skam og har dårlig samvittighed over ikke at kunne klare jobbet, uanset hvor stort arbejdspresset er (Pedersen 2016). Det kan være vanskeligt at tale om og forebygge stress, i særdeleshed når det drejer sig om stress hos ledere selv, men også når det handler om lederes medansvar for medarbejdernes mentale sundhed. Den kollegiale støtte blandt ledere og mellemledere kan have trange kår pga. intern konkurrence og manglede eller konfliktpræget samarbejde (Skakon 2011).

Der er derfor brug for indsatser, der dels aftabuiserer og dels understøtter arbejdet med stress som fælles opgave (Kaluza et al. 2019). ”Styrket Mental Sundhedsforløb for ledere” er en indsats, der løfter vidensniveauet om mental sundhed, styrker ressourcer og resiliens og reducerer stresssymptomer, styrker social støtte gennem ledernetværk og som klæder lederne på til at kunne forebygge stressrelateret sygdom hos sig selv og hos deres medarbejdere. Store dele af metoden er blevet undersøgt i en randomiseret kontrolleret trial (RCT) (Jensen et al., 2015), 14 kommunale og universitetsbaserede evalueringsrapporter, tre universitetsbaserede kvalitative studier og i en række pilotprojekter. Alle undersøgelserne viser at indsatserne mange har positive effekter.

Oplægsholder:

Michael Danielsen, Chefpsykolog, Wellbeing Institute
Katrine Friese, Direktionskonsulent for strategi og organisation, Habitus - faglig omsorg

Indhold:

På workshoppen får du et redskab til systematisk at forebygge forråelse i en organisation. Forråelse er er begreb, der beskriver, hvordan man som professionel kan ende med at vende negative følelser opstået i arbejdet mod dem, man arbejder med og for. Dette kan ske, hvis arbejdsfællesskabet ikke forebygger individualisering og konfliktadfærd. Wellbeing Institute og Habitus har udviklet og afprøvet et redskab til at måle på graden af forråelse for systematisk at forebygge den opstår.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Få inspiration til at forebygge forråelse og skabe arbejdslivskvalitet for dig og dine kolleger.

Vi er optagede af at sikre gode, nærende og udviklende arbejdsfællesskaber for mennesker, der arbejder i relationer. Mennesker, der står i fronten og som dagligt møder andres begrænsninger, afmagt, frustration og aggression. Mennesker, der møder mennesker i svære overgange, livskriser og livsvilkår.

At arbejde med mennesker, der står i svære livssituationer på grund af krise, overgange, sygdom eller livsvilkår, stiller store krav til den professionelle. Du kan kun hjælpe og støtte, hvis du selv har et mentalt overskud og en rimelig trivsel. Men overskud og trivsel er ikke noget, man kan eller skal skabe alene. Arbejdsfællesskabet skal tage ansvar for at skabe de nødvendige muligheder for at håndtere de svære følelsesmæssige krav i arbejdet. Løbende. Kontinuerligt. Det er ikke gjort med en enkeltstående indsats.

Det handler om fællesskabet. Om at skabe et fællesskab, hvor vi tager ansvar for os selv og hinanden. Og hvordan vi sammen skaber et fællesskab, der løfter og støtter den enkelte.

På workshoppen vil vi præsentere et konkret redskab til at forebygge og minimere forråelse.

Habitus vil præsentere deres erfaringer med brugen af redskabet, og den proces, de har udviklet til at bruge resultaterne til at skabe en refleksiv fagkultur, hvor dialogen om forrået adfærd udspringer af nysgerrighed og lyst til at lære, og hvor medarbejderne er modige og har rum til at hjælpe hinanden, når de står i situationer, hvor der er optakt til forrået adfærd.

Redskabet består af et spørgeskema, der sendes ud hvert kvartal, hvor der spørges ind til forekomsten af 7 typer sproghandlinger og 3 typer handlinger, der alle er tegn på mulig forråelses-adfærd.

På baggrund af besvarelserne er der gennemført struktureret opfølgning som et omdrejningspunkt i arbejdsmiljøarbejdet og udviklingen af den pædagogiske praksis og dermed kvalitetssikringen af Habitus’ omsorgs- og udviklingstilbud til meget udsatte borgere.

Det er vores håb, at andre arbejdspladser gennem deltagelse i workshoppen kan blive inspireret til at sætte fokus på forebyggelse og håndtering af forråelse i deres virke.

For at sætte fokus på arbejdslivs-kvalitet og dermed livskvalitet hos dem, vi arbejder med og for.

Kom og hør om vores erfaringer og få inspiration fra et konkret værktøj, du kan bruge på din egen arbejdsplads!

Mandag d. 16. november 2020 kl. 13:30-15:00

UDVIKLINGSWORKSHOPS AFDELING 1:

Oplægsholder:

Jeppe Lykke Møller, Postdoc, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Jeppe Zn. Ajslev, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Ika Nimb, Videnskabelig assistent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indhold:

På workshoppen præsenteres og diskuteres resultaterne af et treårigt forskningsprojekt, hvor vi har undersøgt, hvordan man lykkes med arbejdsmiljøkoordinering i bygge- og anlægsbranchen. Vi vil præsentere en systematisk analyse af barrierer for arbejdsmiljøet, veje til succesfuld koordinering og hvilke kompetencer der er nødvendige for at lykkes. Endelig vil vi diskutere anbefalinger til branchen og arbejdsmiljøfolk på baggrund af resultaterne.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

 

På workshoppen præsenteres og diskuteres resultaterne af et treårigt forskningsprojekt, hvor vi har undersøgt, hvordan man lykkes med arbejdsmiljøkoordinering i bygge- og anlægsbranchen. Vi vil præsentere en systematisk analyse af barrierer for arbejdsmiljøet, veje til succesfuld koordinering og hvilke kompetencer der er nødvendige for at lykkes. Endelig vil vi diskutere anbefalinger til branchen og arbejdsmiljøfolk på baggrund af resultaterne.

  • Introduktion
  • Projektets design og proces.
  • Resultater: Barrierer for arbejdsmiljøet
  • Resultater: Succesfulde interventioner
  • Resultater: Kompetencer
  • Anbefalinger til praksis

 

Oplægsholder:

Monique Hartmann, Erhvervspsykolog, moniquehartmann.dk
  

Indhold:

Covid 19 lærte os, hvor meget kontakt med andre betyder. Når vi fx har øjenkontakt, føler vi os inkluderet. Men i lockdown’en ekskluderede vi hinanden i det offentlige rum ved at vende blikket væk. Vi vil nemlig gerne inkluderes, men beskytter os ved at ekskludere.  I workshoppen laver vi øvelser, der synliggør denne kollektive intelligens, som ofte skjuler sig under overfladen. Denne viden kan forbedre trivslen.  Du finder ud af noget, du godt vidste - men bare ikke var klar over, du vidste!

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Bl. bolsjer

                            

Udvidet beskrivelse: 

Under Covid 19 lockdown’en så vi, hvor meget kontakt med andre betyder. Når vi fx har øjenkontakt og smiler, føler vi os inkluderet. Men under lockdown’en beskyttede vi os selv ved at ekskluderede hinanden i det offentlige rum. Når vi mødte andre på gaden eller i supermarkedet, blev vi nervøse, og vendte vi automatisk blikket væk. Vi vil nemlig helst inkluderes, men beskytter os ved at ekskludere noget eller nogen.

I workshoppen laver øvelser og simuleringer, og sætter ord på den kollektive intelligens – disse ubevidste signaler, vi hele tiden reagerer på. At sætte fokus på dem giver dig adgang til en masse informationer. Viden, som ofte skjuler sig under overfladen, men som kan forbedre samarbejdet og trivslen på arbejdspladsen, hvis vi kan sætte ord på den. Øvelserne kan du også selv bruge på dit arbejde.

Du finder ud af noget, du godt vidste - men som du bare ikke var klar over, at du vidste…

Oplægsholder:

Malene Priess Lassen, Organisationskonsulent, Koncern HR, Vejle Kommune
Mette Bo Christensen, Sundheds- og udviklingskonsulent, Vejle Kommune
Hans Erik Foldberg, Direktør og forfatter, Foldberg

Indhold:

Konsulenten er taget hjem, og vi er tilbage i hverdagen igen. Temadagen gik godt, men fornemmelsen er dog, at det vi lærte i undervisningen aldrig efterfølgende er blevet anvendt på jobbet. Skønne spildte kræfter - men hvorfor? Var det ikke relevant? Jo i høj grad! Dukkede alle ikke op? Jo! Havde vi – hånden på hjertet – i forvejen nok at gøre med andre, konkurrerende dagsordener? Kender du til det? På workshoppen drøftes erfaringer med, hvad der skal til, for at forløb skaber langsigtet effekt

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Konsulenten er taget hjem, og vi er tilbage i hverdagen igen. Temadagen gik godt, men fornemmelsen er alligevel, at det vi lærte i undervisningen aldrig efterfølgende er blevet anvendt på jobbet. Skønne spildte kræfter -  men hvorfor? Var det ikke relevant? Jo i høj grad. Dukkede alle ikke op? Jo. Havde vi – hånden på hjertet – i forvejen nok at gøre med andre, konkurrerende dagsordener? Tja…

Måske kan I nikke genkendende til denne case?

Målbare kultur- og praksisforandringer som påvirker sygefraværet

I vores pilotprojekt ”Tættere på” - en ny måde at arbejde med sygefravær” var vi fra begyndelsen drevet af at udforme et udviklingsforløb, der reelt og målbart skabte kultur- og praksisforandringer. Derfor tog vi afsæt i den eksisterende forskningsbaserede viden om, hvilke faktorer, der fremmer, at det vi lærer i undervisning også efterfølgende bliver anvendt i praksis. Det betød, at vi bl.a. indledte med at undersøge arbejdspladsens behov, motivation/sult efter forandring og ressourcer til at implementere FØR vi begyndte design af forløb. TRIOen var involveret i processen fra start af. Pilotprojektet blev gennemført i et udkørende team i hjemmeplejen i Vejle Kommune. De var ca. 45 ansatte med faglige baggrunde som enten sygeplejerske, SOSU-assistent/hjælper eller ergoterapeut.  Kerneopgaven varetages oftest alene, og ude i borgerens hjem, og de ansatte ses kun til morgenmøder, og et ugentlige tværfagligt møde.

Vi lavede en før-måling af det psykiske arbejdsmiljø og de ansattes helbred med afsæt i spørgsmål fra Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø, NFA. Indsigt herfra blev brugt til at skabe det endelige design af et lokalt tilpasset og målrettet udviklingsforløb. Målingen blev gentaget efter forløbet var gennemført, og den viser flere signifikante udviklinger i retning af en forbedring af de ansattes arbejdsevne ift. de psykiske krav i arbejdet, søvn mv. Alle ansatte skulle udfylde spørgeskemaet, og svarprocenten var 100% i første måling, selvom spørgeskemaet indeholdt over 100 spørgsmål.

Fokus på at fremme en høj arbejdsmoral og et fælles ansvar for opgaveløsningen

Udviklingsforløbet havde fokus på at skabe en arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø med højt engagement og høj arbejdsmoral, hvor der blev taget ansvar. Der var samtidig et ønske om at fremme en stærk samarbejdskultur med et fælles, fagligt fokus på kerneopgaven. Synsninger og ”plejer” skulle nedtones, og den fælles faglighed skulle fremmes. Arbejdspladsen var udfordret af travlhedsfølelse, stram økonomi og besparelser, som bl.a. betød, at man ikke kunne gøre brug af eksterne vikarer, og der ikke var indlagt pauser i weekender.

Det blev dermed udviklingsforløbets opgave både at fremme en højere faglighed og trivsel samt et forbedret samarbejde om kerneopgaven, og af den vej påvirke sygefraværet, så det faldt.

Workshop – hvor vi samskaber omkring temaet ”Hvordan sikrer vi transfer?”

Workshoppen vil have fokus på videndeling, og deltagerne vil blive inviteret til at byde ind med egne erfaringer om at få udviklingsforløb til at leve videre, når konsulenten er taget hjem. Workshoppen vil bestå af oplæg med indbyggede refleksionsøvelser og mulighed for at drøfte centrale problemstillinger omkring, hvad der skal til for at sikre ”transfer” –  hvor ny viden fra udviklingsforløbet bliver overført til ny adfærd, og en forbedret praksis.

Oplægsholder:

Per Lykke Hansen, Konsulent og skuespiller, Dacapo ApS
Gro Emmertsen Lund, Organisationskonsulent, forsker og forfatter, Gro Emmertsen Lund
Jennie Nielsen, Konsulent og skuespiller, Dacapo ApS

Indhold:

I det tidlige forår 2020 blev Danmark og resten af verden ramt af en corona pandemi. Det ændrede med et slag hele vores samfundsstruktur. Regeringen og de sundhedsfaglige guidede os igennem den første svære periode. Faggrupper fandt sammen på tværs i ’fælles fodslag’ om at løse opgaver. Hvilken betydning får vores oplevelser fra dette forår for: Det organisatoriske medlemskab? Ledelse af arbejdsmiljøarbejdet? Ledere og medarbejderes fleksibilitet og forandringsparathed? Mm.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

I det tidlige forår 2020 blev Danmark og resten af verden ramt af en corona pandemi. Det ændrede med et slag hele vores samfundsstruktur. Noget der var større end os, tog magten fra os for en stund. Regeringen og de sundhedsfaglige guidede os igennem den første svære periode. Forskellige faggrupper fandt sammen på tværs i en form for ’fælles fodslag’ om at løse opgaver …. nogle på rekordtid. Det, der tidligere var umuligt og endte i kiv, kunne pludselig lade sig gøre. Samarbejdets nødvendighed stod tydeligt frem! Innovationskraften var udløst!

Hvilken betydning får vores oplevelser fra dette forår for:

  • Det organisatoriske medlemskab?
  • Ledelse af arbejdsmiljøarbejdet?
  • Ledere og medarbejderes fleksibilitet og forandringsparathed?
  • Den daglige dialog mellem ledere og medarbejdere?

Det er nogle af de spørgsmål, vi vil undersøge sammen med deltagerne.

Workshoppen vil være en kombination af teoretisk oplæg samt involvering af deltagerne og deres praksis ved hjælp af interaktive teatermetoder.

Oplægsholder:

Anders Kabel, Formand, AM-PRO
Signe Mehlsen, Konsulent, Videntjenesten i Byggeriets Arbejdsmiljøbus

Indhold:

En omfattende justering af AMO-reglerne er på vej. Derfor er det meget aktuelt at diskutere medarbejerinddragelse som forebyggelsesstrategi. Hvilken rolle skal arbejdsmiljørepræsentanten have? Hvem skal involveres i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne? Hvordan skal samarbejdet organiseres. Hvordan kan APV moderniseres og kvalificeres?

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Lovgivning og regler

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Den fremtidige arbejdsmiljøorganisation: Hvilken rolle skal arbejdsmiljørepræsentanten have, hvem skal involveres i arbejdsmiljøsamarbejdet, hvordan skal virksomhedens arbejdsmiljøsamarbejde organiseres, modernisering og kvalificering af arbejdspladsvurderingerne, medarbejderinddragelse som forebyggelsesstrategi mv. (Naturlig opfølgning på partssamarbejdet og de tidligere workshops om emnet)

Oplægsholder:

Anja Dahl Pedersen, Erhvervspsykolog / Chefkonsulent, ArbejdsmiljøCentret A/S
Anne Marie Backe, Koordinerende arbejdsmiljøkonsulent, Sønderborg Kommune

Indhold:

Workshoppen ”Trioens styrkelse af arbejdspladsens trivsel”, sætter fokus på forskellige emner i det psykiske arbejdsmiljø samt Trioens samarbejde omkring dette.  Workshoppen giver et kig ind i forskellige temaer som forandringer, arbejdsfællesskaber og konflikthåndtering og hvad der skaber succes med Triosamarbejdet i forhold til dette.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Workshoppen ”Trioens styrkelse af arbejdspladsens trivsel”, sætter fokus på forskellige emner i det psykiske arbejdsmiljø samt Trioens samarbejde omkring dette.

Workshoppen giver et kig ind i forskellige temaer som forandringer, arbejdsfællesskaber og konflikthåndtering og hvad der skaber succes med Triosamarbejdet i forhold til dette.

Hvad skal man som Trio være opmærksomme på i forhold til forandringer. Hvordan kan man som Trio styrke arbejdsfællesskabet på arbejdspladsen. Hvordan får vi konfliktfyldte emner bragt i spil i Trioen på en konstruktiv og løsningsorienteret måde i hverdagen og hvad er vigtigt i forhold til at skabe et konstruktivt Trio-samarbejde.

(Workshoppen giver indblik i noget af det arbejde en kommune har iværksat for at understøtte Trioens mulighed for at styrke arbejdspladsens trivsel.)

Workshoppen er en aktiv workshop – hvor der udover mindre oplæg vil blive faciliteret videndeling i rummet.

 

Oplægsholder:

Tine R. Holmegaard, Specialist i Arbejds- og organisationspsykologi, CRECEA

Indhold:

På workshoppen vil vi undersøge forskellige metoder til at højne dialogen om mentalt helbred på arbejdspladser med majoritet af mandlige ansatte. Med afsæt i CRECEAs projekt ”Sov godt. Søvn som indgang til at fremme mental sundhed i traditionelle mandebrancher” vil vi sammen undersøge metoder til at bryde tabuer og sikre mentalt helbred.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Afsættet for pitstoppet er et projekt støttet af VELLIV-fonden: Sov godt. Søvn som indgang til at fremme mental sundhed i traditionelle mandebrancher

Med afsæt i søvn var projektets hovedformål at fremme dialogen om mentalt helbred på arbejdsplads med majoritet af mandlige ansatte.

Ud over at søvn har en åbenlys sammenhæng med trivsel og velvære, var ideen bag projektet, at finde en måde at dagsordensætte mentalt helbred – og evt. udfordringer hermed – i den daglige snak på arbejdspladsen. Baggrunden for projektet var et ønske om at gøre det nemmere for mænd at forholde sig til udfordringer vedr. det mentale helbred (fx stress, depression, angst) – og dermed lette vejen til relevant professionel behandling.

Dette pitstop henvender sig til alle, som har lyst til at høre mere om, hvordan projektdeltageres engagement i søvntrackere og data var lige ved at være for meget. Ud over erfaringen, vil deltagerne også præsenteres fra nogle af de konkrete værktøjer fra projektet – og der udleveres en søvndagbog med en række gode søvntips.

Oplægsholder:

Ole Henning Sørensen, Chefkonsulent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indhold:

Kan man måle den samfundsmæssige effekt af arbejdsmiljøforskningen? Workshoppen præsenterer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFAs) arbejde med at udvikle et måleinstrument og håber på input fra deltagerne. Intentionen er også at inspirere arbejdsmiljøprofessionelle til at styrke deres evidensbaserede praksis.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

NFA ønsker at skabe størst mulig nytte af forskningen. Som et led i denne ambition, arbejdes der på udvikle et instrument til at måle den samfundsmæssig impact af arbejdsmiljøforskningen. Ambitionen er at udvikle et indeks, der dokumenteres arbejdsmiljøforskningens samfundsmæssige effekter. Workshoppen forklarer den tilgang NFA har taget til at udvikle og teste måleinstrumentet og de tanker, der ligger bag modellen.

Deltagerne får mulighed for at afprøve spørgsmål og til at give input til udviklingen af måleinstrumentet. Målet er at deltagerne derigennem kan inspireres til at øge deres forståelse af vidensmobilisering og professionaliseringen af egen praksis.

Oplægsholder:

Gerda Aakerberg Klausen, Arbejdsmiljø- og tilsynskoordinator, Region Midtjylland

Indhold:

Hvordan får vi en organisation til hele tiden at udleve en moden sikkerhedskultur? Undervisning og procedure er ikke nok i sig selv!
I specialområde Børn og Unge er der fokus på at få medarbejderne til at tager ansvar. Processen har været lærerig, og vi er ikke færdige endnu!

Workshoptype:

Systematisk tværfaglig analyseberedskab

Workshop fokus:

Task Fores til ekstra ordinære komplekse sager

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Specialområde Børn og Unge (SBU) fra Region Midtjylland har igennem en længere årrække arbejdet med at modne vores sikkerhedskultur, men henblik på at forebygge at vores medarbejdere bliver udsat for hændelser som kan give dem korte eller langvarige gener.

Først og fremmest skal det understreges, at vi betragter sikkerhedskulturen som et kollektivt anlæggende. Vi arbejder kontinuereligt på at give vores medarbejdere en forståelse for og et ejerskab i sikkerhedskulturen. Vores sikkerhedsarbejde er funderet i en række systematikker, som løbende skal vedligeholdes og opdateres for at det give værdi på vores forskellige afdelinger. Udfordringen er hele tiden at holde emnet aktuelt og nærværende for den enkelte ansat der skal omsætte systematikken til virkelighed. Dette er ikke altid lige let.

For at gøre ejerskabet tydeligt for den enkelte medarbejder har vi udover et uddannelsesprogram og en række registrerings- og læringssystemer som vi løbende arbejder med. Disse systemer er ligeledes løbende genstand for udviklingsarbejde, da vi hele tiden bliver klogere sammen med at vores virkelighed er i forandring. Det er processen og produktet at dette udviklingsarbejde vi gerne vil inddrage lytterne til dette oplæg i.

Der vil være fokus på følgende:

  • Hvad var vores udgangspunkt
  • Hvilke tiltag har vi prøvet af
  • Hvad har vi lært
  • Hvordan vil vi arbejde med emnet fremadrettet

Under oplægget forventes deltagerne at blive aktiveret og inddraget. For hvad er deres erfaringer med emnet, og hvor havde de succeser og udfordringer, som kan være værdifulde at dele?

I SBU har vi i gennem 4 år arbejdet med systematisk tværfagligt læring af hændelser som har påvirket medarbejderne. Vi ønsker nu i højere grad at udvikle en mere proaktiv sikkerhedskultur, hvor hændelserne forebygges frem for de udbedres når de først er sket.

I dag har vi fokus på 3 delemner i det samlede organisatoriske læringssystem. Disse er følgende og vil være hovedomdrejningspunkter i oplægget:

  • Systematisk analyseberedskab med fokus på den proaktive indsats
  • Task Fores når sagerne er så komplekse at den umiddelbare faglighed ikke kan løse opgaven
  • Fastholdes af læring samt på tværs af organisationen over tid

Systematisk analyseberedskab

SBU har nu fokus på at udvikle en systematik for løbende at aktivere bevidstheden omkring sikkerhedskulturen. For et at skabe bevidsthed i dag, men hvordan sikre vi at den også er der i morgen?

