Spor

Som oplægsholder af workshop på Arbejdsmiljøkonferencen har du mulighed for at tænke dit oplæg ind i et spor, hvis det giver mening i dit tilfælde. Sporene er en hjælp til deltagerne, så de lettere kan navigere rundt i det store udvalg af forumworkshops og plenumoplæg.

Arbejdets karakter og arbejdsforholdene udvikler sig løbende, og arbejdsstyrken vil også ændre sig med flere ældre, med flere medarbejdere med reduceret arbejdsevne og med flere forskelligartede arbejdskulturer repræsenteret af udenlandske virksomheder eller medarbejdere og flere unge medarbejdere med fokus på egen erfaringsopbygning. De strukturelle rammer for arbejdet ændres med større fleksibilitet, grænseløshed i sted og tid, nye virksomhedsformer som netværksøkonomiske virksomheder og nye erhvervsstrukturer, der udfordrer ’den danske model’. Hvilke trends vil have betydning for den forebyggende arbejdsmiljøindsats, hvordan ændres vilkår og udfordringer for de samfundsmæssige virkemidler, og hvad betyder det for arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne?
Ekspertudvalget har afsluttet sit arbejde, og Folketingets beskæftigelsesudvalg er nu i gang med at drøfte, hvordan arbejdsmiljøindsatsen skal forbedres. Men hvordan kan lovgivningen egentlig bidrage til at udvikle den forebyggende indsats, når nu det er virksomhedernes egenindsats, der er det kritiske punkt? Hvad kan arbejdsmiljørepræsentanternes og ledernes rolle være, er der fortsat en fremtid for AMO og hvordan skabes et konstruktivt samarbejde mellem samarbejdsorganerne og professionelle aktører indenfor og udenfor virksomheden?
Alle disse spørgsmål stiller nye krav til de arbejdsmiljøprofessionelles roller. Kan man få virksomhederne til at udvikle et samspil mellem ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøprofessionelle, som er rettet mod forebyggelse af arbejdsskader og nedslidning og ikke bare mod trivsel, motivation, produktivitet og virksomhedsøkonomi? Interessante udfordringer knytter sig også til arbejdsmiljøprofessionelles fagligheder, kompetencer og deres positioner i eller uden for de organisationer, som de agerer i. Kan vi lære noget af den måde, man i andre EU-lande griber indsatsen an – hvad er svaret fra EU-kommissionen og EU-OSHA, og hvordan er erfaringerne fra de tværministerielle indsatser i Sverige og Finland?

 

Tidens store tendenser inden for arbejdsmiljøet har i længere tid rettet sig imod det psykiske arbejdsmiljø. Alligevel er der en række udviklinger, der peger på, at forebyggelsen af de mere klassiske arbejdsmiljøemner som sikkerhed og ulykker - der også indeholder fx vold og trusler -, muskel- skeletbesvær og kemiske risici - begynder at tage nye interessante former. Sikkerhedsklimamålinger, sikkerhedsobservationer, Vision Zero, Guldlok-princippet og Total Worker Health er eksempler på konceptualiserede tilgange til at undersøge, forstå, systema-tisere og udvikle organisationers arbejdsmiljøarbejde. Hertil kommer, at en lang række virksomheder udvikler og arbejder med deres egne paradigmer for styring af arbejdsmiljø-arbejdet.
På landsplan er det til stadighed en udfordring at få nedbragt forekomsten af ulykker og muskel- og skeletbesvær, men hvordan ser det ud, når vi kigger lidt nærmere på, hvad der gøres i virksomhederne for at fremme forebyggelsen?
I 2018-2019 promoveres EU-kampagnen ’Styr på kemien’, da der er stort behov for et stadigt fokus på området. Europæiske undersøgelser viser, at mange virksomheder anvender farlige kemiske eller biologiske stoffer i produktionen, hvilket stiller krav til håndteringen af produkter samt til forebyggelsespraksis. På kemiområdet implementerer Arbejdstilsynet nye regler i løbet af 2019. Det stiller nye krav til virksomhedernes håndtering af det kemiske arbejdsmiljø.
I en række større virksomheder foregår i stigende grad systematiserede forebyggelses-initiativer med betydning for både ulykker, fysisk anstrengelse og kemiske eksponeringer. Men hvad er erfaringerne med disse? Og hvilke tendenser viser forskningen i forhold til disse tematikker?

 

Hvordan optimerer vi overgangene i alle livsfaser og hvilke konsekvenser har det for arbejdsmiljøet?

I dette spor sætter vi fokus på det bæredygtige arbejdsliv. Et bæredygtigt arbejdsliv, hvor folk kan holde i mange år, på et arbejdsmarked med plads til alle. Sporet sætter fokus på hvordan vi kan tilrettelægge arbejdsmiljøet på en måde, så der er plads til alle og folk kan holde til at gå på arbejde hver dag, sunde og glade hele livet. Vi vil se på, hvordan de, der starter deres arbejdsliv, får en fornuftig intro, så arbejdsevnen får det bedste afsæt. Men også hvordan vi gennem forskellige faser af vores arbejdsliv opnår en fornuftig balance mellem tilpasning af krav og ressourcer, så arbejdsevnen holdes og udvikles bedst muligt.

Sidst men ikke mindst vil vi sætte fokus på, hvordan vi får en fornuftig outro, så arbejdsevnen og helbredet også her holder til pensionsalderen og det liv der følger.