Her indgår blandt andet, faste struktur for understøttelse af læringsanalyser, også af mindre hændelser hvor det ikke gik helt galt. Årsagen til at vi vælger at bruge kræfter på disse hændelser er forløbende at stille skarpt på den store betydning udlevelse af en høj faglighed hvor vi bruger den viden vi harm, før ulykken sker.  Disse læringsanalyser understøttes i et vist omfang eksternt for at fastholde afdelingens fokus, og minimere hjemblindhed.

Task force

Såfremt intensiv anvendelse af vores specialfaglige kompetencer ikke umiddelbart er tilstrækkelige, og det barn eller den unge som vi yder en indsats overfor udvikler sig uhensigtsmæssig, så indsætter vi en Task force indsats. Konceptet i forhold til Task fores er ligenu under udvikling og vi vil til efteråret kunne præsentere resultatet af nogle prøvehandlinger af tiltaget. Der er her fokus på at tænke netværkbaseret og tværfaglige tanker, og tiltaget skal effektevalueres.

Fastholdes af læring samt på tværs af organisationen over tid

Vi ønsker hver gang vi skal løse en kompleks opgave at gøre brug af de erfaringer der er gjort tidligere i vores organisation. I en virkelighed hvor arbejdstempoet er stort, der forekommer personalegennemstømning og den enkelte over tid har tendens til en selektiv hukommelse, så er det væsentligt at få lavet organisatoriske læringsopsamlinger og vidensdeling for at kunne uddrage værdien at dyrt købte læringsprocesser. De indsatser vi i SBU levere er komplekse og ofte kendetegne ved at skulle betragtes individuelt. Kunsten er derfor alligevel at uddrage den læring som kan komme de efterfølgende opgaver til gavn, og give dem en endnu højere kvalitet.

I forbindelse med dette delelement, i det samlede læringssystem, arbejder vi med emner som

  • hvordan dokumentere vi viden så det er let tilgængelig og attraktiv for relevante interessenter?
  • hvordan får vi interessenterne til at søge den viden når de har brug for den?
  • hvordan vedligeholder vi læringsbanken løbende, så det ikke bliver en døgnflue?

Oplægsholder:

Ida Hertz, Chefkonsulent, Center for Mental Robusthed

Indhold:

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet har alvorlige konsekvenser for helbredet og kan føre til søvnproblemer, stress, depression, angst og udbrændthed - med stor betydning ikke blot for den enkelte medarbejder, men også for kerneopgaven. Center for Mental Robusthed har tilpasset det forskningsbaserede uddannelsesprogram Compassion Cultivation Training CCT til danske forhold og undersøgt effekten på 120 frontlinjemedarbejdere. I workshoppen afprøver deltagerne praksisnære øvelser fra programmet.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan have alvorlige konsekvenser for helbredet og føre til søvnproblemer, stress, depression, angst og udbrændthed - med stor betydning ikke blot for den enkelte medarbejder, men også for kerneopgaven som skal løses i kontakten med borgerne.

Center for Mental Robusthed har i et banebrydende projekt tilpasset uddannelsesprogrammet Compassion Cultivation Training til danske forhold og undersøgt effekten som ny metode til at forebygge stress og udbrændthed i jobs med høj følelsesmæssig belastning. 120 medarbejdere i jobs karakteriserede ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet, bl.a. ansatte ved domstole, i omsorg-pleje sektoren, pædagogisk personale, sundhedspersonale og billetkontrollører deltog i uddannelsesprogrammet.

Træningsprogrammet CCT™ er et forskningsbaseret otte-ugers uddannelsesprogram, udviklet på Stanford University. CCT er gruppebaseret og indeholder undervisning i mindfulness og compassion meditationer, anvendt psykologi og indblik i hjerneforskning og praksisnære metoder til træning i hverdagen. CCT-programmet er velafprøvet under amerikanske forhold og andre steder i verden, mens metoden har været begrænset brugt i Danmark.

Indhold

Med afsæt i en kort præsentation af resultaterne af projektet, får deltagerne i udviklingsworkshoppen en oplevelsesbaseret mulighed for at afprøve delelementer af uddannelsesprogrammet gennem konkrete øvelser.

Temaerne for øvelserne er

  • Alt det vi deler – vores indbyrdes forbundethed og værdsættelse af andres bidrag
  • Kærlig-venlighed mod andre – vores intention har betydning for vores gode kollegiale relationer
  • Selv venlighed – hvordan man modvirker uhensigtsmæssig selvkritik

Udbyttet vil være inspiration til, hvordan man i praksis kan arbejde med delelementer af programmet i jobs med høje følelsesmæssige krav til den enkelte, hvad enten man er medarbejder, leder eller arbejdsmiljørepræsentant.

Målgrupper: Medarbejdere og ledere der er nysgerrige på at afprøve nye metoder til at forebygge stress og udbrændthed i jobs med høje følelsesmæssige belastninger.

Om underviseren: Ida Hertz er cand.mag. i psykologi og kommunikation, certificeret Compassion Cultivation Training (CCT) Teacher fra CCARE, Stanford University, og chefkonsulent i Center for Mental Robusthed.

Ida arbejder med undervisning, udvikling af psyko-edukative programmer og vidensformidling – og er specialiseret i udvikling af mentalt robuste medarbejdere og ledere, med særligt fokus compassion og på dilemmaer som opstår i samspil mellem mennesker og teknologi, always-on problematikker, og grænseløshed i arbejdslivet. Tilgangen er forskningsbaseret og fokus er forebyggelse og sundhedsfremme.

Oplægsholder:

Rikke Døssing, Udviklingskonsulent, Dansk Firmaidrætsforbund

Indhold:

De fleste af os sidder ned i mere end 8 timer på en arbejdsdag. Det kan og skal vi gøre bedre! Er du nysgerrig på hvordan, I kan få motion ind i arbejdsdagen – på en måde, der motiverer dine medarbejdere? Dansk Firmaidrætsforbunds rejse mod at skabe en landsdækkende bevægelse af Aktive Arbejdspladser startede for mere end 15 år siden, og har nu for alvor taget fart i form af projekt Flere Aktive Arbejdspladser, støttet af Trygfonden.  Kom og få viden og metoder til at skabe en aktiv arbejdsplads

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

De fleste af os sidder ned i mere end 8 timer på en arbejdsdag. Det kan og skal vi gøre bedre! Er du nysgerrig på hvordan, I kan få motion ind i arbejdsdagen – på en måde, der motiverer dine medarbejdere? Dansk Firmaidrætsforbunds rejse mod at skabe en landsdækkende bevægelse af Aktive Arbejdspladser startede for mere end 15 år siden, og har nu for alvor taget fart i form af projekt Flere Aktive Arbejdspladser, støttet af Trygfonden.

 

Kom og få nyeste viden, inspiration og metoder til at skabe en aktiv arbejdsplads:

  • Evidens for motion og sundhedsfremme på arbejdspladsen; Hvilke effekter kan opnås, og hvad skal der til for at få den ønskede effekt?
  • Erfaringer og resultater fra projekt Flere Aktive Arbejdspladser, støttet af Trygfonden; Hør om rejsen mod at indføre 1 times kollegamotion om ugen i arbejdstiden på projektets pilotarbejdspladser.
  • Små eksempler, icebreakers og brainboosters, vi afprøver i praksis
  • Et idékatalog fyldt med inspiration og introduktion til aktiviteter
  • Bud på hvordan I, i lyset af Corona, kan tilpasse aktiviteterne, så I skaber sammenhold med god afstand
  • Forandringspsykologi/motivation; Hvorfor kan det være udfordring at indføre motion på arbejdspladsen? Hvilke ”greb” virker ift. at motivere?
  • Hjælp til at omsætte idé til praksis på netop din arbejdsplads

Mød oplægsholderen: Mød projektleder Rikke Døssing, der brænder for at formidle og fortælle dig, hvordan din arbejdsplads kan komme til at emme af aktivitet, sammenhold og kollegiale high fives. Dansk Firmaidrætsforbund er en non-profit medlemsorganisation, som rådgiver i sundhed og motion på arbejdspladsen. Forbundet står bl.a. bag den landsdækkende kampagne Tæl Skridt, Arbejdspladsernes motionsdag, kåringen af Danmarks

Sundeste Arbejdsplads og Rigtige Mænd. Derudover har de uddannet mere end 1000 sundhedsambassadører over hele landet, som sætter initiativer i gang for deres kollegaer.

Oplægsholder:

Anders Stahlschmidt, Direktør, Lumholt & Stahlschmidt

Indhold:

Konfliktskyhed kan smadre det psykiske arbejdsmiljø. Konfliktsky medarbejdere og ledere tit længere fast i konflikter end andre og ikke nok med det. Konfliktsky personer kommer tit til at optrappe de konflikter, de prøver at undvige. I denne workshop udveksler vi erfaringer om konfliktskyhed og hvordan det påvirker arbejdsmiljøet.  Anders Stahlschmidt fra Feedbackinstituttet præsenterer et par metoder til at arbejde med egen og andres konfliktskyhed fra hans bog: “Hjælp, jeg er konfliktsky".

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Andet - skriv i feltet herunder

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

De fleste af os er moderat konfliktsky. Vi vælger vores kampe med omhu og har lært at sige “pyt”. Det får tingene til at glide. Problemet er at nogle konflikter ikke går væk af sig selv. De skal erkendes og håndteres. Det gælder såvel de indre konflikter som dem der involverer andre.

 

Livet som menneske er fuld af små og store konflikter, og lige meget hvor gode og venlige vi er

som enkeltpersoner, slipper vi ikke. Konflikter er et vilkår. Derfor er det en stor hæmsko at være konfliktsky.

Jeg er konfliktmægler og specialist i feedback og kommer på mange forskellige arbejdspladser

som foredragsholder og konsulent. Både på arbejdspladser og i private relationer oplever jeg, at mennesker døjer med ting, som de ikke tør sige. Det er ting, der generer dem, ting der bekymrer dem, ting som de holder for sig selv af frygt for, at det skal udløse en reaktion, som får verden til at brase sammen. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har været vidne til konfliktsky personer, som har gjort sig stor umage for at undgå, at noget skulle udvikle sig til en konflikt og hvor det står fuldstændig klart for mig, der kigger på det udefra: Den konflikt, du prøver at undgå, er der allerede. Du prøver bare desperat at lade som om den ikke findes. Måske håber du at andre løser den eller at den forsvinder af sig selv. Det er som at gå med en sten i skoen. Uanset hvor hårdt du bidder tænderne sammen og forestiller dig, at der ikke er en sten i skoen, forsvinder den ikke. Der er kun en måde, at få en sten ud af skoen. Det begynder med en erkendelse: Jeg har en sten i skoen.

 

Da jeg i 2014 blev uddannet konfliktmægler og sammen med 14 andre mæglerede stiftede Institut for Konfliktløsning, troede jeg at jeg nu skulle ud og stå imellem kamphaner med røg og ild ud af ørerne. Jeg var trænet i at stå i orkanens øje og udholde råben og skrigen i andres konflikter. Den type opgaver har jeg også haft, men langt de fleste viste sig at have en helt anden karakter. De handler om at hjælpe enkeltpersoner og grupper, der lider af konfliktskyhed med at indse, at der i det hele taget er en konflikt – og SÅ gå ind i den.

 

Konfliktskyhed er meget udbredt. De fleste oplever selv at være ramt i visse situationer – eller at andre er konfliktsky. Jeg har en fornemmelse af, at det bliver værre, at flere har sværere ved at håndtere konflikter.

 

Grupper, teams, afdelinger, som sidder fast i hensynsbetændelse kan finde inspiration til at blive mindre konfliktsky i denne workshop og i de metoder, jeg præsenterer. De konstruktive konflikter i alle former for samarbejde er forudsætningen for engagement og fælles resultater.

 

Leder af workshoppen:

Anders Stahlschmidt, journalist, konfliktmægler og organisationskonsulent. Specialist i feedback. Forfatter til flere bøger om kommunikation, bl.a. “Lyt mens du taler” (Akademisk Forlag 2015), “Spørgeteknik” (2. udgave Akademisk Forlag 2014) og “Førstehjælp til Feedback” (Gyldendal Bussiness 2009).

Oplægsholder:

Mette Jensen Stochkendahl, Lektor, Syddansk Universitet
Lotte Nygaard Andersen, Lektor, Syddansk Universitet

Indhold:

Forebyggelse af MSB har gennem flere år drejet sig om god ergonomi, men MSB er stadig et problem, så der er behov for et fokus, der rækker langt ud over ergonomi. Gennem et forskningsprojekt (Vejen Frem) har vi identificeret, hvad der skal til for at komme i gang med den tidlige indsats ved MSB og fysisk krævende arbejde. Vi har i samspil med ansatte, ledere og virksomheder designet en række værktøjer, som kan bruges til at sætte MSB på dagsordenen og blive implementeret i jeres virksomhed.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Forebyggelse af MSB har gennem flere år drejet sig om god ergonomi og en lang række tiltag er blevet implementeret på arbejdspladser over hele landet. Alligevel ser kurven med sygefravær pga. MSB ud til at være relativt uforandret. På landsplan ser vi endda, at graden af nedsat funktionsevne pga. MSB er steget med 15% over de sidste 15 år, så der er behov for et fokus på MSB, der rækker langt ud over ergonomi.

Heldigvis kan det tit lade sig gøre at fastholde ansatte med MSB i arbejde og forebygge sygefravær ved at tilbyde en tidlig indsats. Gennem et brugerorienteret forskningsprojekt (Vejen Frem) har vi identificeret, hvad der skal til for at komme i gang med den tidlige indsats ved MSB og fysisk krævende arbejde. En nøglekomponent er at få gang i en konstruktiv dialog og få italesat fælles mål.

Dette er dog ikke altid så ligetil. Derfor har vi i samspil med ansatte, ledere og virksomheder designet en række værktøjer, som de kan bringe i spil, når arbejdsfastholdelsen er truet på grund af MSB.

Vi gennemgår de konkrete værktøjer og stiller skarpt på følgende emner: 

  • Hvilke andre løsninger end ergonomi kan bringes i spil – generelt og på din arbejdsplads?
  • Hvad skal en konstruktiv dialog indeholde og hvordan kan et fælles mål italesættes?
  • Hvordan kan aktører på og uden for virksomheden bruges til at hjælpe os?
  • Hvilke gevinster har virksomheden af at være proaktiv?

Formål:

  • At give et overblik over forskellige praktiske værktøjer, der kan bruges i virksomhederne, og de situationer, hvor det vil være relevant at anvende værktøjerne
  • At samskabe konkrete løsninger rettet mod implementering, så de praktiske værktøjer kan komme i spil på deltagernes respektive arbejdspladser.

Målgruppe: Ledere og medarbejdere med arbejdsmiljø som et væsentligt indsatsområde, arbejdsmiljørådgivere, branchearbejdsmiljørådene, personale- og HR-afdelinger.

Format: Udviklingsworkshop


Aktivitet

Varighed

Oplæg om emnet i plenum

v/Mette Stochkendahl – 15 minutter

Gennemgang af værktøjerne

v/ Lotte Nygaard Andersen – 15 minutter

Arbejde i grupper af 4-5 personer

·      Brainstorm over barrierer og facilitatorer for implementering af værktøjerne

·      Prioritering af udfordringer på deltagernes virksomheder

·      Brainstorm løsninger

·      Prioritering af løsninger

30 minutter

Præsentation af resultater i plenum

30 minutter

 

Arbejdet i grupperne faciliteres af oplægsholderne. Der vil blive brugt aktiverende elementer som post-its, blanke postere, tegninger, blanke kort til prioriteringer m.m.

 

Oplægsholder:

Dorte Rosendahl Kirkegaard, Seniorkonsulent, Cabi
Jesper Kristiansen, Senior forsker, cand.scient., PhD, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Niels Jørgen Rønje, HR - Seniorkonsulent, Region Syddanmark
Camilla Skytte Behrendsen, Chefkonsulent, Region Syddanmark

Indhold:

Cabi inviterer til udviklingsworkshop, hvor vi sammen skal blive klogere og skarpere på hvad forebyggelse af sygefravær er. Der vil være 3 små oplæg med forskellige vinkler fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Region Syddanmark og Cabi, hvorefter vi vidensdeler og reflekterer omkring arbejdet med forebyggelse af sygefravær. Workshoppen vil munde ud i et fælles bud på, hvad forebyggelse er og inspiration til det fremtidige arbejde.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Andet - skriv i feltet herunder

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Vi inviterer til udviklingsworkshop, hvor vi sammen skal blive klogere og skarpere på hvad forebyggelse af sygefravær er. Der vil være 3 små oplæg af ca. 10 min. varighed med forskellige vinkler:

  • NFA – de 3 bedste omkring forebyggelse fra en forskervinkel
  • Cabi – refleksioner omkring forebyggelse af sygefravær fra mange års erfaringer omkring forebyggelse på arbejdspladserne
  • Region Syddanmark – en arbejdsplads, som igennem flere år har sat forebyggelse på dagsordenen

Der vil efter hvert oplæg være øvelser, refleksioner i grupper og fælles opsamling ved bordene og i plenum. Tilbagemeldingerne fra grupperne vil blive dokumenteret og munde ud i et fælles skriv, med gode bud på hvordan vi fremadrettet skal arbejde med forebyggelse af sygefravær. Opsamlingen vil efterfølgende vil blive delt.

Cabi vil faciliterer udviklingsworkshoppen.

NFA og Region Syddanmark er ved at afklare hvem der skal være oplægsholder.

Oplægsholder:

Ninna Næslev, Erhvervspsykolog, Human House
Anita Bruun-Laursen, Erhvervspsykolog, Human House

Indhold:

Som leder befinder man sig ofte i dilemmaer og situationer, der fordrer vanskelige beslutninger, som i høj grad påvirker andre. Det er både det, der gør ledelse spændende og udfordrende – men også det, der kan belaste især nye ledere og få dem til at opgive deres lederkarriere, inden den er kommet i gang. Det at arbejde med den psykologiske tryghed i lederteamet og sikre mulighed for åbenhjertig ledersparring, er afgørende for at forebygge mistrivsel for ledere. Deltag i denne workshop og få teo

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Som leder befinder man sig jævnligt i dilemmaer og situationer, der fordrer vanskelige beslutninger, som i høj grad påvirker andre. Det er både det, der gør ledelse spændende og udfordrende – men er også det, der kan belaste og tynge. Et forhold, der især for nye ledere, har stor betydning for deres balance og trivsel, og som kan få dem til at opgive deres lederkarriere allerede inden den for alvor er kommet i gang.

Det at arbejde med den psykologiske tryghed i ledergruppen og sikre et rum, hvor der er mulighed for at sparre med hinanden og tvivle uden frygt for, at det bliver brugt negativt, er afgørende derfor for at fastholde især nye ledere og forebygge mistrivsel hos ledere.

Deltagerne får på denne workshop en erhvervspsykologisk forståelse for, hvordan langtidsholdbar ledelse forudsætter psykologisk tryghed, ligesom der er lagt op til erfaringsdeling med de øvrige deltagere om psykologisk tryghed som en nødvendig platform for ledelsesmæssig performance og trivsel. Workshoppen baserer sig på den nyeste forskning om ledelse og psykologisk tryghed samt konsulenternes mangeårige erfaring med ledelsesmæssig trivsel og udvikling.

Oplægsholder:

Mads Bendixen, Afdelingsleder og chefkonsulent, Joblife
Iben Fusager Kailow, Miljø- & Kvalitetsspecialist, Novafos
Lotte Finsen, Chefkonsulent, Joblife

Indhold:

Ny teknologi gør det muligt at få ’her og nu’-besvarelser af spørgeskemaer til let at indgå i en dialog-workshop. Forsyningsvirksomheden Novafos valgte at bruge denne fremgangsmåde ved deres seneste APV. På denne workshop deler Novafos og Joblife ud af deres erfaringer med de 23 workshops, hvor en lille webbaseret realtidsmåling blev brugt til at kombinere spørgeskemaets anonymitet med dialogmødets åbne drøftelser. Deltagerne får gode råd om faldgruber og muligheder i metoden med hjem.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

I denne workshop arbejder vi med en ny metode, som forsyningsvirksomheden Novafos valgte at bruge til at lave deres APV. Kort fortalt, så har Novafos og Joblife sammen høstet nogle gode erfaringer med, at medarbejderne starter deres APV-møder med at svare på udvalgte arbejdsmiljøspørgsmål vha. deres mobiltelefon. Det har vist sig at give god dynamik og engagement, og på denne workshop ønsker vi både at dele og udvikle den viden, vi har fået.

I mange år har de fleste været vant til at skulle vælge mellem enten dialog-baserede metoder eller spørgeskemaundersøgelser med en efterfølgende dialog. Ny teknologi gør det muligt at få ”her og nu”-besvarelser af spørgeskemaer til let at indgå i en dialog-workshop, og derfor kan man nu høste fordelene ved de to metoder på samme tid. Det kan ske vha. webbaserede spørgeskemaløsninger, som medarbejderne tilgår via deres smartphone eller lignende. På få minutter har man alles svar, som kan vises på en skærm. De kvantitative data er derfor helt friske og medarbejderne har haft mulighed for at give deres mening til kende anonymt, hvilket er værdifuldt i den videre dialog.

Denne metode valgte Novafos at tage i anvendelse i forbindelse med deres seneste APV. De gennemførte 23 workshops på denne måde, og fik således en masse erfaringer at dele ud af. Både ledere, kontormedarbejdere og dem som arbejder ”i felten”, deltog i disse workshops. Nærmere beskrevet, så foregik der følgende på workshopperne: Efter et indledende møde med teamleder og arbejdsmiljørepræsentant om dagens dagsorden og teamets særlige kendetegn eller kendte udfordringer, gik den enkelte workshop i gang. For nogle teams blev der også lavet en kort rundgang på arbejdspladsen for at se forholdene. Selve workshoppen varede ca. 2½ time og var delt i to overordnede dele, en for det psykiske arbejdsmiljø og en for det fysiske arbejdsmiljø. Førstnævnte var prioriteret til at tage længst tid.

Inden der blev åbnet for dialogen i teamet, fik alle en adgang til et kort spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø, som de hver især udfyldte. Så snart alle havde udfyldt og gemt, viste mødelederen resultatet for alle på den store skærm. Dialogprocessen herefter foregik med en kort resultat-gennemgang i plenum, som førte til at ca. tre særlige emner eller udfordringer blev valgt ud. Emnerne blev så behandlet i grupper efter principperne i metoden ’anerkendende udforskning’. Idéer til tiltag blev noteret og overdraget til teamets leder og arbejdsmiljørepræsentant samt den interne arbejdsmiljøspecialist til videre bearbejdning og handling. En lignende, men kortere proces, blev efterfølgende gennemført med et kort spørgeskema om det fysiske arbejdsmiljø.