Velfærdssamfundet har brug for pensionister med godt helbred, der forsat kan bidrage til samfundet og have høj livskvalitet, selvom de ikke længere er på arbejdsmarkedet. Med sporet ønsker vi at sætte fokus på de ligheder og forskelligheder der er i overgangene i alle livsfaser og hvilke tiltag i arbejdsmiljøet der skal til for at sikre det bæredygtige arbejdsliv.

Som oplæg til refleksion og debat i sporets forum indledes med et plenum om de forskellige livsfasers betydning for arbejdslivet fra intro til outro, og med særlig fokus på overgangene og deres betydning for det bæredygtige arbejdsliv.

.

Hvordan skaber vi de trivselsfremmende arbejdsfællesskaber, hvor vi løfter kerneopgaven i flok?

I vores samfund og således også på vores arbejdspladser, har vi længe haft individet i fokus, hvorfor det kan diskuteres hvorvidt vi befinder os i et såkaldt ‘individ paradigme’. Med begrebet rummer en forståelse af, at arbejdet med at skabe gode arbejdsforhold for de ansatte iværksættes ud fra et individuelt perspektiv. Konsekvensen kan være, at vi hver især tager stilling til vores eget behov, egen belastning og egen mulighed for at agere i dette i stedet for at arbejdet med udfordringerne kollektivt. Resultatet kan opleves meget ensomt i forståelsen af, at vi kommer til at stå alene og dermed sårbart. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at styrke arbejdsfællesskabet ved at gruppens medlemmer spiller sammen, spiller ind og løfter i flok. Dette handler om fokus på organisationens opgave og det at være et organisationsmedlem. Vi er nemlig – i stort omfang – hinandens arbejdsmiljø. Det indebærer, at medarbejdere og ledelse sætter kernopgaven, helheden og fællesskabet i fokus hvilket bidrager til klarhed over mål, retning og tydelige rammer og kan dermed bane vejen for et alternativt ’fællesskabs-paradigme’.

Med udvikling af arbejdsfællesskaber vil der i højere grad komme fokus på de kollektive processer, der finder sted i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne. Det kan have betydning for vores forståelse af arbejdspladsen og for, hvordan vi håndterer det psykosociale arbejdsmiljø. En særligt udsat gruppe ’medarbejdere’, som har en central og afgørende rolle for udvikling af sunde arbejdsfællesskaber er mellemlederne. Undersøgelser viser, at denne gruppe i særligt grad oplever stress i arbejdet, og at lederens eget arbejdspladsmiljø kan være præget af modstridende krav, høj forventninger og højt arbejdspres samt mangel på organisatorisk støtte. Dette spor sætter derfor også fokus på mellemledernes arbejdsmiljø, og hvordan vi kan arbejde på at sikre gode arbejdsvilkår for denne gruppe ’medarbejdere’, når de skal opsætte tydelige rammer og klarhed over retning og mål for kerneopgaven igennem et arbejdsfællesskabs perspektiv.

Gode samarbejdsrelationer, vertikalt såvel som horisontalt, hvor alle er klar over, hvordan de bedst bidrager til arbejdsfællesskabet og til kerneopgaven er med til at skabe klarhed, bedre trivsel og mindre stress. Men hvad kræver et godt arbejdsfællesskab:

  • Af organisationen?
  • Af ledelsen?
  • Af medarbejderne?

 Og hvorfor lykkes det ikke altid at skabe gode arbejdsfælleskaber på de danske arbejdspladser? – hvad kan gå galt og hvorfor?

Med dette spor inviterer vi til ny læring om arbejdsfællesskab, og hvilke værktøjer der findes på området? Samt til en erfaringsudveksling om hvorledes de organisatoriske ’værktøjer’ med succes kunne ændres, så de bidrager til løsning af kerneopgaven i et arbejdsfællesskab.

– om måder at transformere viden til organisatorisk handlekraft

I dette spor sætter vi fokus på, hvordan viden om arbejdsmiljø kan blive til handling på landets arbejdspladser.
Et betydeligt paradoks i tiden er, at der foreligger store mængder af relevant viden og dokumentation, som ikke når udover de akademiske miljøer, hvor den produceres. For 10 år siden regnede vi med, at 5 % af den producerede forskningsviden på arbejdsmiljøområdet blev omsat til bedre arbejdsmiljø. Mængden af ny viden er eksploderet siden og behovet for at den kommer medarbejdere og virksomheder til gode er påtrængende. Dette på trods af, at formidling af viden de seneste 20 år har været det primære virkemiddel i partsarbejdet for arbejdsmiljø. Gabet mellem viden og effekt viser med al tydelighed, at andre virkemidler end ren formidling må i spil.
Sporet facilitering og adfærdsdesign undersøger, hvordan godt tilrettelagte processer kan tranformere viden til organisatorisk handlekraft. I sidste ende handler meget af arbejdsmiljøindsatsen om at få andre til at ændre adfærd – og hverken prædiken eller pisk virker til at være vejen frem. Det er derimod veltilrettelagte processer, der giver mening gennem involvering og konkretisering af den ønskede adfærd.
I sporet arbejder vi nysgerrigt med hvordan facilitering og adfærdsdesign kan bruges i arbejdsmiljøarbejdet til at sætte viden konkret i spil. Vi går bagom begreberne og afdækker både muligheder og faldgruber. Sporet tager teoretiske afstikkere, men fokuserer primært på de praktiske anvendelsesmuligheder i disciplinerne facilitering og adfærdsdesign.

Vil du med på AM:2020 - så sæt kryds i kalenderen d. 15. - 17. november allerede nu! 

Tilmeld dig konferencens nyhedsbrev og hold dig orienteret om program og tilmelding til AM:2020