På denne workshop præsenterer Joblifes konsulent de faglige overvejelser bag metoden og Novafos’ arbejdsmiljøspecialist beretter om, hvad denne metode gav dem af fordele i APV-arbejdet og hvilke faldgruber man skal være opmærksom på. Vi vil især invitere workshopdeltagerne ind i en drøftelse af, hvordan realtidsmålinger kan anvendes i dialogmøder. Gennem forberedte spørgsmål til gruppedrøftelser vil deltagerne blive bedt om at forholde sig til, hvad der skal til, for at en dialog-APV med realtidsmåling kunne give god mening på deres egen arbejdsplads. Vi sætter også rammerne for et fælles udviklingsarbejde, som skal lede til, at alle får en oversigt med hjem med ”do’s and don’ts” i arbejdet med denne nye type dialog-APV.

Mandag d. 16. november 2020 kl. 15:30-16:15

PITSTOP WORKSHOPS AFDELING 2

Oplægsholder:

Ulrik Gensby, Forsker, PhD, TeamArbejdsliv ApS

Indhold:

I denne workshop vil du blive præsenteret for nyeste resultater og erfaringer fra et praksisnært forskningsprojekt (Bifrost-projektet). Du vil få viden om begrebet vidensbrobygning, forskellige brobyggerroller samt blive involveret i diskussioner om kerneelementer i en ny brobyggermetode til rådgivning om forebyggelse af stressrelateret sygefravær der er blevet gjort erfaringer med blandt rådgivere og SMV'er i projektet. Hvordan kan metoden inspirere din rådgiverenhed og dig i din praksis?

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Arbejdsmiljørådgivningen kan udgøre en central ressource for forebyggelse og håndtering af stressrelateret sygefravær i små og mindre virksomheder (SMV’er). Der savnes imidlertid en stærkere bro mellem rådgivere og SMV’er der kan støtte omsætning af viden og metodeudvikling, så viden kan bringes i spil og give retning for forebyggende tiltag i SMV’erne.

Denne workshop udfordrer de gældende ’færdselsregler’ og praksis omkring arbejdsmiljørådgivning, og præsenterer resultater fra et udviklingsprojekt om brobyggende arbejdsmiljørådgivning og forebyggelse af stressrelateret sygefravær i SMV’er. Du vil blive præsenteret for nyeste resultater og erfaringer fra et praksisnært forskningsprojekt. Deltagerne får viden om begrebet vidensbrobygning, forskellige brobyggerroller samt blive involveret i diskussioner om kerneelementer i en ny brobyggermetode til rådgivning om forebyggelse af stressrelateret sygefravær i SMV'er, der er blevet gjort erfaringer med på arbejdspladserne i projektet. Kan de inspirere din rådgiverenhed og dig i din praksis?

Bag projektet står TeamArbejdsliv og Arbejdsmiljørådgiverne (BAMR), der i samarbejde med fem andre rådgiverenheder særligt har set nærmere på SMV’er indenfor brancheområderne finans, kommunikation og medier.

Workshoppen taler ind i en igangværende bevægelse omkring vidensbrobygning (knowledge brokering) og måder at understøtte arbejdsmiljøforskningens vej til anvendelse i praksis.

Deltagere: Ulrik Gensby (TeamArbejdsliv)

Oplægsholder:

Tanja Kirkegaard, Adjunkt, Aarhus Universitet
Janne Skakon, Organisationspsykolog, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Indhold:

Psykologisk tryghed er under pres i pressede organisationer. Det handler om at skabe et miljø, hvor vi kan udtrykke os, uden risiko for eksklusion eller andre alvorlige konsekvenser. Omvendt øges risikoen for stress, når vi begrænses i vores mulighed for at udtrykke vores holdninger, erfaringer og perspektiver. Med udgangspunkt i nyeste forskning, afprøver deltagerne en række refleksions- og dialogværktøjer der styrker den psykologiske tryghed og som kan anvendes i egen hverdag.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Workshoppen henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle og ledere.

Psykologisk tryghed er under pres i pressede organisationer. Psykologisk tryghed handler om at skabe et miljø, hvor vi kan udtrykke os, uden risiko for eksklusion eller andre alvorlige konsekvenser. Og at kunne udtrykke sig frit hænger tæt sammen med trivsel. Omvendt øges risikoen for stress markant, når vi begrænses i vores mulighed for at udtrykke vores holdninger, erfaringer og perspektiver. Amy Edmondson, der forsker i begrebet psykologisk tryghed, har udviklet en model, som beskriver sammenhængen mellem ansvarlighed og psykologisk tryghed. Når både den psykologiske tryghed og ansvarligheden er højt rangeret, kan medarbejdere i højere grad samarbejde og løse deres opgaver, og det er her, at den værdifulde læring opstår (Edmondson 2018). Psykologisk tryghed hænger altså tæt sammen med kvalitet i opgaveløsningen og muligheden for at lykkes i fællesskab og individuelt. Vi ved fra forskning, at graden af tillid og psykologisk tryghed i et team er det, der adskiller de bedste teams fra resten.

Forudsætningen for psykologisk tryghed adresserer alle fire IGLO niveauer; topledelse og ledelse skaber rammerne, opfordrer til- og understøtter åben dialog, medarbejdergruppen er opmærksom på at inkludere hinanden gennem både sprog og adfærd, og den enkelte udviser mod og tager sin del af ansvaret i relationen og dialogen. Konkret vil det f.eks. sige, at jeg opfordrer min kollega til melde ind, når han/hun synes noget er vigtigt, at jeg gør mig umage med at lytte, og måske bidrager med mit eget perspektiv uden at dømme min kollega ude, så der så at sige gøres plads til flere perspektiver på samme tid. Det kan dog kræve en vis portion mod af den enkelte at spille ind, både med holdninger og måske kritik, men også med usikkerheder og måske behov for hjælp. I situationer, hvor vi er sårbare, er det ekstra vigtigt, at vi både tør og tror på, at der er hjælp at hente. Psykologisk tryghed kræver, at alle spiller med, giver det en chance og udviser mod, også når det er svært, og at vi gør os umage med at rumme og imødekomme hinanden.

På workshoppen præsenteres nyeste forskning, og deltagerne inviteres til at afprøve en række refleksions- og dialogværktøjer der styrker den psykologiske tryghed og som kan anvendes umiddelbart i egen hverdag.

Carmeli, Bruellern & Dutton (2009). Learning Behaviours in the Workplace: The Role of High-quality Interpersonal Relationships and Psychological Safety. Systems Research and Behavioral Science, 2.

Edmondson, A. (2018). The Fearless Organization: Creating Psychological Safety in the Workplace for Learning, Innovation, and Growth. John Wiley & Sons

Ehrhardt & Ragins (2019). Relational Attachment at Work: A Complementary Fit Perspective on the Role of Relationships in Organizational Life, Academy of Management Journal, 62, 1.

Frazier, M.L., Fainshmidt, S., Klinger, R.L., Pezeshkan, A. and Vracheva, V. (2017), Psychological Safety: A Meta‐Analytic Review and Extension. Personnel Psychology, 70: 113-165. doi:10.1111/peps.12183 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1002/sres.932

Newman, Donohue & Nathan (2017). Psychological safety: A systematic review of the literature. Human Resource Management Review. Vol. 27, 3.

Oplægsholder:

Kim Lundsgaard Jensen, Afdelingsleder, Joblife a/s
Susanne Balslev Nielsen, Facility Management Ekspertisechef, NIRAS A/S

Indhold:

Denne gang Corona, - men næste gang? Tænk hvis virksomhederne havde haft en plan som hjalp med løsninger og prioriteter, da spørgsmål og udfordringer var ved at vælte alle bagover og man stod foran alvorlige konsekvenser for virksomhed og medarbejdere. I oplægget introduceres hvordan ledelsessystemer, herunder beredskabsplaner, kan bidrage til at sikre medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel samt forretningskontinuiteten under en disruption, som den samfundsmæssige lukning i marts 2020.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Andet - skriv i feltet herunder

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Målgruppe: Alle der arbejder professionelt med arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, trivsel, miljø og kvalitet.

Tænk hvis virksomhederne havde haft en plan, som hjalp med at finde løsninger og prioritere, da spørgsmålene og udfordringerne var ved at vælte alle bagover og man stod foran alvorlige konsekvenser for virksomhed og medarbejdere.

Hvordan kan vi forberede virksomhederne på at håndtere en krisesituation, sikre virksomhedens og organisationens fortsatte drift? de ansattes sikkerhed, sundhed og trivsel, kommunikation og IT-sikkerhed, sikring og adgangskontrol, facility services, forsyningssikkerhed og andre essentielle forhold.

Alle virksomheder, institutioner og andre organisationer har under Covid-19 pandemien, oplevet hvordan deres daglige virke er helt forandret fra dag til dag. Nogle havde en beredskabsplan klar, og de havde på forhånd lagt en plan for hvem, der gør hvad og hvornår – andre havde ikke.

Dette oplæg retter sig primært til dem som ikke kender til en formaliseret plan for forretningskontinuitet, og som kender til det at måtte improvisere og koordinere på højtryk med en følelse af at ”asfaltere mens man kører”.

For dem der har styr på det, kan der hentes supplerende viden og inspiration til hvordan det kan gøres bedre næste gang.

I oplægget introduceres hvordan virksomheders ledelsessystemer, herunder beredskabsplaner kan bidrage til at sikre medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel samt virksomhedens fortsatte drift under en disruption, som den samfundsmæssige lukning i marts 2020. 

Vi tager bl.a. udgangspunkt i ledelsessystemerne for kvalitet, arbejdsmiljø, miljø samt forretningskontinuitet og sammenholder disse med erfaringer fra primært Covid19 krisen, men inddrager også læring fra andre kritiske situationer.

Hvilke udfordringer stod vi pludselig med? Og hvordan løste vi dem?

Vi kommer ind på emner indenfor ledelse, sikkerhed, sundhed og trivsel, kommunikation, IT, facility management, sikring og adgangsstyring, organisering og indretning af arbejdet.

Den aktuelle Corona krise er en test af virksomhedernes og organisationernes evne til at klare sig i krisesituationer – hvordan lærer vi og hvad vil vi tage med ind i den fremtid som kommer?

Et oplæg med deltagerinvolvering.

Oplægsholder:

Anne Sophie Hensgen, Ledelsesrådgiver, BIGGER VISION
Bo Allerelli Andersen, Afdelingschef, Sygehus Sønderjylland

Indhold:

Har dårlig trivsel og højt sygefravær først bidt sig fast, skal alle bidrage til at finde en løsning. Hør eksempel på en effektiv forandringsproces, hvor ansatte og ledelse aktivt gør op med gamle vaner og byder nye, involverende samarbejdsformer velkommen. Resultat: Fald i sygefravær med næsten 50% og forbedret trivsel. Få ideer til en åben proces med systematik, gennemsigtighed og dialog, der forbedrer fremmøde og arbejdsmiljø hurtigt og med respekt for arbejdspladsens DNA.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

På det ene af Sygehus Sønderjyllands sygehuskøkkener er sygefraværet højt og trivselsmålingen er ikke opmuntrende læsning. Det har set sådan ud i flere år.

Effekten er tydelig:

  • Medarbejderomsætning er høj
  • Medarbejderne får ikke gode vilkår for at restituere, da de ofte bliver bedt om at tage ekstravagter
  • Økonomien er presset, da der bruges store summer på at indkalde vikarer.

Med andre ord er der behov for at lave fundamentale ændringer for at forbedre arbejdsmiljøet.

Indholdet på pitstoppen er et kort oplæg med en beskrivelse af sygehuskøkkenets situation før – under – og efter forandringsprocessen, der førte til at sygefravær i det ene sygehuskøkken på under et år falder fra 12,5% i gennemsnit til 6,6% blandt de 47 fuldtidsansatte. Samtidig forbedres arbejde-familie-balance, økonomi og arbejdsglæde.

Konkret får deltagerne på pitstoppen:

  • Framework for forandringsprocessen
  • 5 anbefalinger til at skabe en åben proces, der motiverer medarbejdere til at engagere sig helhjertet i en forandringsproces af arbejdsmiljøet

Efterfølgende er en gruppedrøftelse af, hvordan deltagerne kan anvende erfaringerne i egen organisation.

Mere information om forandringsprocessen: https://www.biggervision.dk/sygefravaer-halveret-paa-under-1-aar/

Oplægsholdere:

Bo Allerelli Andersen, afdelingschef i Service i Sygehus Sønderjylland, der er ansvarlig for sygehuskøkkener, logistik og teknisk service.

Anne Sophie Hensgen, ledelsesrådgiver i BIGGER VISION hvor hun hjælper arbejdspladser med systematisk at fremme mental sundhed, trivsel og god virksomhedsdrift samt forebygge sygefravær

Oplægsholder:

Anders Kabel, Formand, AM-PRO

Indhold:

Efter Ekspertudvalgets anbefalinger og den seneste arbejdsmiljøaftale i Folketinget er reguleringen af det psykosociale arbejdsmiljø blevet strammet gevaldigt op. Men hvad betyder de nye tiltag i prakisis. Det får vi et overblik over og en mulighed for at diskutere hvordan virksomhederne kan forholde sig til problemstillingen.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Lovgivning og regler

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

AT og KU: Opstramningen af reguleringen af psykosocialt arbejdsmiljø – hvad betyder de nye tiltag i praksis, og hvordan skal de kontrolleres?

Oplægsholder:

Dorte Rosendahl Kirkegaard, Seniorkonsulent, Cabi
Kasper Mark, Arbejdsmiljøkonsulent, Works-live-stay
Marlene Fabrien, Seniorkonsulent, Cabi

Indhold:

Få inspiration og redskaber fra Cabi til en medarbejderinddragende proces, der skaber dialog, fælles retning og ejerskab omkring fremme af trivslen på arbejdspladsen. Og mød arbejdsmiljøkonsulent Kasper Mark fra WLS, som vil fortælle om, hvordan de har brugt værktøjet og opnået synlige og mærkbare resultater på trivslen.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

På denne workshop vil Cabi præsentere deres erfaringer omkring en proces, der synliggør styrker og udfordringer omkring den fælles trivsel i det daglige arbejde. En proces der skaber dialog, fælles retning og ejerskab i forhold til hvilke indsatser, der vil kunne fremme trivslen. En dialogbaseret proces, som kan bruges i arbejdsmiljøarbejdet, herunder opfølgning på APV.

Cabi vil beskrive processen og de enkle værktøjer der bruges, hvorefter arbejdsmiljørepræsentant Kasper Mark fra Work-live-stay vil fortælle om, hvordan de har arbejdet med værktøjet, skabt høj grad af medarbejderinddragelse og synlige resultater omkring trivslen og APV. Der vil undervejs være korte reflektionsøvelser.

Oplægsholder:

Helle Folden Dybdahl, Direktør og chefpsykolog, PPclinic
Stine Bekke-Hansen, Psykolog, PPclinic

Indhold:

Workshop om, hvordan arbejdspladsen kan lave en god psykologisk onboarding af unge nyuddannede, som sikrer en god start på arbejdslivet og mindsker risikoen for, at de unge rammes af stress og andre psykiske helbredsproblemer — både på kort og lang sigt Præsentation af de vigtige psykologiske mekanismer, der er på spil i den første tid på en ny arbejdsplads og konkrete redskaber, der gør det nemt for deltagerne at komme i gang med psykologisk onboarding af nyuddannede i deres egen virksomhed.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

De unge, der i disse år strømmer ud på arbejdsmarkedet i deres første job, er en vigtig ressource for arbejdspladserne. Samtidig ved vi, at overgangen fra studie til job kan være svær, og at netop denne gruppe er særligt udsat i forhold til stress og mistrivsel på arbejdet. 

 

I pitstoppet præsenterer vi forslag til, hvordan arbejdspladsen kan lave en god psykologisk onboarding af de unge, og dermed sikre en god start på arbejdslivet. Oplægget tager udgangspunkt i et nyt fondsprojekt, hvor PPclinic med støtte fra Velliv Foreningen har udarbejdet et hæfte med viden samt konkrete værktøjer til psykologisk onboarding.

Projektet har afsæt i, at tidlig fokus på trivsel på arbejdspladsen kommer de nyuddannede til gode gennem hele arbejdslivet. Ved at arbejde med de nyuddannede medarbejderes bevidsthed om trivsel i starten af karrieren skaber arbejdspladsen et grundlag for udvikling af en sund tilgang til eget arbejdsliv og mindsker risikoen for, at de unge rammes af stress og andre psykiske helbredsproblemer — både på kort og lang sigt

I oplægget præsenteres de vigtige psykologiske mekanismer, der er på spil i den første tid på en ny arbejdsplads, hvor den nyuddannede skal finde sin plads, og hvor angsten for udstødelse vil fylde. Herudover præsenteres konkrete redskaber og en tidslinje, der gør det nemt for deltagerne at komme i gang med psykologisk onboarding af nyansatte i deres egen virksomhed.

Redskaberne understøtter dialogen mellem den unge og arbejdspladsen og kan hjælpe med at tydeliggøre rammer og forventninger til den unge.

Alle deltagere får efter workshoppen materialet fra projektet gratis til download, så de kan benytte det på arbejdspladsen.

Er det vigtigt at arbejde med psykologisk onboarding af unge? Vi lader denne undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2016) tale for sig selv:

”Næsten hver femte beskæftigede mellem 18 og 34 år føler sig stresset hele tiden eller ofte. Ser man på gennemsnittet af alle beskæftigede uanset alder, gælder det knap hver syvende.”

PPclinic står for trivsel og stressforebyggelse på arbejdspladsen

PPclinic er en landsdækkende psykologisk og psykiatrisk privatklinik. Vi er eksperter inden for stressforebyggelse og behandling af psykiske helbredsproblemer og har igennem de seneste 18 år oparbejdet en solid viden om og erfaring med ledelse og organisationskultur. I kombination med vores sundhedsfaglige baggrund har vi et enestående udgangspunkt for at hjælpe virksomheder gennem alle led af stressforebyggelse og -håndtering.

Vi ved, at stress og mistrivsel kan forebygges ved at gribe tidligt ind. Det handler om at vide hvordan.

Oplægsholderne er Helle Folden Dybdahl og Stine Bekke-Hansen fra PPclinic. Helle er chefpsykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykolog. Stine er autoriseret psykolog, og har erfaring fra både klinisk praksis og PPR.

Oplægsholder:

Henrik Albert Kolstad, Professor, Aarhus University Hospital

Indhold:

Hvad viste projektet? Var de ansatte i Region Midtjylland tilstrækkeligt beskyttet mod COVID-19. Resultaterne skal ruste Region Midtjylland endnu bedre til en evt. næste bølge af COVID-19 og andre epidemier. 25.000 ansatte i Region Midtjylland har haft mulighed for at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, uanset hvor i regionen de er ansat og hvilken jobfunktion de har. Der blev spurgt til symptomer på COVID-19, arbejdsopgaver og brug af værnemidler.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Kære medarbejder i Region Midtjylland

Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et forskningsprojekt. Formålet er at finde ud af, om ansatte i Region Midtjylland er tilstrækkeligt beskyttet mod COVID-19. Resultaterne skal ruste Region Midtjylland endnu bedre til en evt. næste bølge af COVID-19 og andre epidemier.

 

Derfor beder vi dig og 25.000 andre ansatte på hospitaler, i psykiatrien og præhospitalet i Region Midtjylland om at deltage, uanset hvilken jobfunktion du har lige nu, også hvis du har administrativt arbejde eller arbejder hjemme.

Vi håber, at du dagligt vil besvare et to-minutters spørgeskema. Skemaet kan besvares via mobiltelefon eller computer, når du har tid og mulighed for det. Du vil blive spurgt til symptomer på COVID-19, dine arbejdsopgaver og brug af værnemidler. Dine besvarelser kobles bl.a. med resultat af COVID-19-tests.

Alle data behandles fortroligt i henhold til gældende lovgivning. Der videregives ingen oplysninger om dig til din afdeling eller Region Midtjylland. Det vil ikke være muligt at identificere dine eller andre enkeltpersoners resultater i undersøgelsen.

Der er fuld opbakning til forskningsprojektet i Regionens MED-udvalg (RMU), fra regionens direktion og fra samtlige hospitalsledelser.

Har du spørgsmål om forskningsprojektet kan du sende en mail til: COBRA@rm.dk eller ringe på telefonnr. 2943 5466.

Med venlig hilsen

Henrik Kolstad, professor, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Karin Biering, seniorforsker, Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest

COBRA-projektet: COvid-19 Blandt RegionsAnsatte

Oplægsholder:

Tue Isaksen, Chefkonsulent, Arbejdsmiljøcentret

Indhold:

Lige nu befinder vi os i en tid, som bliver et væsentligt øjeblik i vores moderne historie. Midt i orkanens øje, er det allerede nu muligt at iagttage, hvordan vi har ændret adfærd som følge af corona-krisen. Det er interessant at se på potentialet for, hvad vi kan lære af denne uvante situation og det affødte adfærd. Vi skal bruge tiden nu på at fremhæve alle de positive ændringer, krisen har skabt, og sikre, at vi fastholder og udvikler den læring til bla. at styrke arbejdsfællesskabet.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Lige nu befinder vi os i en tid, som bliver et væsentligt øjeblik i vores moderne historie. Midt i orkanens øje, er det allerede nu muligt at iagttage, hvordan vi har ændret adfærd som følge af corona-krisen. Det er interessant at se på potentialet for, hvad vi kan lære af denne uvante situation og det affødte adfærd. Vi skal bruge tiden nu på at fremhæve alle de positive ændringer, krisen har skabt, og sikre, at vi fastholder og udvikler den læring til bla. at styrke arbejdsfællesskabet.

 

Et styrket fællesskab drevet af primitive mekanismer

Coronakrisen har bragt meget ulykkeligt med sig, men den har samtidig fungeret som en katalysator for positive tiltag for arbejdsfællesskabet og fællesskaber generelt. Fordi corona for os alle repræsenterer en ekstern trussel, har corona også gjort målet – at reducere smitterisiko, forholde os til myndighedernes anbefalinger og ultimativt komme så helskindet igennem pandemien som muligt – tydeligt for os alle. Det har medført, at vi på individniveau uden at tøve har tilsidesat egne interesser og nærmest instinktivt accepteret, at det handler om at stå sammen simpelthen for at overleve. Det har med andre ord slet ikke været relevant at modarbejde det fælles mål for nogen af os.

Den eksterne trussel - coronaen - styrker fællesskabets bånd, fordi truslen understøtter primitive mekanismer i os mennesker. I dette tilfælde er bl.a. overlevelsesinstinktet den mekanisme, der gør os i stand til at danne fælles front og stå sammen for at modarbejde truslen. Corona er dermed vores fælles fjendebillede, der hverken er baseret på følelser eller værdier. Corona kræver ikke tolkning, men udgør en grundlæggende trussel, som vi tilgår helt rationelt, og det giver os et fælles mål, som vi alle melder os til at efterleve.

Den positive fællesskabsfølelse og det allestedsnærværende samfundssind, som corona-krisen har bragt med sig, er dog ikke holdbart på sigt, fordi der netop er tale om en ekstern trussel, som langsomt bliver mindre, jo længere vi bevæger os mod genåbning og (gen)etablering af faste rutiner og en ny ’normal’ hverdag. Den stærke form for emotionel empati og det styrkede fællesskab, som fjendebilledet har skabt, kan kun forblive, hvis truslen forbliver. Og det er her, vi skal fokusere konstruktivt på at fastholde det positive løft i fællesskabet, som vi i den seneste tid har oplevet og bringe det med ind i arbejdsfællesskabet på lang sigt.

Tirsdag d. 17. november 2020 kl. 10:00 - 11:30

UDVIKLINGSWORKSHOPS AFDELING 2

Oplægsholder:

Stig Ingemann Sørensen, Specialkonsulent, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indhold:

Der er i øjeblikket et stigende fokus på at styrke vidensbaserede indsatser på arbejdsmiljøområdet. I den forbindelse bruges begrebet vidensmobilisering. Eksterne rådgivere, konsulenter og facilitatorer fremhæves som centrale vidensbrobyggere med særlig mulighed for at få forskningsbaseret viden ud til brugerne. Hvordan kan vi som arbejdsmiljøprofessionelle forstå, og arbejde praksisrettet i rollen som vidensbrobygger? Det er omdrejningspunktet for denne workshop.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Andet - skriv i feltet herunder

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Kort beskrivelse: Der er i øjeblikket et stigende fokus på at styrke vidensbasserede indsatser på arbejdsmiljøområdet. I den forbindelse bruges begrebet vidensmobilisering og eksterne rådgivere, konsulenter og facilitatorer fremhæves i den sammenhæng som centrale vidensbrobyggere med særlig mulighed for at få ny vidensbaseret viden ud til brugerne.

Hvordan skal vi forstå rollen som vidensbrobygger? Og hvordan vi som brobyggere bidrage til at oversætte forskningsviden og indpasse den med den viden og praksis der allerede er på arbejdspladsen?

Denne workshop giver, gennem forskningsfagligviden og konkrete eksempler, inspiration til hvordan du som rådgiver, konsulent og facilitator kan understøtte processer for udveksling af viden mellem ”vidensproducenter” og ”vidensbrugere” på forskellige niveauer i arbejdsmiljøarbejdet.

Workshoppen kombinerer en forskningsbaseret forståelsesramme med praktiske erfaringer, konkrete eksempler og erfaringsudveksling.

Oplægsholder:

Sisse Fallinge, Direktør, Lifewise

Indhold:

De seneste år har der på arbejdsmarkedet været fokus på at nedbringe stress og sygefravær. Alt for mange bliver syge eller skifter job på grund af dårlig trivsel. 2020 har givet os en mulighed for at sætte mødeformer, samarbejdspraksis – og ikke mindst ledelse i relief. Vær med til at debattere, hvilken ledelsespraksis, der vil skabe bæredygtige arbejdsfællesskaber i fremtiden. Som afsæt for debatten sætter vi vores 10 dogmer til Bæredygtig Ledelse i spil (SDG-Leadership, huset Mandag Morgen).

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Alt for mange medarbejdere på det danske arbejdsmarked bliver syge eller skifter job på grund af dårlig trivsel. Mange både ledere og medarbejdere oplever, at forebyggelse af stress og dårlig trivsel er underprioriteret, og at vi ikke indretter os på måder, der giver os et sundt og tilfredsstillende arbejdsliv. Blandt andet derfor blev 2019 året, hvor Bæredygtighed ikke blot var et relevant opråb om, hvordan vi behandler natur og klima, men også et spørgsmål om anstændighed og langsigtet sund praksis på arbejdsmarkedet og som ledelsesform.

Men en syg flagermus ændrede vores dagsorden – og i 2020 er vi på godt og ondt blevet udfordret på at omstille os og tænke nyt. For nogle har det været en belejlig mulighed for at få taget nødvendige opgør og afprøvet nye metoder, og for andre har det været et spørgsmål om drastiske beslutninger for at overleve. Både ledelsesformer, samarbejdsformer, prioritering og kommunikation har sat de fleste på en prøve. Mange distanceledere asfalterede efter køretøjet var sat i bevægelse. Der er vendt op og ned på mødeformer og de introverte har pludselig haft kronede dage – for en tid.

Det seneste års nye metoder og ledelsesformer giver en unik mulighed for at forstå og forbedre ledelsespraksis og for at skabe bæredygtige arbejdsfællesskaber. Som deltager i workshoppen får du dels lejlighed til at debattere god ledelsespraksis og bæredygtige arbejdspladser sammen med ligesindede og du kan tage vores 10 dogmer med dig og bringe dem i spil hjemme på din egen arbejdsplads.

Formålet med workshoppen er at facilietere en debat om, hvad der er god ledelsespraksis, hvis vi skal skabe bæredygtige arbejdsfællesskaber i fremtiden. Vi tilbyder en ramme og afsæt for workshoppen, som er vores 10 dogmer til Bæredygtig ledelse (som vi har udviklet i Netværket SDG-leadership tænketank, i huset Mandag Morgen, sammen med 20 ledere).

Workshoppen faciliteres af Sisse Fallinge, indehaver af rådgivningsvirksomheden Lifewise, cand.scient.pol. og med mange års erfaring i ledelses- og organisationsudvikling. Sisse har været med til at udvikle de ti dogmer til Bæredygtig Ledelse og har sammen med IT-virksomheden, KMD, udviklet Lifewise online, dialogværktøjer til ledere og medarbejdere.

Oplægsholder:

Olu Robbincoker, Erhvervspsykolog, Akon
Camilla Butcher, Erhvervspsykolog, Akon

Indhold:

Teknologi har været en stor hjælp under COVID 19. Mange har arbejdet hjemmefra via digitale platforme. Samtidig er sociale relationer kørt videre på Facebook. Virksomheder har rapporteret stigende produktivitet og bedre bundlinje. Men hvad betyder det for vores mentale sundhed? Bliver vi ensomme? Mister vi sociale kompetencer? New Normal? Sammen vil vi undersøge, dele erfaringer og komme med konkrete råd til hvordan teknologien kan anvendes uden at skade trivsel og mental sundhed.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Online-møder, e-mails, mobiltelefon og webinarer. Skype, Zoom, Teams og Facebook. En del af vores hverdag, men…….

De fleste er glade for den teknologiske udvikling og synes det har været et positivt bidrag til vores arbejdsliv. Mange har været glade for at arbejde hjemmefra under COVID 19 krisen. Mange siger det giver øget koncentration, bedre familieliv og mere balance. Virksomheder rapporterer stigende produktivitet med positiv effekt på bundlinjen. I princippet kunne mange fortsætte med at arbejde hjemmefra og flere udtrykker det som et decideret ønske. Tænk bare på administrative medarbejdere, rådgivere og sælgere med online kundemøder, skolelærere med online undervisning, psykologer med virtuel terapi, osv.

Men, der er mere og mere forskning der peger på, at digitale medier også kan skade vores mental sundhed, hvis vi ikke lære at styre vores forbrug. Nogle virksomheder tager truslen alvorlig og har prioriteret at arbejde med udfordringen. Vinderen af arbejdsmiljøprisen i 2019 i kategorien ”psykisk arbejdsmiljø”, Adserballe & Knudsen A/S, har en mailpolitik med meget konkrete råd og aftaler om brugen af e-mail.

Workshoppen ser på de fordele og ulemper, der følger med i en digitaliseret verden, særligt under COVID 19. Der vil være konkrete råd og vejledning til både den enkelte og organisationen, primært med fokus på hvordan vi kan styre vores teknologiforbrug, så det bliver et positivt bidrag til vores arbejdsliv, trivsel og produktivitet, og ikke en kilde til stress og mistrivsel.  Der vil være erfaringsudveksling af de gode og dårlige oplevelser med brug af teknologi før, under og efter COVID 19.

Workshoppen vil veksle mellem oplæg, øvelser og drøftelser i plenum.

Oplægsholder:

Birgitte Glifberg, ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent, GLIFBERG PROCESSER

Indhold:

Vi ser på TRIO samarbejdet og ledelse som et helt central afsæt og udgangspunkt ift. at udvikle og vedligeholde bæredygtige og sunde arbejdsfællesskaber. Hvad skal der til, for at TRIOen bliver MEDskabende om et sundere arbejdsmiljø og fremmer mental sundhed? Hvordan går TRIOen forrest og bidrager til en kultur, hvor forebyggelse, forandringsprocesser og samarbejde er en naturlig del af praksis? Vi dykker ned i begreber som mental sundhed, ansvar, MEDansvar, MEDindflydelse og MEDbestemmelse.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Workshoppen er en udviklingsworkshop, som bidrager til refleksion, læring og videndeling. Målgruppen for workshoppen er primært for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, men andre interesserede er selvfølgelig også velkomne.

I vores udviklingsworkshop vil vi primært fokusere på muligheder og mindre på de udfordringer, som TRIOen står overfor i arbejdsfællesskabet, når vi taler om at fremme mental sundhed – både i det lille arbejdsfællesskab (TRIOen) og det store arbejdsfællesskab.

  1. Processen i udviklingsworkshoppen:

Der forventes aktiv deltagelse blandt alle deltagere, og dialogen er i fokus, så vi hver især og sammen bliver klogere. Vi vil i en vekselvirkning mellem korte oplæg, dialog i mindre grupper og plenum samarbejde om og samskabe, hvordan vi bliver klogere på egen praksis, tager ansvar og skaber mening i arbejdsfællesskabet. Så TRIOen bliver arbejdsfællesskabets ekkolod og dermed så handlekraftig som mulig. Hvor der er opbakning og legitimitet til, at TRIOen er værdifuld i bæredygtige og sunde arbejdsfællesskaber. Alt sammen med det formål, at kerneopgaven bliver

løst bedst muligt, og arbejdsmiljøet er sundt.

 

I oplæg introduceres kort til en analyse om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og

forebyggende initiativer for erhvervsaktive (analysen er udarbejdet af NFA & TeamArbejdsliv) og de 3 niveauer af forebyggelsesindsatser. Vi kommer også omkring TRIO samarbejdet og ledelse som et helt centralt omdrejningspunkt i forhold til at styrke, udvikle og vedligeholde bæredygtige arbejdsfællesskaber. Vi vil dykke ned i begreber som mental sundhed, ansvar, MEDansvar, MEDindflydelse og MEDbestemmelse.

 

I mindre grupper vil vi drøfte spørgsmål som:

  1. Hvad skal der til, for at TRIOen bliver MEDskabende om et sundere arbejdsmiljø og holder fokus på kerneopgaven?
  2. Hvordan går TRIOen forrest og bidrager til en kultur, hvor fremme af mental sundhed, forandringsprocesser og samarbejde er en naturlig del af praksis?
  3. Hvad virker godt i jeres eget TRIO-samarbejde, som andre kan inspireres af og ha´ glæde af at kende til?

I plenum vil vi dele pointer og input fra gruppearbejde.

 

  1. Hvad får man som deltager med sig ved at komme til udviklingsworkshoppen?

Som deltager får du arbejdsmiljørelateret fif og gode ideer til at arbejde videre i egen TRIO og organisation, mulighed for at dele gode erfaringer og viden med andre, reflektere over egen praksis og få lidt input fra forskningen. Du er med til at udvikle TRIOens muligheder for at være MEDskabende, fremme mental sundhed og forebygge mentale sundhedsudfordringer i arbejdsfællesskabet. Du er med til at udvikle og styrke andre TRIOer, sætte sundt arbejdsmiljø og fremme af mental sundhed på dagsorden på danske arbejdspladser.

Oplægsholder:

Lisbeth Gilberg, arbejdsmiljøkonsulent, Region Midtjylland
Jonna Pedersen, kontorchef, Region Midtjylland

Indhold:

Region Midtjylland gennemfører mange tiltag for at understøtte bæredygtighed på arbejdspladsen. COVID19 har medført at arbejdet med digitalisering har udviklet sig meget, og det har også betydning for bæredygtighed og samarbejdet i MED-Arbejdsmiljøorganisationen.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Arbejdsmiljøorganisationen er en vigtig ambassadørgruppe med både interesse, viden og kompetencer indenfor bæredygtighed, hvilket har stor betydning for, hvordan det kommer ud at leve i organisationen.

Region Midtjylland har som en af landets største offentlige virksomheder sat fokus på og vedtaget strategi for digitalisering og er på vej med en strategi for bæredygtighed. Der gennemføres mange tiltag for at understøtte bæredygtighed på arbejdspladsen. COVID-19 har medført at arbejdet med digitalisering har udviklet sig meget og det har også betydning for bæredygtighed.

Kom og hør hvordan en stor offentlig arbejdsplads arbejder i MED- og Arbejdsmiljøorganisationen fra det strategiske niveau og ud i praksis. Hvordan visioner, værdier og målsætninger omsættes til systematisk og forbyggende arbejdsmiljøarbejde og hør om de teoretiske og praktiske erfaringer der i en meget foranderlig tid, hvor vi alle skal have fokus på bæredygtighed. Hvad er arbejdsmiljøorganisationens rolle i at få det til at lykkes?

Oplægsholder:

Pernille Thau, Afdelingsleder, ArbejdsmiljøCentret
Pete Kines, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lars Tornvig, Direktør, ArbejdsmiljøCentret

Indhold:

Vision Zero for arbejdsmiljø er baseret på et forebyggende og proaktivt mindset, der omfatter både sikkerhed, sundhed og trivsel. På workshoppen præsenteres konkrete erfaringer og resultater fra virksomheder i Danmark om, hvordan de inddrager linjeorganisationen i arbejdsmiljøarbejdet, hvordan AMO inddrages med viden og daglig støttefunktion for lederne, og hvordan proaktive arbejdsmiljømål kan hjælpe med til at fastholde ledernes fokus og flytte virksomhederne mod et højere forebyggelsesniveau.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Vision Zero – Forankring af arbejdsmiljøarbejdet i linjeorganisationen

I 2017 blev der lanceret en global Vision Zero arbejdsmiljøkampagne af ISSA (International Social Security Association). Siden 2017 har kampagnen taget fart, og mere end 11.000 virksomheder, fra mere end 135 lande har tilsluttet sig - herunder flere danske virksomheder.

Vision Zero for arbejdsmiljø er en strategi, der omfatter både sikkerhed, sundhed og trivsel, og som er baseret på et forebyggende og proaktivt mindset om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsatsen. Et mindset som kan inspirere både store og små, private såvel som offentlige virksomheder i Danmark.

Vision Zero handler om at få virksomheder til at tænke anderledes i organiseringen af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatser, hvor arbejdsmiljø i højere grad skal være en integreret del af forretningen, og ikke en sidevogn.

Vision Zero strategien er bl.a. inspireret af forskning fra NFA. Og ArbejdsmiljøCentret har brugt denne forskning og sparring fra NFA til at bistå en række danske virksomheder, som arbejder med arbejdsmiljøet ud fra en Vision Zero ramme. I den internationale Vision Zero for arbejdsmiljø kampagne er der udarbejdet ’7 gyldne regler’, som virksomheder kan arbejde med:

  1. Tag lederskab – udvis engagement/forpligtigelse
  2. Identificer farer – kontroller risici
  3. Definer målsætninger – udvikle programmer
  4. Sørg for et velfungerende og velorganiseret arbejdsmiljøledelsessystem
  5. Sørg for sikre og sunde maskiner, udstyr og arbejdspladser
  6. Forbedre kvalifikationer - udvikle kompetencer
  7. Invester i medarbejderne - motiver ved deltagelse

I arbejdet med danske virksomheder og de 7 gyldne regler har det vist sig særligt værdifuldt at arbejde med linjeorganisationens (ledelsens) forståelse af ansvar og egen vigtige rolle i arbejdsmiljøarbejdet (regel 1), Arbejdsmiljøorganisationens (AMO´s) rolle, forståelse og kompetencer i relation til et forebyggende arbejdsmiljøarbejde (regel 2, 4, 5, 6 og 7) og ikke mindst at arbejde med forebyggende proaktive mål på arbejdsmiljøarbejdet (regel 3).

Deltagere på workshoppen vil blive introduceret til ArbejdsmiljøCentrets erfaringer fra danske virksomheder, som med udgangspunkt i et Vision Zero mindset har arbejdet med at inddrage linjeorganisationen i arbejdsmiljøarbejdet, og hvordan AMO inddrages med viden og daglig støttefunktion for lederne. Fokus på workshoppen bliver ledernes forslag til indsatser og handlingsplaner, og hvordan proaktive arbejdsmiljømål (på de 7 gyldne regler) kan hjælpe med til at fastholde ledernes fokus og flytte virksomhederne mod et højere forebyggelsesniveau.

Deltager på workshoppen vil i mindre grupper drøfte, vidensdele og tage stilling til, hvordan de kan arbejde med disse erfaringer i egen virksomhed.

Oplægsholder:

Kenn Carlsen, selvstændig Lydproducent, LydCarlsen
Jeppe Lykke Møller, Postdoc, Ph.D, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Anne Marie Hagelskjær Smit, HR- og Arbejdsmiljøschef, GLS-A.

Indhold:

Dokumentariske lydhistorier er et nyt virkemiddel i arbejdsmiljø- og sikkerhedsundervisningen på arbejdspladserne, der både taler til rationaliteten og til følelserne, og som derfor har vist sig at have stor effekt på adfærd og kultur. Safesounds har udviklet denne nyskabende metode, hvor en fagperson fortæller om en oplevet hændelse - en alvorlig arbejdsulykke. Lydhistorien bringer lytteren helt tæt på fortællingen, så det opleves som at være der selv, hvilket skaber engagement og læring i den

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Lydhistorier som virkemiddel til at skabe læring og sikker adfærd

Forebyggelsen af ulykker i arbejdet afhænger af en lang række faktorer såsom hastighed, ledelsesopbakning, viden, kultur mv. Undervisning af medarbejdere og ledere er en del af redskaberne til at skabe en mere sikker praksis, men effekterne af undervisningen er ofte begrænset og kortvarig. En del af forklaringen pa den manglende effekt er, at der er stærke organisatoriske og kulturelle kræfter, der modvirker sikker adfærd. Men en del af forklaringen kan også være, at traditionel sikkerhedsundervisning er målrettet deltagernes rationalitet, og at der derfor opstår en distance mellem virkemidlet og deltageren. Det er med andre ord let at undgå, at påvirkningen sætter sig fast, hvorfor det organisatoriske pres efterfølgende eroderer den viden om sikkerheden, undervisningen har skabt.

Dokumentariske lydhistorier er et nyt virkemiddel i sikkerhedsundervisningen pa arbejdspladserne, som bade taler til rationaliteten og til følelserne, og som derfor har en stærkere forankring i lytteren. Konsulentvirksomheden Safesounds-LydCarlsen har udviklet en nyskabende metode, hvor en fagperson fortæller om en voldsom hændelse, vedkommende har oplevet. f.eks. en alvorlig arbejdsulykke. Lydhistorier skitserer en genkendelig hverdagssituation på en arbejdsplads, gengivet ned i mindste detalje og er specielt designet til en specifik faggruppe. Medarbejderne skaber selv indre billeder af situationerne i historien og oplever at være direkte tilstede, også når situationen udvikler sig til en ulykke eller en nærved ulykke. De bliver ramt både i deres professionalisme og i deres følelser og mærker på egen krop, hvordan ikke-sikker adfærd har alvorlige konsekvenser. Samtidig med den indre film kører, åbnes deres erindringer om situationer, de selv har stået i. Oplevelsen motiverer til at ville mere sikkerhed, og til at tale om sikkerhed med deres kolleger, der netop har været gennem samme oplevelse.

Safesounds’ historier i 3D-lyd kan sammenlignes med instruktionsfilm/-videoer og reklamefilm. Forskellen er, at lydhistorien virker med endnu større effektivitet. Ved udelukkende at bruge lyden og lade medarbejdernes danne egne billeder ud fra allerede etablerede følelsesmæssige horisonter får man en bedre og lettere adgang til sindet og kroppen end ved at bruge billedmediet. Hvor aflæsningen af de færdige billeder i videoer og sikkerhedsfilm indebærer en distance i blikket hos medarbejderne, så kommer lyden ind ad bagdøren, ind ad ørene og rammer (under-)bevidstheden. Der er intet filter, ingen distance – og det giver mulighed for fuld opmærksomhed. På ganske få øjeblikke er medarbejderne flyttet til at have fuld opmærksomhed og involvering. Samtidig sikrer konceptet en dyb forankring af begivenheden i langtidshukommelsen. Den sætter sig som en stedfortrædende oplevelse og erfaring der som et proaktivt minde griber ind i situationer i hverdagen og ændre på den måde praksis og mindsker usikkerheden.

Konceptet virker ind i forhold til hukommelsens vigtigste funktion; at sikre os mod farer i fremtiden. Forskning viser, at billeddannelsesprocessen og oplevelsen af en følelsesmæssig intens situation er centrale måder at etablere stærke former for aktive minder i langtidshukommelsen, som netop virker ind på fremtidig sikker/usikker adfærd. Metoden indlejrer et nyt mindset hos medarbejderne, og skaber således muligheder for en ændret praksis og sikkerhedskultur, der griber forebyggende ind både overfor den enkelte men også overfor kollegaer. Erfaringerne med metoden inden for forskellige brancher er ifølge undervisere, deltagere og virksomheder et stort engagement og læring.

Workshoppen starter med en direkte demonstration af metoden, hvor deltagerne afprøver lydhistorien pa egen krop for at skabe nærvær, engagement, refleksion og dialog mellem deltagerne. Deltagerne vil opleve, hvordan lydhistorien i 3D-lyd virker pa dem selv. Efter en kort snak om deltagernes oplevelse af metoden, vil en virksomhed og en forsker fortælle om deres erfaringer med metoden. Herefter vil workshoppen handle om en mere overordnede dialog om de konkrete udfordringer man star med i dag i indenfor forskellige brancher bl.a. om hvordan man sikkerheden til at forankre sig blandt medarbejderne., hvordan overleverer man erfaringer fra f.eks. svend til lærling. Repræsentanter for forskellige brancher fra landbrug til el-installation vil fortælle om deres erfaringer med at anvende den nye metode. Ligeledes vil en forsker fra NFA bidrage. Bruger, arbejdsmiljø underviser og forsker perspektivet vil således blive repræsenteret og gennemspille problematikkerne.

Oplægsholder:

Anita Lindkvist Nørbjerg, Sygefraværskoordinator, Region Midtjylland
Thilde Guldberg, Arbejdsmiljøkonsulent, Region Midtjylland.

Indhold:

Denne workshop handler om, hvordan der med projektet Boostet implementering af sygefraværspolitikken og Differentieret indsatser (BIDI)forventes at kunne nedbringe sygefraværet inden for Psykiatri og Social over en 2 årig periode. På workshoppen vil der blive præsenteret den nyeste viden og erfaringer fra projektet vedrørende projektet fokusområder hertil metoder for udvælgelse af hvem der har størst behov, udfordringer og anbefalinger og ikke mindst metoder til vidensdeling af projekterfaringer.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Der er bevilliget puljemidler af STAR på kr. 2.134.585 til BIDI-projektet over en 2 årig periode på baggrund af, at Psykiatri og Social har oplevet udfordringer indenfor særligt 3 parameter:

1.Høj og stigende sygefravær

2.Arbejdets belastende karakter

3.Udfordringer med manglende overblik og koordinering

BIDI-projektet har som mål at nedbringe sygefraværet, og det er fastsat som målsætning at sygefraværet skal nedbringes med 1 procentpoint i projektperioden fra januar 2020 til december 2021 (forventer projektforlængelse grundet covid-19 situationen). Dette betyder en nedbringelse af det gennemsnitlige sygefravær fra 6,22% (14,6 dage) til 5,22% (12,2 dage), hvilket svarer til en nedgang i sygefraværet på 2,4 dage med udgangen af 2021.

For at opnå ovenstående mål og målsætning, ønskes der at sætte fokus på indsatsmodellens 5 kerneelementer (sygemelding, forebyggelse, organisering, data og koordination). Det primært indenfor kernelementerne, sygefraværskoordination, sygemelding og forebyggelse, som Psykiatri og Social ønsker styrket gennem puljemidlerne fra STAR.

Der er derfor ansat en sygefraværskoordinator, hvis primære rolle er, at samle viden, skabe overblik og koordinere på tværs af kerneelementerne, hvortil følgende fokusområder er prioriteret:

1.Boostet implementering af sygefraværspolitikken

2.Differentieret indsatser

Oplægsholder:

Anders Kabel, Formand, AM-PRO
Nina Hedegaard, Arbejdsmiljøkonsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Indhold:

EU-OSHA (det europæiske arbejdsmiljøagentur) præsenterer resultater fra ESENER-projektet: Hvad vil de fremtidige arbejdsmiljøudfordringer blive? Hvilke trends i arbejdets udvikling påkalder sig nye måder at tænke forebyggelse på? Hvor står Danmark i forhold til andre Europæiske lande? Hvad er vi gode til, og hvor skal vi være bedre?

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Esener-projekterne: EU-OSHA: Arbejdsmiljøets fremtidige udfordringer. Hvor står Danmark i forhold til andre europæiske lande: Hvad er vi gode til, og hvor halter det? Hvilke udviklingstræk i arbejdets udvikling påkalder sig nye måder at tænke forebyggelse på – teknologi som årsag til nye belastninger?

Oplægsholder:

Sisse Grøn, Post doc, DTU
Ole Broberg, Lektor, DTU
Lotte Finsen, Chefkonsulent, JobLife

Indhold:

Designtænkning inden for arbejdsmiljø er nyt. I denne udviklingsworkshop afprøves og videreudvikles designtænkning, som en handlingsorienteret metode til at afdække og løse komplekse arbejdsmiljøproblemer. Vi afprøver værktøjer, som der er gode erfaringer med fx inden for udvikling af nye produkter og systemer.  På workshoppen vil vi demonstrere, hvordan DTU og JobLife har eksperimenteret med at bruge designtænkning til at arbejde med ergonomiske problemstillinger sammen med en virksomhed.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Designtænkning inden for arbejdsmiljø er nyt.

I denne udviklingsworkshop afprøves og videreudvikles designtænkning, som en handlingsorienteret metode til at afdække og løse komplekse arbejdsmiljøproblemer. Vi afprøver værktøjer, som der er gode erfaringer med fx inden for udvikling af nye produkter og systemer.

På workshoppen vil vi demonstrere, hvordan DTU og JobLife har eksperimenteret med at bruge designtænkning til at arbejde med komplicerede problemstillinger sammen med fire private og offentlige virksomheder. Metoden benytter sig af designsprints, som er styrede intensive workshops med kreative metoder. Vi tager udgangspunkt i en casevirksomhed, der arbejder med manuel håndtering af pakker og gods. Her ses en stigende udfordring i arbejdet med at undgå tunge og uhensigtsmæssige løft for medarbejderne.

Undervejs vil du:

  • høre forskere fra DTU fremlægge projektets idé, observationer, forløb, resultater og evaluering
  • høre rådgiveren fra Joblife fortælle om overvejelse, planlægning og gennemførsel af designsprints
  • høre repræsentanter fra casevirksomheden fortælle, hvad det krævede og bibragte dem at arbejde med designtænkning
  • stifte bekendtskab med et par metoder til at generere og prioritere løsninger
  • prøve nogle af de designtænkningsværktøjer, som virksomheden brugte i et ”minidesignsprint”

Sammen vil vi drøfte, hvordan designtænkning kan passe ind i det almindelige arbejdsmiljøarbejde. Vi vil også diskutere, hvordan tilgangen skal tilpasses for at give mening i løsning af ergonomiske problemer i arbejdet.

Efter workshoppen vil du have fået inspiration til nye måder at arbejde med komplicerede ergonomiske problemstillinger på. Måske får du også lyst til at lære at anvende designtænkning i projekter sammen med virksomheder eller i jeres eget arbejdsmiljøarbejde.

 

Oplægsholder:

Henrik Harboe, Chefkonsulent, Joblife A/S
Tina Jensen, Seniorkonsulent, Joblife A/S

Indhold:

God hygiejne har altid været vigtig, både i de private hjem og på vores arbejdspladser. Det gælder både god håndhygiejne, men også et fokus på fx rengøring, tøjvask samt håndtering af madvarer. Men hvordan passer man på sig selv i en travl hverdag og hvilke forholdsregler kan man gøre sig?

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

God hygiejne har altid været vigtig, både i de private hjem og på vores arbejdspladser. Det gælder både god håndhygiejne, men også et fokus på fx rengøring, tøjvask samt håndtering af madvarer. Men hvordan passer man på sig selv i en travl hverdag og hvilke forholdsregler kan man gøre sig?

  • Hvad er god håndhygiejne?
  • Hvad er de mest almindelige smitteveje- og kilder (og hvordan kan de afhjælpes)?
  • Hvad betyder den ekstra afspritning af hænder for huden og hvad betyder god håndpleje?
  • Hvilken effekt har rengøring af overflader?

I en tid, hvor der er ekstra fokus på hygiejnen giver denne workshop, i samarbejde med Food Diagnostics, et bud på enkle og prisbillige værktøjer til styring af hygiejne på arbejdspladsen, hvilket deltagerne vil få mulighed for at arbejde med i grupper. Via øvelser vil deltagerne prøve at finde hotspots for smitte samt klædes på til at afhjælpe disse, med fokus på direkte omsætning til arbejdspladsen. Der vil sættes fokus på, hvad afspritning af hænder og overflader gør på længere sigt samt vigtigheden af god håndpleje.

I en tid hvor mange af de kendte leverandører har måtte melde udsolgt af rengøringsmidler, mange nye aktører har meldt sig på banen og flere produkter til desinfektion er tilbagekald fra markedet, klædes deltagerne yderligere på til at vurdere effekten af rengøring- og desinfektionsmidler.

 

Oplægsholder:

Mads Bendixen, Afdelingsleder og chefkonsulent, Joblife

Indhold:

Psykologisk sikkerhed handler om oplevelsen af tryghed i sin gruppe og modet til at lære sammen. Men hvad sker der, hvis ikke vi kan opbygge og fastholde den face-to-face? Workshoppen indfører dig i, hvad der fremmer psykologisk sikkerhed. Vi arbejder med to cases, som illustrerer de udfordringer, som er forbundet med brugen af digitale kommunikationsværktøjer. Løsningsforslag præsenteres og deltagerne arbejder i grupper og i plenum, hvor egne erfaringer inddrages. Gode idéer gives med hjem.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Coronakrisen har medført, at mange flere er begyndt at arbejde via digitale kommunikations- og samarbejdsværktøjer som Teams, Skype o. lign. På den ene side er mange blevet tvunget ud i at opdage værktøjernes mange muligheder. Men på den anden side, er det også blevet mere klart, hvor disse værktøjer har deres svagheder og kræver en særlig indsats, hvis man skal bevare et godt og effektivt samarbejde og arbejdsmiljø. Det gælder især opnåelsen af psykologisk sikkerhed.

Begrebet psykologisk sikkerhed har at gøre med, hvordan vi mennesker kan yde vores bedste, hvis vores komfortzone ikke bliver udfordret for meget, og hvis fællesskabet på arbejdspladsen bliver prioriteret. Det er defineret som troen på, at man ikke vil blive straffet eller ydmyget for at tale om sine idéer, spørgsmål, bekymringer eller fejltrin. Forskning dokumenterer, at de mest effektive og innovative teams er kendetegnet ved høj grad af psykologisk sikkerhed. Den psykologiske sikkerhed gør os i stand til at lære af fejl og dele vigtig viden med hinanden i et arbejdsmiljø præget af trivsel.

Spørgsmålet er, hvad der sker med den psykologiske sikkerhed, hvis ikke vi kan opbygge den og/eller fastholde den face-to-face? Forskningen på området fortæller os på den ene side, at det kan være svært at opbygge, men den siger også at der er noget man kan gøre. På denne workshop vil vi arbejde med denne udfordring.

Deltagerne får en grundig indføring i teori om, og praksiserfaringer med, hvad der fremmer psykologisk sikkerhed, og på den baggrund inviteres deltagerne ind i et fælles udviklingsarbejde. I dette udviklingsarbejde vil vi først tage udgangspunkt i to cases, som illustrerer nogle af de udfordringer, som det digitale værktøj udgør, herunder: Hvordan får vi en tilpas god fornemmelse af hinanden? Hvordan fanger vi det uudtalte og kropssproget? Og hvordan kan vi være aktivt lyttende og vise forståelse?

Dernæst præsenteres deltagerne for en række praktiske løsningsforslag, som kan tages i anvendelse, herunder fx hvordan målrettet feedback kan orkestreres på en måde, så den gensidige anerkendelse bevares, samt regler for hvordan man kan afbryde på en god måde, og hvordan aktiv lytten kan erstattes af andre spejlingsteknikker mv.

Deltagerne arbejder i grupper med de to cases og forbereder svar på givne spørgsmål, som drøftes i plenum. I dette arbejde bliver deltagerne ansporet til at inddrage egne erfaringer, så de uddragede læringspunkter bliver vedkommende og overførbare til egen arbejdskontekst. Oplægsholderen noterer hovedbudskaberne og alle gode idéer fra plenumdrøftelserne undervejs på en tavle, sådan at workshop-deltagerne kan runde af med at tage et billede af de samskabte idéer med hjem.

 

Oplægsholder:

Nis Kjær, Chefkonsulent, Joblife A/S
Marie Isolde Müller, Organisationspsykolog, Joblife

Indhold:

Joblife står i spidsen for et stort udviklingsprojekt for 8 private virksomheder, støttet af Velliv Foreningen. Projektet gennemføres over 2 år i 2020 og 2021 og omfatter udvikling og afprøvning af måleværktøj, udviklings- og procesværktøjer, uddannelse og træning mv. Resultatet samles efterfølgende i et katalog.  I denne workshop har du mulighed for at høre om projektet, hvilke erfaringer har vi pt. og hvordan oplever virksomhederne forløbet. Men du kan også selv bidrage med idéer og erfaringer

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Joblife står i spidsen for et stort udviklingsprojekt for 7 private virksomheder, støttet af Velliv Foreningen. Projektet gennemføres over 2 år i 2020 og 2021 og omfatter bl.a. udvikling og afprøvning af måleværktøj, udviklings- og procesværktøjer, uddannelse og træning mv. Resultatet samles i et katalog efterfølgende.

I denne workshop har du mulighed for at høre om projektet, hvilke erfaringer har vi pt. og hvordan oplever virksomhederne forløbet. Men du kan også selv bidrage med idéer og erfaringer.

Kort om psykologisk sikkerhed

De mest effektive og innovative teams er kendetegnet ved høj grad af psykologisk sikkerhed, som også er afgørende for trivslen, forebyggelsen af ulykker og minimering af fravær.

For de fleste virksomheder er effektivitet og innovation nøglebegreber. Det handler om at være lidt bedre end konkurrenterne, levere et bedre produkt og service, hurtigere og/eller billigere.

Mange forskellige parametre har indflydelse på, om det lykkes. Et af de vigtigste og mest afgørende parameter er anvendelsen af den enkelte medarbejders bidrag i samspil med kolleger og ledelse. Det er her graden af den psykologiske sikkerhed er afgørende. Nogle af de faktorer, der har afgørende betydning for individets bidrag og samspillet mellem kolleger, er tillid og psykologisk sikkerhed.

Høj grad af psykologisk sikkerhed kendetegnes ved, at ”Jeg tror på at mine idéer og forslag bliver modtaget positivt og konstruktivt, uden at jeg risikere at blive udstillet eller gjort til grin”. ”Jeg bliver anerkendt og opfordret til at komme med mine idéer og meninger, også når det handler om at påpege og erkende fejl og mangler”.

Både høj grad af tillid og psykologisk sikkerhed har stor betydning med individets trivsel på arbejdspladsen. Populært kan man sige, at man vokser som menneske, komfortzonen udvides samtidig med at fællesskabet styrkes. Forskning dokumenterer, at de mest effektive og innovative teams er kendetegnet ved høj grad af psykologisk sikkerhed.

Opbygning af psykologisk sikkerhed

Kommunikation og feedbackkultur er afgørende for opbygning af den psykologiske sikkerhed.

Det er ofte de små detaljer, der afslører virksomhedens kommunikations- og feedbackkultur. Bliver dine bemærkninger mødt med ”Interessant, fortæl mere. Har du forslag til, hvordan vi kan arbejde videre med det?” eller ”Nå, er du klogere end os andre? Det skal du ikke bekymre dig om!”.

Vi kender nok alle forskellen på at blive mødt med interesse og nysgerrighed eller ironi, sarkasme og ligegyldighed. Vi kender sikkert også følelsen af, hvad det gør ved vores motivation og lyst til at komme med idéer og forslag.

Oplægsholder:

Mette Korshøj, Seniorforsker, Holbæk Sygehus
Camilla Bogetoft Andresen, Chef konsulent, ISS Facility Services A/S

Indhold:

Mange arbejdspladsinterventioner har været vanskelige at forankre. Det australske WorkHealth Improvement Network (WIN) koncept integrerer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og inddrager hele arbejdspladsen (IGLO) i en systematisk vidensopsamling til brug i initiering, tilpasning og evaluering. På workshoppen vil en WIN-arbejdspladsintervention (ITASPA) blive diskuteret i forhold til de eksisterende arbejdsmiljøsystemer og der gives eksempler på gennemførelse og evaluering af ITASPA.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Tidligere arbejdspladsinterventioner har typisk haft enten et sundhedsfremme- eller sygdomsforebyggelsesformål og de har været vanskelige at forankre på danske arbejdspladser. Det australske WorkHealth Improvement Network (WIN) koncept integrerer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og konceptet sikrer inddragelse af hele arbejdspladsen (IGLO) i en systematisk vidensopsamling der anvendes til initiering, tilpasning og evaluering af initiativer. På tværs af deltagende arbejdspladser dannes et netværk til erfaringsudveksling og læring om initiativer og forankring. I Australien har WIN vist at reducere muskelskeletbesvær og forbedre psykisk trivsel og sikkerhedskultur, men kan dette anvendes i en dansk kontekst? Og, vil man også opnå gavnlig effekt på arbejdsevne og virksomhedsøkonomi? Dette er nogle af de spørgsmål der vil blive diskuteret på workshoppen efter WIN konceptet er beskrevet. Yderligere vil den integrerede tilgang til arbejdsmiljø, sundhed og produktivitet blive diskuteret i forhold til de eksisterende arbejdsmiljø systemer i Danmark og der vil gives praksis eksempler på hvordan ITASPA vil gennemføres i en dansk kontekst.

 

Workshoppen vil bestå af følgende oplæg

  1. Baggrund for og gennemgang af den integrerede tilgang, v/Mette Korshøj, Seniorforsker
  2. Potentiale for og gennemførelse af ITASPA, v/Camilla B. Andresen, Chefkonsulent People & Culture
  3. Fælles diskussion med afsæt i oplæggene

Oplægsholder:

Rebekka Bøgelund, Seniorkonsulent, Videncenter for God Arbejdslyst
Marianne Skaaning Ebbesen, Kommunikationsdirektør, Norlys
Christian Borrisholt Steen, Seniorkonsulent, Videncenter for God Arbejdslyst
Agnete Lundemose, HR Direktør, Norlys

Indhold:

Norlys A/S er fusionen af de tidligere selskaber Eniig, SE og Stofa. Samtidig er det resultatet af et stærkt arbejde med forskellige virksomhedskulturer. I denne workshop mellem Videncenter for God Arbejdslyst og Norlys går vi i kødet på de gode arbejdsfællesskaber og et kig bag gardinet i en fusionsproces, hvor flere kulturer og fællesskaber skal blive til én. Få konkret viden med hjem om, hvad I kan gøre for at sikre stærke fællesskaber.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Kollegerne er en vigtig brik for både trivslen og arbejdslysten. Men vi har ikke den samme relation til alle vores kolleger. Nogle kolleger forbedrer vores arbejdslyst, hvor andre måske forværrer den. Så hvordan sikrer vi, at flere fællesskaber kan blive til ét stærkt fællesskab – ex. når vi fusionerer flere kulturer til én?

 

I denne workshop mellem Videncenter for God Arbejdslyst og Norlys går vi i kødet på de gode arbejdsfællesskaber og giver svar på, hvordan man lykkes med at fusionere flere kulturer til én fælles kultur.

 

Workshoppen giver ny viden om, hvordan danskerne ser på deres kolleger, og deltagerne på workshoppen får mulighed for aktivt at se sig selv og deres egne kolleger med nye øjne gennem forskellige roller. Ligeledes præsenterer vi deltagerne for kollega-dilemmaer, de skal diskutere med hinanden. 

 

Norlys vil inspirere deltagerne med et indblik i den rejse, de har været – og stadig er – på. Den startede tilbage i 2018, hvor de to energiselskaber Eniig og SE besluttede sig for at fusionere og i 2019 skabte de sammen Danmarks største energi- og teleselskab – Norlys. En fusion af den størrelse vender op og ned på alt, hvad der er trygt og velkendt, og fællesskaberne som man kender dem, udfordres. På trods af det, er Norlys kommet ud med en flot arbejdsglædemåling, der tegner et billede af en sund organisation i høj trivsel. Men hvordan lykkes man med at dyrke det nye fællesskab og undgå en ”dem og os”-kultur, når det gamle og velkendte stadig trækker i en usikker tid?

 

Kollegerne er en vigtig brik

Vi har som mennesker brug for et tæt og engageret samspil med de medmennesker, som vi indgår i et fællesskab med, for at vi kan trives og udvikle vores potentiale. Det gælder også i arbejdslivet og i vores samspil med vores kolleger. Kollegerne kan altså både bidrage til at forbedre vores oplevelse af trivsel og arbejdslyst, men de kan også forværre den – og i en fusionsproces, hvor man skal lære markant mange nye kolleger at kende på kort tid, bliver det særligt relevant at sætte fokus på.

 

Videncentret har forsket i arbejdslyst siden 2015

Videncenter for God Arbejdslyst har i 2020 gennemført en større undersøgelse af det kollegiale arbejdsfællesskabs betydning for trivsel og arbejdslyst. Siden 2015 har videncentret forsket i danskernes arbejdslyst, og i samarbejde med Gallup interviewet mere end 20.000 danskere. I den seneste analyse fra 2020 går videncentret i dybden med kollegafaktoren. Analyser viser nemlig, at lige præcis kollegerne har en særlig stor effekt på arbejdslysten.

 

Oplægsholder:

Hanne Christensen, Partner, Projekthuset Aron
Pernille Vedsted, Direktør, Arbejdsmiljøcentret
Julie Dinesen, Partner, Projekthuset Aron
Anja Dahl Pedersen, Chefkonsulent, Arbejdsmiljøcentret  

Indhold:

Partnerskabet bestående af 4 virksomheder, 2 rådgivervirksomheder og Velliv Foreningen står bag udviklingen af ledelsesværktøjet Core Culture. Ledelsesværktøjet har fokus på udvikling af arbejdsfællesskab som en metode til at reducere stress. På workshoppen præsenteres baggrunden og udviklingen af elementerne i ledelsesværktøjet, samt hvilke læringspunkter virksomhederne har haft. Deltagerne får derefter mulighed for at arbejde med værktøjet, kommentere og diskutere indholdet i værktøjet

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Ledelsesværktøjet er udviklet i et partnerskab, hvor partnerne - HAB, Nordic Computer, Tivoli, Aarhus Vand, Velliv Foreningen, ArbejdsmiljøCentret og Projekthuset Aron - har haft den fælles opgave at udvikle et ledelsesværktøj til at forebygge stress på danske virksomheder.

Værktøjet er udviklet ved, at partnervirksomhederne har implementeret og udviklet de vigtigste elementer i ’arbejdsfællesskaber’ i deres egen virksomhed. Den læring, der er opstået undervejs, implementeres i udarbejdelsen af det endelige værktøj.

Processen er en co-creation proces, hvor partnerskabsvirksomhederne ud fra en ’mockup’ (modeller af værktøjet) løbende har videreudviklet på værktøjet.

Kravsspecifikationen i henhold til værktøjet lyder: Det endelig værktøj skal være brugervenligt for andre ledere at benytte. Det skal have en høj grad af ’lækkerhed’ og kunne benyttes som et supplement til at løfte andre ledelsesopgaver. 

Formen på værktøjet, om det skulle være digitalt, spil, model etc. var ikke afgjort fra starten, men nu er det besluttes, at værktøjet skal være elektronisk.

Hvilken metode er benyttet i udviklingen af Core Culture?

Et stærkt arbejdsfællesskab er når de ansatte i virksomheden har et fælles og tydeligt formål og forpligter sig til at arbejde mod dette formål på en sådan måde at det fælles perspektiv er større end det individuelle.

I den tilgang er der fokus på hverdagssprog og kommunikation i henhold til kerneopgaven.

Derfor navnet: Core Culture.

Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i en forståelse af, at:

  • ’Oplevelsen af kontrol’ bidrager positivt til at regulere langtidspåvirkninger, som stresssystemet skaber i kroppen.
  • ’Oplevelsen af kontrol’ hos den enkelte på virksomhederne kan styrkes ved udviklede ’arbejdsfællesskaber’, der udspringer af en tydelig og udlevet kerneopgave.
  • ’Forventninger som kan honoreres’ er, sammen med ’oplevelsen af kontrol’, grundstammen i at skabe et vedvarende, udviklende og sundt arbejdsfællesskab.
  • ’Forventninger som ikke kan honoreres’ i kulturen på arbejdspladsen, er med til at skabe oplevelser af uretfærdighed og kan direkte påvirke ’oplevelsen af kontrol’.

 

På workshoppen vil deltagerne får mulighed for at anvende Core Culture værktøjet og være i dialog om indholdet.

Tirsdag d. 17. november 2020 kl. 11:45 - 12:30

PITSTOP WORKSHOPS AFDELING 3

Oplægsholder:

Lene Tranberg Juul, Arbejdsmiljøkonsulent  / fysioterapeut, Arbejdsmiljø Købenahvn
Alex De Vries, Koordinerende terapeut, Plejecenter Fælledgårde

Indhold:

Hvordan får vi nye teknologier implementeret fra kælder til kvist, 24/7 og hos alle de borgere der har behov? Ledelses involvering, screening, og praksisnær opkvalificering er nogle af kodeordene. I Københavns Kommune har vi arbejdet efter en systematik, som har givet resultater. Kom og hør hvordan.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

20 af de største plejehjem i sundheds og omsorgsforvaltningen i Københavns kommune har deltaget i et forløb med en implementerings indsats, som specifikt har handlet om at implementere forflytningsteknologier, nærmere betegnet 5 allerede eksisterende teknologier der benyttes ved vending af borgere i seng samt kipteknologier, der medvirker til stillingsskift for sengeliggende borgere.

Arbejdsmiljø konsulent og faglig tovholder på indsatsen Lene Tranberg Juul vil sammen med koordinerende fysioterapeut Alex de Vries fra Plejehjemmet Fælledgården, dele erfaringer fra indsatsarbejdet på denne workshop.

Struktur og systematik og praksisnær undervisning har været afgørende og gjort en forskel, selvom det fra starten kunne opleves som en stor mundfuld for et stort plejehjem i en travl kommune. 

Indsats formål, var at give et kvalitetsløft ved brug af forflytningsteknologier. Højne kvaliteten i den systematisk faglige vurdering af match mellem borger, teknologi og arbejdsopgave. Sikre optimal udnyttelse af teknologierne til en forbedring i det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne og mere ensartede og skånsomme forflytninger for borgerne.
Implementeringsmodellen er bygget op efter inspiration fra PDSA-model, Plan-Do-Study-Act, som er velkendt og udbredt i sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns kommune. I denne indsats betød det, at vi arbejdede os gennem plejehjemmenes afdelinger, én ad gangen, og fastholdt succeser fra én afdeling før indsatsen gik i gang på den næste afdeling, med henblik på at forankre organisatorisk læring.

Selve modellen er sammensat af en systematik i 4 faser med hver deres mål, aktiviteter og værktøjer. Modellen er udviklet siden 2016 og afprøvet gennem 2 pilot-runder, før indsatsen fra medio 2018 til slutningen af 2019 blev gennemført på de største plejehjem i kommunen.
Implementeringsmodellens 4 faser:
Fase 1: Ledelsesmæssig forankring
Fase 2: Match mellem borger og løsninger
Fase 3: Undervisning og ibrugtagning
Fase 4: Evaluering og udbredelse

Ifølge de deltagende plejehjem har den systematiske struktur med faseopdelingen har gjort en forskel. Det er vigtigt med ledelsesmæssigt fokus. Ledelsen på hvert plejehjem er blevet understøttet i en robust organisering med bemanding af roller med specifikt øje for, at forankre den organisatoriske læring så medarbejderne har kunnet sprede viden til kolleger og derved fastholde at viden er blevet brugt i borgernes hverdag.
Screening af borgere i alle vagtlag mhp at vurdere behov for opkvalificering, samt afholdelse af praksisnær undervisning til udvalgte videnspersoner har betydet, at der er kommet en øget brug af teknologier, større tilfredshed hos borgerne samt et forbedret arbejdsmiljø.
En struktur med at en ekstern faglige tovholder sammen med terapeuter eller forflytningsvejleder har fulgt medarbejdere i alle vagtlag, nat-, aften og dagvagt, gav et unikt indblik i plejehjemmets kultur.
Disse identisk oplevede vurderinger muliggjorde en afdelingsmålrettet tilbagemelding på vurderingerne med mulighed for at få planlagt den praksisnære undervisning så tilpasset som muligt.

De erfaringer vi vil dele, bygger på tilbagemeldinger, som har været, at særligt den systematiske tilgang, det ledelsesmæssige fokus, screening af borgernes behov og den praksisnære undervisning, på plejehjemmene lokalt, har været brugbart.
Den massive tilstedeværelse og døgn observationerne samt den efterfølgende dialog har tilført plejehjemmene værdifuld viden om, hvordan det systematiske forflytningsarbejdet foregår, ikke bare vedr. kip- og vendesystemer, men generelt.

Det har været værdifuldt for plejehjemmenes ledelser at de har fået en specifik tilbagemelding, som har givet dem stof til videre arbejde på det fysiske område. Ex. vedr. APV i borgernes hjem, struktur for instruktion og oplæring.
Erfaringerne har vist at de plejecentre, som er lykkedes bedst med indsatsen er dem, med en klar organisatorisk forankring eks. gennem tydelig ledelse, udpegning af kompetente videnspersoner og involvering af forflytningsvejledere.

Implementeringsmodellen er brugbar ved implementering af andre teknologier, med tilretning af anvendte værktøjer.

Oplægsholder:

Pil Uthaug Rasmussen, Post.doc, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Anne Mette Madsen, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indhold:

De som tømmer vores skraldespande, sørger for at vores affald bliver sorteret og genbrugt og vores vand renset udfører alle en vigtig opgave for samfundet. Men affald og spildevand er også miljøer hvor bakterier og svampe stortrives, og da vi i fremtiden får øget genbrug og sortering af affald kan det have konsekvenser for de ansatte. For eksempel, hvor store mængder bakterier og svampe indånder de, og bliver de udsat for særlige arter af mikroorganismer som evt. kan give helbredsproblemer?

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Samfundet gennemgår en gradvis overgang til en mere cirkulær økonomi med det overordnede mål at reducere de negative miljøpåvirkninger, såsom udtømning af ressourcer til fremtidige generationer. Dette betyder mere genbrug og genanvendelse af diverse affald. Danmarks næste nationale affaldsplan skal løfte genanvendelsen via mere ens sortering og indsamling af affald over hele landet. Ændringen betyder, at nye job er etableret, at arbejdsopgaverne på de nuværende arbejdspladser er ændret og at ansatte der arbejder med affald nu håndterer ’ældre’ affald. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) har også identificeret denne sektor som en voksende risikosektor. Spildevandssektoren er ligeledes identificeret som en arbejdsplads med risiko for udsættelse for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, antibiotikaresistente mikroorganismer og nye typer virus kan være et arbejdsmiljøproblem.

Affaldshåndtering og arbejde med spildevand kan uden tilstrækkelig beskyttelse for den ansatte være forbundet med diarré, organisk dust toxic syndrom (ODTS), hudirritation, symptomer og inflammation i luftvejene samt øjenirritation. Der foreligger ingen viden om eksponering og helbred på affalds-, omlaste- og forbehandlingsanlæg i Danmark efter implementering af nye affaldssorteringsordninger. I et pilotprojekt med test af en ny affaldssortering (pap med mælkekartoner) har vi set at affald afgiver flere svampe des sjældnere det afhentes, og vores nye undersøgelser viser også en meget høj diversitet i eksponering for svampe og bakterier ved afhentning af affald som foregår udendørs. Foreløbige resultater for indendørs arbejde med bioaffald har ligeledes vist at der kan forekomme meget høje koncentrationer af svampe i luften. Nogle af de bakterier vi finder at medarbejderne bliver udsatte for er bakterier der kan give diarré f.eks. Salmonella og Bacillus cereus, men vi finder dem i lavere koncentrationer end dem der via fødevarer er kendte for at give sygdom. I et igangværende studie fra spildevandssektoren har vi målt eksponering af ansatte månedligt igennem 1 år, og vi har set at medarbejderne kan være eksponeret for lave koncentrationer af bakterier som er kendte for at give maveonde. Man kan derfor forestille sig, at det er kombinationen af mange forskellige mikroorganismer der giver problemer.

                             Hensigten med workshoppen om mikroorganismer i affalds- og spildevandssektoren er at give interesserede deltagere den nyeste viden omkring hvad de ansatte udsættes for af bakterier og svampe og hvad det betyder for deres arbejdsmiljø. Vi fokuserer vores workshop både på vores forskningsbaserede resultater, relaterer det til tidligere studier, men vi fremhæver også de punkter hvor arbejdspladsen evt. kan gøre en forskel og derved nedsætte udsættelsen for mikroorganismer. Da visse af disse projekter er igangværende håber vi desuden på at få input og en interessant dialog med relevante aktører inden for faget.

Oplægsholder:

Christian Uhrenholdt Madsen, Konsulent, TeamArbejdsliv
Johnny Dyreborg, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Peter Hasle, Professor, SDU

Indhold:

Deltagerne i pitstoppet bliver præsenteret for nogle idealtypiske virksomheder der hver især har forskellige veje til succes med deres certificeringsordninger. Idealtyperne bygger på et forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, SDU og Teamarbejdsliv. Dermed får de mulighed for at spejle deres egen virksomhed, deres kunders virksomheder eller medlemmers virksomheder i idealtyperne. Denne spejling giver et godt udgangspunkt for nuanceretreflektion over om certificering af arbejdsmiljøet er den rigtige vej frem.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Virker certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer? Er de svaret på arbejdsmiljøudfordringerne, eller er det en papirtiger uden nogen effekt på antallet af ulykker og sygemeldinger?

Selvom certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer har spillet en rolle i den danske arbejdsmiljødebat i de sidste 20 år, så er det alligevel stadig et virkemiddel der kan dele vandene. I et forskningsprojekt lavet af forskere fra NFA, SDU og TeamArbejdsliv har man for første gang i Danmark samlet historisk data om certificerede virksomheders arbejdsmiljø og undersøgt om, og i så fald i hvilke kontekster certificering virker på ulykker og sygemeldinger. 

Deltagerne i pitstoppet bliver præsenteret for nogle idealtypiske virksomheder der hver især har forskellige veje til succes med deres certificeringsordninger. Idealtyperne bygger på et forskningsprojekt fra NFA, SDU og Teamarbejdsliv. Dermed får de mulighed for at spejle deres egen virksomhed, deres kunders virksomheder eller medlemmers virksomheder i idealtyperne. Denne spejling giver et godt udgangspunkt for nuanceret reflektion over om certificering af arbejdsmiljøet er den rigtige vej frem.

 

Oplægsholder:

Ann-Kristina Løkke, Lektor, Aarhus Universitet
Sarah Krøtel, Lektor, Aarhus Universitet

Indhold:

Du kender det sikkert. Du vågner op med feber, men står op og kører afsted på arbejde, for ellers hænger det hele på kollegerne. At gå på arbejde trods sygdom, kaldes ´sygenærvær´. På denne workshop præsenteres du for et forskningsprojekt, der belyser medarbejdere og lederes syn på, hvorvidt sygenærvær opfattes som en positiv eller negativ adfærd, samt hvordan de sociale dynamikker på arbejdspladsen påvirker vores beslutning om at gå på arbejde på trods af sygdom. Resultaterne baserer sig på interviews med ansatte i otte daginstitutioner.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Sygenærvær, defineret som at gå syg på arbejde, får stadig større opmærksomhed blandt praktikere og forskere ligesom sygefravær har haft det i mange år. Den øgede fokus skyldes i vid udstrækning omfanget af sygenærvær, som estimeres til, at mere end 70% af arbejdsstyrken går syg på arbejde inden for et år (Hansen & Andersen, 2008). Derudover relateres sygenærvær til en række negative konsekvenser såsom produktivitetstab, dårligere helbred, lavere jobtilfredshed og højere sygefravær på langt sigt. Der kan imidlertid også være positive gevinster som bl.a. en mindre ophobning af arbejdsopgaver for den enkelte og en mindre byrde for kolleger, som ellers ville skulle tage over.

På denne workshop præsenteres du for ny forskning inden for sygenærvær. Du vil her høre om et forskningsprojekt, der belyser medarbejdere og lederes syn på, hvorvidt sygenærvær opfattes som en positiv eller negativ adfærd. Workshoppen vil også præsentere, hvorvidt sociale dynamikker på arbejdspladsen har betydning for medarbejderes beslutning om at melde sig syge fra arbejde, eller møde på arbejde trods sygdom. I den forbindelse får du indsigt i forskellige sygefraværs- og nærværskulturer, der kan opstå på arbejdspladsen.

Resultaterne baserer sig på semistrukturerede interviews med medarbejdere og ledere i otte daginstitutioner. Denne faggruppe er valgt, da pædagogisk personale generelt har et højt niveau af både sygefravær og sygenærvær (Aronsson m.fl., 2000).

Workshop type: Pitstop 45 minutters inspirationsworkshop

Workshoppen introduceres med de nyeste forskningsresultater fra projektet, herunder lidt om metoden samt konteksten. Herefter præsenteres diskussionspunkter som der arbejdes med i grupper og som efterfølgende samles op i plenum. Diskussionspunkterne vil omhandle, hvorvidt sygenærvær og sygefravær opfattes som positivt eller negativt, - om deltagerne kan genkende de sygefraværs- og nærværskulturer, der præsenteres, - samt hvordan arbejdspladser kan arbejde med at sikre en sund sygefraværs- og nærværskultur.

Ved at deltage i workshoppen får deltagerne et nuanceret billede af de positive og negative konsekvenser der er ved sygefravær og sygenærvær. Derudover opnår deltagerne indsigt i de sygefraværs- og nærværskulturer der eksisterer på arbejdspladser. Baseret på diskussionerne på workshoppen får deltagerne forskellige idéer til, hvordan man på baggrund af viden om de sociale dynamikker på arbejdspladsen kan være med til at reducere sygefravær og sygenærvær.

 

Oplægsholder:

Peter Richter, Ledende Erhvervspsykolog, Faclk Healthcare

Indhold:

Jeg har gennem et år arbejdet med plejepersonalet på en psykiatrisk afdeling og været med til gennem mental træning i at forberede sig på voldsomme hændelser, været med til at nedsætte sygefraværet med over 50%. På denne workshop fortæller jeg om, hvordan man gennem visualisering og mental træning kan opnå bedre resultater, større sikkerhedsadfærd og mere mod til at gøre det som kan være svært, men som er nødvendigt i sit arbejde.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Workshoppen handler om, hvordan man kan styrke sin mentale sundhed og selvtillid gennem mental træning og visualisering.

I workshoppen får du mulighed for, at blive klogere på hvordan man med simple øvelser kan øge sin selvtillid og finde modet frem til at være i de situationer, der kan opleves som truende og voldsomme.

Workshoppen består af et oplæg om mentale træningsmetoder og visualiseringsøvelser, hvordan de kan anvendes i forskellige typer af arbejde men alle med udgangspunkt i arbejde der er præget af et vidst trusselsniveau (psykiatriske afdelinger, fængsler, jobcentre, skade-stuer, offentlig transport)

Der vil være små øvelser og efterfølgende diskussioner af de metoder der bruges i arbejdet med at øge ens egen selvtillid, der kan overføres i egen situation.

Oplægsholder:

Mette Mikkelsen, marketing manager, AS3 Transition
Thomas Lange, Erhvervspsykolog, AS3 Transition

Indhold:

Opfølgningen på trivselsmålinger er dér, hvor værdien bliver skabt - eller går tabt! Men mange virksomheder måler trivslen uden at klæde lederne på til at handle på resultaterne. Efter workshoppen kan du gå tilbage til din virksomheds ledere med: 1) En tjekliste til at komme i gang med trivselsmålinger, 2) Et gennemtestet opfølgningsværktøj til værdiskabende opfølgning og konkret handling og 3) Konkrete og let overførbare tips til at styre opfølgningsprocessen

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Har du nogensinde spurgt ud i en større forsamling: ”Hvor mange af jer har prøvet, at din virksomhed foretog en trivselsmåling, APV, MTU eller engagement-survey uden at følge op på eller arbejde videre med resultaterne?” Det har jeg. Mange gange. Og altid med en skov af hænder som respons.

I AS3 oplever vi et stigende fokus på medarbejdernes trivsel i danske virksomheder, og diverse måleredskaber er en klassisk løftestang til virksomhedernes arbejde med trivsel. Desværre efterlader opfølgningsprocesserne meget tilbage at ønske.

I AS3 har vi identificeret to stærke barrierer for ledernes opfølgning i teamet: 1) Manglende motivation og 2) manglende kompetence. Sagt med andre ord: Trivselsmålinger implementeres med gode intentioner. Men lederne mangler en strategi for og træning i, hvordan man laver en værdiskabende opfølgningsproces. Hvis lederne ikke kan se meningen med målingen og opfølgningsprocessen, vil hun ikke være motiveret. Føler hun sig ikke klædt tilstrækkeligt på til opgaven, vil hun ikke føle sig kompetent.

Begge scenarier skaber det samme resultat: Ingen opfølgning, ingen værdiskabende ændringer i virksomheden. Tværtimod efterlades medarbejderne med reduceret tillid til leder og organisation. Denne workshop vil afhjælpe begge mentale barrierer.

Udbytte for deltagerne på workshoppen:

  • Indsigt i, hvorfor opfølgningen er dér, værdien bliver skabt, eller går tabt.
  • En anvendelig tjekliste til implementering af trivselsmålinger.
  • Et gennemtestet opfølgningsværktøj, der sikrer en værdiskabende opfølgningsproces.
  • Konkrete og let overførbare tips til procesfacilitering, der er en vigtig lederkompetence i opfølgningsprocesser (både til begynderne og den øvede)

AS3 har med stort fremmøde holdt en lignende workshop på Stresskonferencen hos Center for Ledelse den 6/3 2020, hvorfor konceptet allerede er afprøvet.

Om oplægsholderen:
Oplægsholder er Erhvervspsykolog hos AS3, Thomas Lange, som er en erfaren mundtlig formidler og afholder af workshops. Thomas er også trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition med fokus på at hjælpe danske virksomheder med at skabe ledelse, der understøtter høj trivsel og forebygger stress. Han arbejder sideløbende for Roskilde Festival i teamet bag organisationens interne ledelsesudvikling, Roskilde Leadership Lab og er tidligere holdunderviser i tre psykologifag på Københavns Universitet.

Oplægsholder:

Pete Kines, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indhold:

Arbejdsmiljøarbejdet bliver ofte opgjort ved at se på udviklingen i reaktive mål som arbejdsulykker og sygefravær. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har været med til at udvikle 14 proaktive arbejdsmiljømål for de processer, der fremmer sikkerhed, sundhed og trivsel. De er både relevante for mindre og store virksomheder, og man kan løbende opgøre resultaterne på tre forskellige måder afhængig af konteksten. De kan tilpasses til alle brancher, og virksomheder kan anvende dem som KPI’er og til intern og ekstern benchmarking.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Velkommen til Petes Pitstop på AM2020.

Arbejdsmiljøarbejdet bliver ofte opgjort ved at se på udviklingen i reaktive mål som arbejdsulykker og sygefravær. Som led i den globale Vision Zero strategi for arbejdsmiljø (http://visionzero.global), der er blevet præsenteret på forskellige workshops på Arbejdsmiljøkonferencerne i 2017-2018-2019, har NFA været med til at udvikle 14 proaktive arbejdsmiljømål for de processer, der fremmer sikkerhed, sundhed og trivsel. De er blevet udviklet med et internationalt hold af forskere og praktikere i 2019-2020, i samarbejde med virksomheder og organisationer rundt om i verden.

De proaktive arbejdsmiljømål er beskrevet i 14 faktaark, og hvert ark indeholder fem råd til ’God praksis’. Man kan løbende opgøre resultaterne på tre forskellige måder afhængig af konteksten. De er både relevante for mindre og store virksomheder, og de kan tilpasses til alle brancher. Virksomheder kan anvende dem som KPI’er og til både intern og ekstern benchmarking.

Nogle af de proaktive mål handler om, at sikkerhed, sundhed og trivsel bliver en integreret del af alt fra ledernes synlige engagement til onboarding og træning, tavlemøder/toolboxmøder, læring af hændelser, design og indkøb, planlægning og organisering af arbejdet, samt anderkendelse af medarbejdernes forslag til forbedring.

Oplægsholder:

Ernst Johannes Dirk Doets, Autoriseret Psykolog, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Indhold:

Konflikthåndteringsmetoden blev udviklet og implementeret på 15 specialskoler i Københavns kommune og bliver lige nu videreudviklet til almenskoler. Metoden har både et pædagogisk og et arbejdsmiljøperspektiv. Metoden er inspireret af low arousal og relationskompetence-tilgang. Den har vist sig at være effektiv og nemt at bruge i hverdagen.

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Hvad er Konflikthåndteringsmetoden?

Konflikthåndteringsmetoden er et værktøj, som kan bruges til systematisk at kortlægge, forebygge og håndtere konflikter og voldsomme hændelser på arbejdspladsen. Formålet er at minimere konflikter og voldsomme hændelser ved at styrke trivslen for børn og samtidig forebygge belastninger, arbejdsulykker og sygefravær for medarbejdere.

Hvordan adskiller metoden sig?

Metoden har en fælles pædagogiske tilgang i Konflikthåndteringsmetoden der tager udgangspunkt i viden om medarbejdernes relationskompetence og Low Arousal-teknikker, som har afgørende betydning for børns læring og trivsel. Den fælles tilgang sætter lærer- og pædagogteams bedre i stand til sammen at undersøge, hvilke pædagogiske tiltag der er mest hensigtsmæssige i konkrete situationer.

Virker det så?

Metoden er afprøvet og bruges nu på ca. 10 specialskoler og nogle almenskoler. Den har været med til at nedbringe antallet konflikter og voldsomme hændelser og samtidig forbedret børnenes trivsel og læring. I øjeblikket videreudvikles metoden til almenskoler, og den skal rulles ud på ca. 40 almenskoler fra januar 2021.

Du kan se og downloade metoden her:

Oplægsholdere:

Lasse Boo Hartmann, Senior konsulent, Joblife A/S, Aarhus afd.
Henrik Harboe, Chefkonsulent, Joblife A/S, Kolding

Indhold:

Projektet AM.line 4.0 støttet af Innovationsfonden har etableret et videns- og demonstrationscenter for 3D print i metal. Joblife A/S har deltaget i projektet og kortlagt arbejdsmiljøforhold og udarbejdet retningslinjer for forebyggende tiltag ved denne nye teknologi. Vi vil præsentere resultater af kortlægning i projektet, ligesom vi præsenterer arbejdsmiljø hensyn ved andre former for 3D print i andre materialer. Man får ligeledes kendskab til hvilke forebyggelse der bør tages ved 3D print

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Bl. bolsjer

                            

Udvidet beskrivelse: 

 

Giver 3D print nye udfordringer for arbejdsmiljøet?

3D print i metal er en teknologi, der har stort potentiale i fremstillingsvirksomheder, idet man kan fremstille komplicerede emner i små serier i høj kvalitet.

Projekt AM-Line 4.0 med støtte af Innovationsfonden Derfor er der etableret et projekt støttet af Innovationsfonden: AM- Line 4.0. Projektets mål er at etableret et videns- og demonstrationscenter specielt for små og mellemstore virksomheder. Projektet har deltagelse af flere partnere bl.a. Teknologisk Institut, Grundfos, Danfoss, DTU. Joblife A/S har deltaget i projektet i forhold til kortlægning af de specielle arbejdsmiljøforhold, herunder målinger af partikler ved de forskellige processer. For yderlig info om projektet se film på dette link: https://www.youtube.com/watch?time_continue=13&v=O2UiJOhtfGs&feature=emb_logo

Kom og hør om resultaterne Projektet nærmer sig sin afslutning, og vi viser her resultater af arbejdsmiljøundersøgelserne, ligesom vi præsenterer andre former for 3D print i andre materialer med bud på, hvordan risici her ser ud, og hvordan man risikovurderer de processer på baggrund af vores erfaringer her.

Deltagerne får indblik i kortlægning af arbejdsmiljøet ved 3D print i metal samt bud på hvordan komplicerede nye anlæg risikovurderes. Man får ligeledes kendskab til hvilke forebyggelse der bør tages ved 3D print

Oplægsholdere:

Anders Kabel, Formand, AM-PRO,
Nina Hedegaard, Arbejdsmiljøkonsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Indhold:

Parterne udvikler sammen med Arbejdstilsynet en ny, ambitiøs indsats for at komme muskel- og skeletbesvær til livs. Hvad omfatter denne nye indsats, og hvordan hænger den sammen med den generelle forebyggelsesindsats? Hvad er sammenhængen til den fælles europæiske indsats mod muskel og skeletbesvær?Og hvad vil indsatsen betyde i praksis? Hvordan skal (og kan) virksomhederne omstille sig, så muskel- og skeletbesvær imødegås effektivt?

Workshoptype:

Pitstop - 45 minutters inspirationsworkshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

DA, FH og Focal Point: Ny strategisk indsats for at reducere muskel og skellet besvær.

Tirsdag d. 17. november 2020 kl. 13:30 - 15:00

UDVIKLINGSWORKSHOPS AFDELING 3

Oplægsholdere:

Jytte Tolstrup, udviklingskonsulent, BFA Velfærd og Off. administration,
Sarah Walter, Arbejdsmiljørkonsulent, FOA

Indhold:

Hvordan kan arbejdspladser forebygge og håndtere ulykker og anvende viden om de ulykker, som alligevel sker i det forebyggende arbejde? Med udgangspunkt i BFA Velfærd og Offentlig administrations opdaterede branchevejledning 'Forebyggelse og håndtering af ulykker på social- og sundhedsområdet', får du præsenteret regler, metoder og værktøjer, herunder som noget nyt at en enkeltstående krænkende handling kan være en arbejdsulykke. For alle som arbejder med arbejdsulykker.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Hvert år anmeldes der arbejdsulykker i social- og sundhedssektoren og blot en enkelt ulykke er en for meget. Så hvordan kan arbejdspladserne forebygge og håndtere ulykker og anvende viden om de ulykker, som alligevel sker i det forebyggende arbejde?

BFA-velfærd og offentlig administration har opdateret branchevejledningen Forebyggelse og håndtering af ulykker på social- og sundhedsområdet og revitaliserer herigennem, viden om regler, metoder og værktøjer som kan medvirke til at styrke forebyggelsen af arbejdsulykker på arbejdspladserne. I den nye version er der kommet særlig opmærksomhed på forebyggelse, håndtering, dokumentation og analyse af arbejdsulykker. Branchevejledningen har som noget nyt også fokus på, at krænkende handlinger kan være en arbejdsulykke. Desuden giver vejledningen viden og metoder til, hvordan de ulykker, som sker, skal håndteres og anmeldes efter reglerne.

Workshoppen henvender sig til alle, der har ansvar og opgaver i forbindelse med at forebygge, håndtere og anmelde arbejdsulykker, herunder arbejdsgivere og ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, øvrige medlemmer af arbejdsmiljø- og MED-organisationen samt interne og eksterne arbejdsmiljøkonsulenter.

Workshop type:

Involverede workshop med oplæg, gruppearbejde og dialog.

Workshop fokus:

Præsentation af branchevejledningen, værktøjer og metoder til forebyggelse af og opfølgning på arbejdsulykker i arbejdsmiljøorganisationen / MED og dialog med deltagerne om deres erfaringer og spørgsmål i plenum.

Oplægsholdere:

Signe Tønnesen, Chefkonsulent, Lederne,
Christine Ipsen, Lektor, gruppeleder DTU Management, DTU

Indhold:

Som HSE/HR professionel er du med til at sikre, at din organisation er designet så I kan levere resultater samtidig med, at medarbejderne trives. I denne workshop viser vi hvordan I når begge dele ved en systematisk indsats på et organisatorisk niveau. Vi introducerer Galbraiths stjernemodel der viser samspillet mellem organisationens strategi, struktur, processer, incitamenter og people practice. Vi kommer også med anbefalinger og konkrete eksempler fra førende virksomheder i Danmark.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Desværre oplever mange arbejdspladser problemer med stress og de negative effekter det har på produktiviteten. Og tallene taler deres tydelige sprog: Mere end 35.000 danskere er dagligt sygemeldt med stress, og EU mister årligt 450 milliarder euro på baggrund af sygefravær og tab af produktivitet. Prisen er høj; for både mennesker, virksomheder og samfund.

Derfor har man både i Danmark og internationalt længe været optaget af at forebygge stress, og gennem årene har metoder og programmer hjulpet ledere og medarbejdere til at blive bedre til at spotte stress, sikre større robusthed, implementere indsatser der virker og meget andet. Erfaringen er, at alle disse tiltag gør en forskel - men erfaringerne er desværre også, at problemerne i mange tilfælde forbliver uløst, og at der løbende kommer nye sygemeldinger og udfordringer til. Det store spørgsmål bliver her: Hvad gør vi så nu?

 

Ledelse er nøglen til at forebygge stress

Lederen spiller en stor rolle i at skabe trivsel og forebygge stress, og vi ser da også lige nu en tendens til, at virksomhederne i stigende grad søger proaktive løsninger på problemerne, der hvor arbejdet organiseres og fordeles, i stedet for at rette fokus mod forebyggelse og håndtering af stress hos den enkelte medarbejder. Med andre ord ser vi et skifte fra at iagttage stress som et subjektivt og individuelt fænomen til at forebyggelsen af stress håndteres på organisatorisk niveau, som en samlet indsats der både involverer trivsel og produktivitet.

Trivsel og performance kan godt gå hånd i hånd – og et systematisk fokus på et organisatorisk niveau er nøglen til at skabe en bæredygtig og sund virksomhed eller organisation. Derfor har vi i to workshops med topledere, praktikere og forskere arbejdet med ledelsesforskeren Galbraiths stjernemodel som et redskab til at tænke trivsel og resultatskabelse sammen, når man arbejder med strategiske beslutninger i en organisation eller virksomhed. Med baggrund i modellen har vi gennemgået de fem organisatoriske forhold, der spiller en afgørende rolle, nemlig strategi, struktur, processer, incitamenter - og sidst men ikke mindst medarbejdere, den menneskelige ressource.

Resultatet af de to workshops var bl.a. et whitepaper, hvori vi komme med anbefalinger, gode konkrete eksempler og best practice fra nogle af de førende virksomheder i Danmark. Her kan du finde inspiration til hvordan du kan kombinere trivsel og performance i dit team eller på din arbejdsplads, eller bare et bud på en ledelsesmodel til en sund og bæredygtig arbejdsplads.

Formålet med workshoppen

På workshoppen vil vi dels præsentere Galbraiths stjernemodel og resultaterne fra de to workshops og dels sætte deltagerne i gang med selv at afprøve modellen og udveksle erfaringer med indsatser der sammentænker de forskellige elementer i modellen så både trivsel og performance udvikles og understøttes. Formålet er, at alle, både deltagere og oplægsholdere, går klogere hjem.

Oplægsholdere:

Elin Steppat Hausle, Partner, Vi2Sammen,
Erik Hausle Steppat, Partner, Vi2Sammen
 

Indhold:

Formålet med workshoppen er, at anvende spillet "veje til bæredygtigt arbejdsmiljø" for at blive klogere på, hvordan man styrker dialogen omkring arbejdsmiljøet. Vi kombinerer dialogen med grafisk facilitering. Den grafiske facilitering giver gruppen et godt afsæt for dialog til resten af personalegruppen. Grafisk facilitering fastholder et stærkt fælles minde. Når emnet tegnes og visualiseres er det meget nemmere at kommunikative vanskelige emner.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Formålet med workshoppen er, at anvende spillet "veje til bæredygtigt arbejdsmiljø" for at blive klogere på, hvordan man styrker dialogen omkring arbejdsmiljøet. Vi kombinerer dialogen med grafisk facilitering. Den grafiske facilitering giver gruppen et godt afsæt for dialog til resten af personalegruppen. Grafisk facilitering fastholder et stærkt fælles minde. Når emnet tegnes og visualiseres er det meget nemmere at kommunikative vanskelige emner. Det en desuden en god måde at brainstorme og visualisere ideer og konkrete aftaler.

Deltagerne inddeles i grupper á fem personer. Deltagerne introduceres til grundelementerne i grafisk facilitering, hvorefter de bliver bedt om at udpege en bordperson, der styrer dialogen og fremlægger på gruppens vegne (10 minutter). Herefter skal gruppen agere én enhed, og skal udfylde et af elementerne i spillet: rummelighed, fastholdelse eller udvikling (40 minutter) Efter at gruppen har udfyldt opfølgningsskemaet opsummeres i plenum, hvor vi de øvrige grupper hører om deres refleksioner og vi tegner deres rejse (25 minutter) Når alle grupper er færdige med opsummeringen går grupperne på fernisering og får yderligere inspiration til, hvordan de kan anvende spillet og den grafiske facilitering i egen enhed (15 minutter) Udbytte Deltagerne får dels lært spillet “Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø” og de får lært grundprincipperne for grafisk facilitering, således at de kan gå hjem i egen enhed og anvende principperne til at engagere hele personalegruppen i enhedens arbejdsmiljøarbejde.w

Oplægsholdere:

Maria Haukrogh, Konsulent - mental sundhed, Velliv Foreningen,
Lars Bo Pedersen, Programchef Almennyttig Uddelinger, Velliv Foreningen

Indhold:

Velliv Foreningen har de seneste to år støttet en lang række arbejdspladsprojekter, som alle sammen har fokus på at udfordre adfærd, kultur, ledelse og samarbejde f.eks. ved at introducere nye metoder og værktøjer til at forebygge mentale sundhedsudfordringer. På workshoppen kan du i direkte dialog opleve fem meget forskellige virksomhedsprojekter. Du får værdifuld viden om hvordan de har arbejdet og hvilken læring, der er indhøstet til brug i dit eget projekt.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Velliv Foreningen har samlet fem spændende virksomhedsprojekter, som alle har fået en bevilling fra Velliv Foreningen til at styrke den mental sundhed på arbejdspladsen. De fleste af projekterne er gennemført, og de fem projekter præsenterer indledningsvist deres erfaringer.

Efter præsentationen bliver workshoppen til ’break-out’ sessioner, hvor du i direkte dialog med ophavsmænd/kvinder og virksomhedsrepræsentanter kan stille spørgsmål og få uddybet forskellige temaer og erfaringer fra de enkelte projekter.

Afslutningsvist er der mulighed for dialog med Velliv Foreningens medarbejdere om baggrunden for at søsætte de projekter, der er med på workshoppen og om hvad der skal til, for at få en bevilling til dit eget virksomhedsprojekt.

Virksomhedsprojekterne udvælges endeligt over sommeren og opdateres i denne beskrivelse.

Oplægsholdere:

Maja Illum, Ergonomisk konsulent, fysioterapeut, Region Midtjylland, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø
Laila Bådsgaard Jørgensen, Arbejdsmiljøkonsulent, Hospitalsenhed Midt, HR
Allan Feldbak, Forflytningsinstruktør, Hospitalsenhed Midt, Servicecenteret
Helene Pallesen, Hjælpemiddelansvarlig, Hospitalsenhed Midt, Servicecenteret

Indhold:

Region Midtjylland gennemfører i 2020-2021 3 sygefraværsprojekter med midler fra Sygefraværspuljen. På Hospitalsenhed Midt forebygges sygefravær med en bred, todelt indsats. Det ene spor omfatter kompetenceudvikling af personalelederne i forhold til en proaktiv tilgang ved sygemeldingen. Det andet spor omfatter fokuseret, afsnitsspecifik forebyggelse af fysiske belastninger ved forflytning og patienthåndtering. Workshoppen fortæller om erfaringerne i forflytningsindsatsen

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Region Midtjylland gennemfører i 2020-2021 3 sygefraværsprojekter med 2,2mio. kr. fra Sygefraværspuljen. Projekterne afvikles indenfor Psykiatri og Social området samt på 2 af regionens 5 hospitalsenheder.

I 2018 havde Hospitalshed Midt over 70.000 sygefraværsdage, hvilket svarer ca. 170 fuldtidsansatte i gennemsnit hver dag. Derfor intensiverer Hospitalsenhed Midt arbejdet med at nedbringe fraværet i et projekt, der tager afsæt i fem kerneelementer:

  1. sygemeldinger
  2. fokuseret forebyggelse
  3. sygefraværskoordination
  4. organisering
  5. data

Hospitalsenhed Midt arbejder med at forebygge sygefraværet gennem en bred, todelt indsats. Den ene del af indsatsen omfatter kompetenceudvikling af personalelederne i forhold til en systematisk og opsøgende tilgang til sygemeldinger.

Den anden del af indsatsen er en fokuseret, afsnitsspecifik forebyggelse af fysiske belastninger ved forflytning og patienthåndtering.

Workshoppen fokuserer på sygefraværsprojektets forflytningsdel. Forflytningsindsatsen bygger på erfaringerne fra et pilotprojekt i Hospitalsenhed Midt i 2018, der viste, at en fokuseret, afdelingsspecifik forflytningsindsats kunne nedbringe korttidssygefraværet i afsnit med personhåndtering. Indsatsen tager afsæt i og retter sig mod de specifikke rammer og forhold relateret til afsnittets patient- og personalegruppe. Blandt andet foretages der en grundig foranalyse, og der er et tæt samarbejde med afsnittets ledelse, arbejdsmiljøgruppe og forflytningsnøglepersoner. Indsatsen har et bredt fokus:

  • Det praktiske i forhold hjælpemidler, tilgængelighed og pladsforhold
  • Kompetenceudvikling af plejepersonalet i forhold til risikovurdering og forflytningsfærdigheder
  • Det organisatoriske så der skabes rammer for at udvikle og fastholde et højt kompetenceniveau
  • Det kulturelle, så gode forflytningsvaner fastholdes.

På workshoppen fortæller vi om baggrunden for at arbejde med forebyggelse af sygefravær med afsæt i forebyggelse af smerter i muskler og led relateret til patienthåndtering. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål, og vi lægger op til erfaringsudveksling mellem deltagerne i forhold til samspillet mellem godt arbejdsmiljø når man forflytter, god trivsel og nedbringelse af fravær.

Oplægsholdere:

Anders Kabel, Formand, AM-PRO,
Signe Mehlsen, Konsulent, Videntjenesten i Byggeriets Arbejdsmiljøbus

Indhold:

AM-PRO har taget initiativ til en bred debat med organisationer, myndigheder, forskere og praktikere om den fremtidige forebyggelse på arbejdsmiljøområdet. På workshoppen vil en række scenarier for et bedre arbejdsmiljø blive præsenteret, og vi skal i fællesskab pejle os frem mod realiseringen af et arbejdsliv i verdensklasse

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Arena: Arbejdsmiljøstrategi og -politik

                            

Udvidet beskrivelse: 

Præsentation af AM-PRO’s oplæg til dialog om forebyggelse og visionen om ”Et arbejdsliv i verdensklasse” med 10 scenarier for et bedre arbejdsmiljø.

Oplægsholdere:

Astrid Jørgensen, Consultant, Vestergaard Company A/S, Business Development
Peter Røest-Hansen, Manager of production, Vestergaard Company A/S

Indhold:

Vestergaard Company’s kerneopgave er at producere afisningsbiler til luftfartsindustrien. Produktionsapparatet er en kompleks maskine, der kræver, at systematiske LEAN-arbejdsgange og gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper går hånd i hånd. Uden en HR-afdeling, hvordan arbejder en større virksomhed så systematisk med at løfte denne opgave? Det kræver involvering af medarbejdere/ledere. Men hvordan inddrager vi dem bedst muligt, så der opstår ejerskab og tages action i en travl hverdag?

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Vestergaard Company A/S er en større produktionsvirksomhed, der er verdensførende indenfor produktion af afisningsbiler og andet groundhandling-udstyr til luftfartsindustrien. Virksomheden har gennemgået en større forandring de seneste år fra at være en mindre ordreproducerende smedevirksomhed til at være en større lagerproducerende industrivirksomhed med ca. 350 medarbejdere og flere internationale datterselskaber. I sådan en vækstproces er det afgørende, at der er et stærkt arbejdsfællesskab, der sikrer, at alle går i samme retning og løfter i flok. Det er en kompleks opgave, der kræver, at systematiske LEAN-arbejdsgange og gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper går hånd i hånd.

Atypisk for denne størrelse og type virksomhed er dog, at der ikke er en HR-afdeling, der tager sig af f.eks. forebyggelse og stresshåndtering, introduktion af nyansatte og andre typer af HR- og arbejdsmiljørelaterede tematikker. Det har i høj grad betydning for det daglige arbejde, og kræver en særlig indsats fra organisationen, øverste ledelse, mellemlederen samt medarbejderne. Arbejdsmiljøarbejdet er på den måde bredt ud på flere hænder.

På workshoppen får deltagerne indblik i praktiske erfaringer fra en dansk, familieejet produktionsvirksomhed. Vi giver et bud på, hvordan man i det daglige kan inddrage medarbejdere og ledere i arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Det er blandt andet inspireret af et forskningsprojekt, som Vestergaard har deltaget i, i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) om samspillet mellem forskning og praksis. Vi vil give deltagerne indsigt i denne proces.

Sammen med deltagerne vil vi på udviklingsworkshoppen involvere og erfaringsudveksle, skabe inspiration og læring til, hvordan arbejdsmiljø i højere grad kan blive integreret som en naturlig del i den daglige arbejdspraksis. Gennem oplæg og dialog vil både deltagere og oplægsholdere blive klogere på, hvordan vi kan skabe bedre involvering og ejerskab for arbejdsmiljøet i praksis. Kan vi gøre brug af nogle af de værktøjer, vi allerede har - eller skal der nye værktøjer til?  

Oplægsholdere:

Nis Kjær, Chefkonsulent, Joblife A/S, Syd
Katrine Schimmelmann, Chefkonsulent, Joblife A/S, Nord
 

Indhold:

Coronakrisen udfordrer vores samarbejde, men vi har lært meget nyt. Fremtiden rummer et væld af muligheder, og måske kan vi endda øge fleksibiliteten, effektiviteten, kreativiteten og udviklingen. Omvendt er der også risiko for, at vi vil føle os isolerede og udfordret på samarbejdet. Vi har samlet erfaringer fra ”den virkelige verden” og sammenholdt dem med ledelses- og organisationsteorier samt lovgivningen indenfor ledelse, trivsel og fysisk indretning. Kom og lad os udfordre fremtiden sammen

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Coronakrisen har udfordret vores måder at organisere samarbejdet på, men den har også lært os nye og anderledes metoder, teknikker og virkemidler. Vi ser ind i en fremtid, der rummer et væld af muligheder og hvis vi griber det rigtigt an, kan der hentes store gevinster i form af øget fleksibilitet, effektivitet, læring, kreativitet og udvikling. Omvendt er der også risiko for, at vi vil føle os alene, isolerede, udfordret på at holde energien på at sikre en effektiv hverdag.

Vi har samlet en række erfaringer fra ”den virkelige verden”, der viser mulighederne og sammenholdt dem med eksempler på ledelses- og organisationsteorier samt lovgivningens krav og muligheder.

De sidste måneder har sat alle danske arbejdspladser på en prøvelse – medarbejdere og ledelse er blevet tvunget til at arbejde hjemmefra. Det har sat gang i kreativiteten og udfordret såvel hverdagen som den daglige ledelse og samarbejdet mellem kolleger, ledere, kunder og leverandører.

 

Hvilke erfaringer har vi gjort os? På godt og ondt?

Hvad kan vi bruge konstruktivt og hvad skal vi holde særligt fokus på for at fremme det gode arbejde og arbejdsmiljø for alle – ledere og medarbejdere?

Hvordan spiller det sammen med eller udfordrer ledelses- og organisationsteorierne og hvordan skubber det til lovgivningen både hvad angår den konkrete fysiske indretning af arbejdspladserne, ledelsens handlemuligheder og samarbejdet?

 

På workshoppen sætter vi rammen for en drøftelse, hvor jeres erfaringer, idéer og drømme bringes i spil. Ovenstående spørgsmål drøftes og vi forventer, at deltagerne bidrager med egne erfaringer som vi vil samle og forsøge at pejle ud mod fremtidens behov og muligheder.

Målet er at deltagerne bliver inspireret og beviste om mulighederne i de nye samarbejdsformer.

Oplægsholdere:

Sisse Grøn, Post doc, DTU, DTU Management, Engineering Systems Design
Ole Broberg, Lektor, DTU, DTU Management, Engineering Systems Design
Mads Bendixen, Chefkonsulent, JobLife

Indhold:

Designtænkning inden for arbejdsmiljø er nyt. I denne udviklingsworkshop afprøves og videreudvikles designtænkning, som en handlingsorienteret metode til at afdække og løse komplekse arbejdsmiljøproblemer. Vi afprøver værktøjer, som der er gode erfaringer med fx inden for udvikling af nye produkter og systemer.  På workshoppen vil vi demonstrere, hvordan DTU og JobLife har eksperimenteret med at bruge designtænkning til at arbejde med psykosociale problemstillinger sammen med en kommune.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

I denne udviklingsworkshop afprøves og videreudvikles designtænkning, som en handlingsorienteret metode til at afdække og løse komplekse arbejdsmiljøproblemer. Vi afprøver værktøjer, som der er gode erfaringer med fx inden for udvikling af nye produkter og systemer.

På workshoppen vil vi demonstrere, hvordan DTU og JobLife har eksperimenteret med at bruge designtænkning til at arbejde med komplicerede problemstillinger sammen med fire private og offentlige virksomheder. Metoden benytter sig af designsprints, som er styrede intensive workshops med kreative metoder. Vi tager udgangspunkt i en casevirksomhed der har arbejdet med at finde måder at håndtere arbejdspres på.

Undervejs vil du:

  • høre forskere fra DTU fremlægge projektets idé, observationer, forløb, resultater og evaluering
  • høre rådgiveren fra Joblife fortælle om overvejelse, planlægning og gennemførsel af designsprints
  • høre repræsentanter fra casevirksomheden fortælle, hvad det krævede og bibragte dem at arbejde med designtænkning
  • stifte bekendtskab med et par metoder til at generere og prioritere løsninger
  • prøve nogle af de designtænkningsværktøjer, som virksomheden brugte i et ”minidesignsprint”

Sammen vil vi drøfte, hvordan designtænkning kan passe ind i det almindelige arbejdsmiljøarbejde. Vi vil også diskutere, hvordan tilgangen skal tilpasses for at give mening til løsning af psykosociale problemer i arbejdet.

Efter workshoppen vil du have fået inspiration til nye måder at arbejde med komplicerede psykosociale problemstillinger på. Måske får du også lyst til at lære at anvende designtænkning i projekter sammen med virksomheder eller i jeres eget arbejdsmiljøarbejde.

Oplægsholdere:

Mette Korshøj, Seniorforsker, Holbæk Sygehus, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling
Karen Allesøe, Forsker, Holbæk Sygehus, Arbejds- og Socialmedcinsk Afdeling
Ole Steen Mortensen, Professor, Holbæk Sygehus, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Indhold:

Høj fysisk aktivitet på arbejde øger risikoen for hjertekarsygdom, men det vides ikke hvordan løftearbejde påvirker denne sammenhæng. Denne viden er nødvendig til tilrettelæggelse af i) målrettet forebyggelse af hjertekarsygdom, ii) individ-tilpasset arbejdsrettet rehabilitering af arbejdstagere med hjertekarsygdom og iii) anbefalinger om fysisk aktivitet i arbejde m/u løft. Workshoppen præsenterer studier der bidrager til denne viden og diskuterer relevansen og formidlingen heraf.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Høj fysisk aktivitet på arbejde øger, i modsætning til fysisk aktivitet i fritiden, risikoen for hjertekarsygdom og død heraf, men der mangler stadig viden om hvordan forstadier og forekomst af hjertekarsygdom påvirkes af høj fysisk aktivitet på arbejde. Ligeledes, er den eksisterende viden om sammenhænge mellem løftearbejde og risiko for hjertekarsygdom meget sparsom. Dog har laboratoriestudier vist, at et enkelt løft øger blodtrykket akut, og derfor kan løftearbejde måske lede til forhøjet blodtryk på længere sigt. For at kunne tilrettelægge i) målrettet forebyggelse af hjertekarsygdom, ii) individ-tilpasset arbejdsrettet rehabilitering af arbejdstagere med hjertekarsygdom med hensyntagen til både alder og køn og iii) anbefalinger om fysisk aktivitet i arbejde m/u løft, er mere viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet på arbejde m/u løft nødvendig.

 

Denne workshop præsenterer og diskuterer tre studier, der arbejder med disse sammenhænge mellem fysisk aktivitet i arbejde m/u løft og risikomarkører. To af studierne er epidemiologiske, og for det ene (OPAHH med formål om at undersøge sammenhænge mellem høj fysisk aktivitet på arbejde samt løftearbejde, og risiko for hjertesygdom, udvikling i blodtryk og åreforkalkning, blandt mænd og kvinder) præsenteres og diskuteres baggrund og formål, og for det andet præsenteres foreløbige resultater omkring sammenhæng mellem løftearbejde og inflammationsniveau. Det tredje studie er et observationsstudie, hvor feltmålinger blandt svineproducenter anvendes til evaluering af, om der er forskel i blodtryk på arbejdsdage m/u løft. Yderligere vil workshoppen afsluttes med en diskussion i plenum af relevansen af disse studier, og hvordan man bedst formidler resultaterne fra disse studier til arbejdstagere med høj fysisk aktivitet i arbejde m/u løft.

 

Workshoppen vil bestå af følgende

  1. Baggrund for og gennemgang af undersøgelserne, v/Mette Korshøj & Karen Allesøe
  2. Resultater fra undersøgelse af sammenhængen mellem løftearbejde og inflammation, v/Ole Steen Mortensen
  3. Resultater fra undersøgelse af om blodtrykket påvirkes akut af løftearbejde, v/Mette Korshøj
  4. Diskussion af projekternes relevans, mulighed for formidling og implementering af resultaterne f.eks i anbefalinger, v/Mette Korshøj, Karen Allesøe og Ole Steen Mortensen

 

Oplægsholdere:

Pete Kines, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsulykker og Sikkerhed
Charlotte Martin, Sekretariatsleder, BFA Bygge og Anlæg

Indhold:

Safety Observer er en gratis app til virksomheder i alle brancher til brug i deres sikkerhedsrunderinger, proaktive forebyggelse og afrapportering. På workshoppen får du en introduktion til app’en, erfaring med at bruge den og mulighed for at oprette og tilpasse skabeloner til runderingsskemaer til din virksomhed, så de kan bruges med det samme af både dig og dine kolleger. App’en er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er i 2020, i samarbejde med BFA’erne, blevet opdateret med mange nye brugervenlige funktioner.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

NFA lancerede den gratis app ’Safety Observer’ på AM:2017. Siden har mange store og mindre virksomheder taget den til sig ifm. deres sikkerhedsrunderinger og proaktive forebyggende arbejde. Virksomhederne har opbygget en del erfaringer med app’en, og nogle har efterlyst flere brugervenlige funktioner i app’en. I 2019-20 har NFA, BFA’erne, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Arbejdsmiljørådets Nano-arbejdsgruppe samlet over 50 forslag til forbedringer af app’en fra brugerne i Danmark. Vi vil gerne lancere den opdaterede version af app’en med dennes mange nye brugervenlige funktioner på AM:2020.

De forskellige parter i projektet inklusiv BFA’erne (BFA Bygge og Anlæg – som projektleder; BFA Velfærd og Offentlig administration; BFA Industri; BFA Transport, Service, Turisme og Jord til Bord), har også været med til at udvikle flere skabeloner til app’en til brug ved virksomhedernes sikkerhedsrunderinger, fx inden for bygge og anlæg, transport, industri, sundhedssektoren, landbrug, kemi og nano-teknologi. Disse skabeloner giver virksomheder inspiration, når de skal udarbejde og tilpasse deres egne observationsskemaer, som hver virksomhed har mulighed for at lave i deres egen app-konto.

Udviklingsprocessen med app’en er et godt eksempel på udveksling, mobilisering og interaktion af viden mellem forskning og praksis. Mange forskellige organisationer, herunder BFA’erne og mange typer af virksomheder i Danmark, har bidraget til processen. Det har sikret, at app’en er relevante og brugbar i alle brancher og virksomhedsstørrelser.

Deltagerne på denne AM:2020 workshoppen vil i høj grad være aktive. Vi har afsat god tid til dialog om at omsætte den praktiske relevans af app’en til deres virksomhed. De får erfaring med at bruge app'en på deres smartphone eller tablet, og med at administrere virksomhedens øvrige brugere og data på virksomhedens egen app-konto. Deltagerne får også tid til at begynde at oprette deres egne runderingsskemaer eller at tilpasse de forskellige skabeloner til deres egen virksomhed. Skemaerne kan derefter gøres tilgængelige i app’en for andre i virksomheden, og data fra runderinger indsamles på virksomhedens app-konto i form af PDF-rapporter og en Excel-fil, som man kan bruge som dokumentation for den aktuelle status og til at diskutere og planlægge det videre arbejde med sikkerheden på virksomheden.

Oplægsholdere:

Kristine Backholm, Can.pæd.psyk - Chefkonsulent, Type2dialog, Sundhed og ældre
Linda Grouleff Rørbæk, Chefkonsulent, Type2dialog

Indhold:

Workshoppen handler om hvordan du som leder/AMR, kan skabe trivsel og reducere kompleksitet i en arbejdsdag med forandring. Der vil blive præsenteret viden om vores hjernes måde at håndtere nye opgave og hvordan man kan anvende denne viden til at lede og planlægge alle former for udvikling og forandring. Via små øvelser, vil du mærke på egen krop og hjerne hvordan selv små nye opgaver påvirker os. Sammen skal vi koble jeres hverdag til teorien og lave et konkret ide katalog

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Udviklingsworkshoppen handler om hvordan man som leder/AMR, med arbejdsmiljø for øje, kan skabe trivsel og reducere kompleksitet for medarbejderne i arbejdsdagens mange opgaver og procedurer.

Målgruppen er ledere og andre personer der til daglig har indflydelse på tilrettelæggelse og ledelse af forandringer og udvikling. Ved at anvende viden fra kognitions, vane og adfærdsteori, bliver deltagerne præsenteret for konkrete ideer og forståelser for, hvordan man kan lede medarbejdere på en måde der tager højde for vores hjernes evne til at rumme nye opgaver og forandringer, uden at overbelaste den.

De få mulighed for, via konkrete små øvelser, på egen krop og hjerne at mærke hvad selv små nye krav gør ved os. Der vil blive præsenteret viden om vores hjernes måde at håndtere dette pres og nye opgaver. Herefter vil der være bud på hvordan man kan anvende denne viden som leder til at planlægge alle former for udvikling, forandring og foranderlighed på en måde der reducere stress for den enkelte medarbejder.

Deltagerne vil møde en blanding af teoretisk oplæg og praktiske øvelser.

Efter vidensoplæg og korte refleksionsøvelser vil workshoppen bevæge sig over i den samskabende del, hvor deltagerne sammen med oplægsholder skal samskabe teori med virkelighedens praksis til konkret at håndtere forandringer i hverdagen. Sammen vil der blive produceret et ide katalog med konkrete idéer til:

  • Hvordan vi håndterer ledelse af forandringer og udviklingstiltag ift. hverdagen
  • Hvordan nye opgaver kan reduceres i kompleksitet
  • Hvilke kommunikationstiltag der med fordel kan medtænkes i forandringsprocesser og
  • udvikling i organisationen.

Der vil være små arbejdsstationer, hvorefter der samles op i plenum. Efter designworkshoppen samler vi op og arbejder videre med idé kataloget, med konkrete metoder i hverdagen til at reducere kompleksitet/stress for medarbejdere i forandringsperioder. Hvis deltagerne ønsker det sender vi gerne opsamlende materiale fra designworkshoppen.

Deltagerne vil komme hjem med viden og metoder som er konkret oversat til deres praksis., og vi vil få viden til vores videre arbejde med at oversætte viden/metoder til praksis eksempler.

Oplægsholdere:

Ann Mathilde Furrer, Arbejdsmiljøkonsulent, Sygehus Sønderjylland, HR, Arbejdsmiljø
Lone Boysen Lauritzen, Afdelingssygeplejerske, Sygehus Sønderjylland, Afsnit for Hjertesygdomme
Helle Pil Larsen, AMiR Sygeplejerske, Intensiv Sønderborg, Sygehus Sønderjylland, Intensiv Sønderborg
 

Indhold:

Sygehus Sønderjylland risikovurdere alle indlagte patienter med Brøset Violence Checklist (BVC). Dette forebygger vold og hjælper medarbejdere med at håndtere voldlige patienter. Du vil på workshoppen lære hvordan vi er lykkes hermed og blive inspireret til at bruge BVC i forhold til dine patienter, borgere, klienter eller kunder.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Det sundhedsfaglige personale oplever at trusler og vold typisk opstår direkte i forbindelse med det daglige arbejde, hvor personalet kommer tæt på patienterne som fx ved den personlige pleje eller ved behandlingen. I de senere år ses en stigning i arbejdsskader som følge af vold mod personalet. Der er en forhøjet risiko for at blive udsat for vold i sundhedsvæsnet.

 

Sygehus Sønderjylland er som det første somatiske sygehus begyndt at risikovurderet alle indlagte patienter ved hjælp af Brøset Violence Checklist (BVC) og har herigennem systematisk arbejdet med forebyggelse af vold mod personalet i senge afdelingerne.

 

I workshoppen vil der blive præsenteret de metoder og redskaber som har gjort det muligt at risikovurderet 90 % af alle indlagte patienter dagligt og hjælper personalet med at forebygge vold i hverdagen.

 

Baggrund og indhold:

Trusler og vold opstår typisk direkte i forbindelse med det daglige arbejde, hvor at personalet kommer tæt på som fx ved den personlige pleje eller ved forflytninger.

 

Citat: ”Mennesker der kan opfører sig ordentligt” (Ross Greene).

 

Det er derfor vigtigt at vi anvender voldsforebyggende metoder og tilpasser vores krav og handlinger til patientens adfærd, for derved at forebygge at problematisk adfærd udvikler sig til trusler eller vold mod personalet.  

 

Sygehus Sønderjylland har siden foråret 2019 risikovurderet alle indlagte patienter ved hjælp af Brøset Violence Checklist (BVC) samt registrerer alle episoder med trusler og vold.

BVC forudsiger inden for et døgn risikoen for vold, ved at registrere patientens adfærd ud fra 6 variabler, og med baggrund heri tilpasser personalet plejen og behandlingen så risikoen for vold minimeres.

I forebyggelsen indgår bl.a. viden, metoder og teknikker der hjælper i arbejdet med at håndtere patienter med middel og høj risiko for vold.

 

Vi vil arbejde med følgende:

  • Hvorfor bruge bliver patienterne aggressive? Følelser, sindstilstande og angst der især udfordrer patienter med demens/delirium så de udviser aggressivadfærd og udøver vold mod personalet.
  • Risikovurdering af vold, brug af BVC på Cetrea tavlerne og den systematisk anmeldelse af vold.
  • Hvordan lykkes det at få scoret alle indlagte patienter (ca. 250 patienter) i en travl hverdag?
  • Lederens opgave med den fagfaglig implementering og fastholdelse i brugen af BVC i en travl hverdag.
  • Arbejdsmiljørepræsentantens opgave med at få alle i gang med at bruge BVC og registrering af alle episoder.
  • Tips til metoder til at håndtere patientens vågenhed (Arousal), bevidsthed (Awareness) og følelsesmæssige oplevelser (Valens) gennem fx sansestimulering/ adfærdsberigelse

Oplægsholdere:

Stine Holm Rasmussen, Konsulent, Joblife A/S,
Tina Jensen, Seniorkonsulent, Joblife A/S
 

Indhold:

Hvordan kan man gøre instruktion spændende og få svær viden ud at leve på virksomheden, uden at det er en stor investering. Hvordan tilpasser man formidlingen til medarbejdergruppen, og hvordan får man dem inddraget?

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Metoder / værktøjer

Arena: Arbejdsmiljøviden

                            

Udvidet beskrivelse: 

Hvordan kan man gøre instruktion spændende og få svær viden ud at leve på virksomheden, uden at det er en stor investering. Hvordan tilpasser man formidlingen til medarbejdergruppen, og hvordan får man dem inddraget?

Arbejdspladsbrugsanvisningerne blev vurderet ikke-tidssvarende og blev mange steder ikke brugt. På mange virksomheder blev de gode informationer født til et liv i et ringbind, som der aldrig var nogen der kiggede i – ja, det skulle da lige være når AT kom forbi. Derfor bortfaldt kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger sidste år, hvilket giver virksomhederne større metodefrihed og mulighed for, at tilpasse instruktionerne til de enkelte medarbejdergrupper med forskellige forudsætninger for at modtage en instruktion – for de vigtige informationer skal stadig formidles! 

På workshoppen vil deltagerne blive præsenteret for forskellige metoder til instruktion i kemi (som også kan anvendes til andre arbejdsmiljøområder), med udgangspunkt i arbejdsmiljøkonsulenters erfaringer fra virksomhederne.

Deltagerne vil i grupper komme til at arbejde med forskellige scenarier og teste forskellige lettilgængelige og enkle formidlingsværktøjer af, og i fællesskab vil vi drøfte fordele og muligheder ved de forskellige metoder.

Oplægsholdere:

Rebekka Bøgelund, Seniorkonsulent i Videncenter for God Arbejdslyst, Videncenter for God Arbejdslyst, Videncenter for God Arbejdslyst
Thomas Hou Nielsen, Arbejdsmiljøkonsulent, Mariagerfjord Kommune, Center for Byråd Personale og Strategi

Indhold:

Psykologisk tryghed er vigtigt, når vi ønsker at fremme meningen i arbejdslivet. I denne workshop vil Videncenter for God Arbejdslyst, med Mariagerfjord Kommune som case, give ny viden om, hvorvidt danskerne i dag oplever mening og psykologisk tryghed i deres arbejdsliv. Som deltagere får I mulighed for aktivt at tage jeres egen temperatur på mening og psykologisk tryghed via polls og små fysiske aktiviteter, hvor I bliver præsenteret for dilemmaer, I skal tage stilling til.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Forskningsbaseret

Arena: Arbejdsmiljøpraksis

                            

Udvidet beskrivelse: 

Psykologisk tryghed er vigtigt, når vi ønsker at fremme oplevelsen af mening på arbejdspladsen. I denne workshop vil Videncenter for God Arbejdslyst og Mariagerfjord Kommune give deltagerne et forskningsmæssigt og praktisk view på, hvilken betydning psykologisk tryghed har for oplevelsen af mening i arbejdslivet.

Workshoppen giver ny viden om, hvorvidt danskerne i dag oplever mening og psykologisk tryghed i deres arbejdsliv, og deltagerne på workshoppen får selv mulighed for aktivt at tage deres egen temperatur. Det sker via polls og små fysiske aktiviteter, hvor deltagerne bliver præsenteret for dilemmaer, de skal tage stilling til.

Mariagerfjord Kommune vil inspirere deltagerne med deres konkrete arbejde for at skabe psykologisk trygge kulturer. Et projekt de igangsatte i januar 2019. Her får deltagerne en introduktion til det fælles ledelsesgrundlag, som alle 160 ledere har bidraget til at udarbejde samt et indblik i de initiativer, de allerede har sat i søen og vil fortsætte med de kommende 3-4 år.

 

Workshoppen munder ud i, at deltagerne giver input til et fælles manifest for, hvordan man som organisation kan skabe psykologisk trygge kulturer. Manifestet sendes efterfølgende til alle deltagere, og videncentret udarbejder sammen med Mariagerfjord Kommune et debatindlæg eller en kronik, der baserer sig på de tanker, deltagerne har bidraget med. Dette bliver herefter solgt ind til et af de landsdækkende medier.

 

Psykologisk tryghed har betydning for arbejdslysten

Vi har som medarbejdere brug for at føle os set både fagligt og personligt og vide, hvordan vi kan bidrage til virksomhedens formål. Det kan vi kun gøre, hvis vi er en del af psykologisk trygge kulturer, hvor lysten til at være nysgerrig og byde ind med egen mening er i fokus.

Hvis vi som medarbejdere ikke føler, at vi trygt kan bidrage uden at frygte at blive kaldt negative, eller vi frygter for vores job, så holder vi op med at være innovative. Når vi ikke bidrager, så afspejler det sig i manglende engagement og motivation, og det skinner igennem på arbejdslysten.

 

Videncentret har forsket i arbejdslyst siden 2015
Videncenter for God Arbejdslyst har siden 2015 forsket i danskernes arbejdslyst, og i samarbejde med Gallup interviewet mere end 20.000 danskere. I den seneste analyse fra 2020 går videncentret i dybden med faktoren mening. Analyserne viser nemlig, at lige præcis mening har en særlig stor effekt på arbejdslysten. Vi har ligeledes bedt danskerne svare på, hvilken betydning psykologisk tryghed har på både arbejdslysten og oplevelsen af mening, hvis man ikke tør at byde ind med sine meninger, hvis man ikke nysgerrigt tør at stille spørgsmål, eller hvis man ikke tør at fejle.

Oplægsholdere:

Jennie Nielsen, Konsulent og skuespiller, Dacapo ApS,
Per Lykke Hansen, Konsulent og skuespiller, Dacapo ApS

Indhold:

Der arbejdes med feedback på mange arbejdspladser. Ofte er feedbacken en del af mere formelle samtaler så som MUS, faste 1:1 samtaler mv. På mange arbejdspladser arbejdes der dog også med at få etableret en feedbackkultur, hvor feedback til hinanden er en naturlig del af det daglige samarbejde. Som leder har man et særligt ansvar i forhold til at understøtte en feedbackkultur, men det er i de daglige arbejdsrelationer en sådan kultur skal leve, og det er derfor et vigtigt fokus for alle i organisationen.

Workshoptype:

Udviklingsworkshop - 90 minutters involverende workshop

Workshop fokus:

Erfaringer fra praksis

Arena: Arbejdsmiljøledelse

                            

Udvidet beskrivelse: 

Der arbejdes med feedback på mange arbejdspladser. Ofte er feedbacken en del af mere formelle samtaler så som MUS, faste 1:1 samtaler mv.

På mange arbejdspladser arbejdes der dog også med at få etableret en feedbackkultur, hvor feedback til hinanden er en naturlig del af det daglige samarbejde. Som leder har man et særligt ansvar i forhold til at understøtte en feedbackkultur, men det er i de daglige arbejdsrelationer en sådan kultur skal leve, og det er derfor et vigtigt fokus for alle i organisationen.

Men det er ikke nødvendigvis nemt. Hvordan tager vi fat? Hvordan får man inviteret til at give og modtage feedback? Hvad holder os tilbage? Hvordan får vi opbygget og vedligeholdt en feedbackkultur på vores arbejdsplads, hvor vi i de daglige arbejdsrelationer får taget, de samtaler, det er nødvendigt at tage, for at opretholde et tillidsfuldt samarbejde og et godt arbejdsmiljø - både mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere?

Dacapo vil bruge involverende teater som invitation til at sætte dialogen i gang og sammen med workshopdeltagerne undersøge disse spørgsmål.

Vil du med på AM:2020 - tilmeld dig her!

Tilmeld dig konferencens nyhedsbrev og hold dig orienteret om program og tilmelding til AM:2020